Jeg følger en håndfuld kunstnere, som arrangerer den slags. De fleste af dem er en smule små spirituelle og dejligt floopy i deres tilgang til life, universe and everything. Således søger vi healing, acceptance og well being, mens vi tegner... the flow of giving and receiving og endda conncetion med vores divine femininity, når bølgerne går rigtig højt. Gotta love it.
Denne gang stødte jeg på en dejlig afveksling, en workshop med en amerikansk kvinde med jødisk baggrund, som tilbød en meditation over Rebekka ved brønden, en figur vi møder i 1. Mosebog.
Rebekka gør stort indtryk på Isak, (sin kommende mand) da hun generøst sørger for, at både han og hans kameler får vand efter deres lange rejse.
Historien om Rebekka ved brønden er ofte brugt i bryllupstaler, hvor Rebekkas visdom bliver tydelig. Det er et klogt træk i et parforhold at dele ud af det livgivende og læskende vand, som kærligheden er. Når begge parter er opmærksomme på at opfylde hinandens behov, bliver kærlighedsbeholderen hurtigt fuld.
Rebekka løber utrætteligt frem og tilbage til brønden og tilbyder refills og bekæmper dermed den trend, som ofte er så fremtrædende mellem mennesker; at være sig selv nærmest, at holde på sit eget, at være uvillig til at gå en ekstra mil for den anden eller komme hinanden i møde på halvvejen.
Når vi uundgåeligt bliver trætte, sårede eller skuffede over hinanden, må vi tilbage til brønden og drikke af den store kærlighedskilde, så vi igen har noget at give af. Kærlighedens vand er naturens store transformer, designet til at bevæge og forandre dem, der drikker - fra det frosne til et flydende, fra det hårde til det bløde, fra fordom til forventning, fra tvivl til tillid,
Kommentarer