Jesus er den største gave

Juleprædiken 24. december 2022
Frederikshavn Metodistkirke
Inspiration – Lukas 2 & 2. Kor 4,7

Det siges, at den bedste og største julegave vi kan få, er Jesus.
 
Det er ikke en playstation 5, eller Jordan 1 sneakers, et tefal vaffeljern eller en Phillips one blade trimmer, en carhartt jakke eller en I-phone. Heller ikke en LEGO starwars stjerne destroyer, som man ellers godt kunne tro. Det som ellers er det sikre julegavevalg til ham eller hende, de gamle eller de unge.
 
Nej det er Jesus, der er den største og bedste julegave vi kan få. 

Det bliver måske nødvendigt at pakke ud for os her i 2022 og forklare nærmere hvad i alverden jeg mener, når jeg siger at Jesus er den bedste julegave der findes.

Måske er der en masse glanspapir og glitterstads, forventninger og forpligtelser, som støjer og skygger for, at vi kan høre historien og se ideen med det hele. 

En hel masse lag som skal tages af, før vi kan komme ind til budskabet.

Når nogle pakker gaver op, tager de sig god tid, vender og drejer gaven i hænderne, mærker om den er blød eller hård, beundrer gavebåndet og gavekortet og befrier papiret fra pakken langsomt, et stykke tape ad gangen. 

Andre sidder utålmodigt ved siden af og hopper og danser for at få lov at hente den næste gave under træet og flår papiret af pakken for at få forløst spændingen og se hvad der er indeni.

Jeg selv hører til kategori nummer to – så når jeg skal forklare hvorfor Jesus er den bedste julegave vi kan få, vil jeg helst komme til pointen med det samme og ikke langsomt gå omkring alle de menneskeskabte traditioner, der er viklet omkring hele miseren. Julepynt, julefrokost, julekalender, juletræ, I ved hvad jeg snakker om, vi har været igennem hele møllen her i december.

Det er ingen overraskelse, at Gud er den bedste gavegiver, der findes. Altså han har skabt orden i kaos, han har fået kloderne og stjernerne og månerne til at cirkle rundt om hinanden i et perfekt solsystem, så alt holder sin bane og vi ikke bliver slået ud af kurs af en gigantisk komet, der kommer flyvende ind fra højre. Gud har skabt den smukke natur på vores grønne og blå planet, givet os rent drikkevand og træer der producerer ilt til alt levende i et perfekt økosystem. Ja og som kronen på værket har Gud skabt mennesket i sit billede og givet os livet. Det er et ærefrygtindgydende mirakel i sig selv at slå øjnene op til en ny dag hver morgen, trække frisk luft ind og erfare, at vi lever og har en hel dag med nye muligheder foran os.

Til jul fik vi dog alligevel en gave fra Gud, som ingen vist havde forventet. Den største gave han kunne give var sig selv og julens budskab er, at den Gud, som skabte himlen og jorden og tænkte på dig, før du blev født, trådte ind i verden og blev selv et menneske. Gud viste sig i et lille barn. På et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt i verdenshistorien, blev han en af os.

Det lyder måske underligt, at Guds redningsplan for en verden i nød, var at sende en baby. Men Guds svar på verdens problemer har aldrig været materielle ting. I stedet for at give os flere ting, gav han os sig selv. 

Han dukkede op i dit nabolag, på din arbejdsplads, på skolebænken, rundt om julebordet og han havde nu et ansigt og en stemme, der kan gøre en forskel for den måde, vi er sammen på, den måde vi er til stede i verden på.

Han trådte ind i præcis den situation, han ønskede at forandre, så vi kan vide hvordan den evige og almægtige Gud virkelig er og det gør han stadig ved sin ÅND. Han fortsætter med at give af sig selv, give os sit nærvær og det er den største gave, der findes på denne jord.

Nu er det jul og hvad har du fået? Og hvad har du givet? Et år er snart forbi og et nyt begynder lige om lidt? Hvad skal indeholdet være?

En hel del pakker ligger sikkert under juletræet og foran os venter en forhåbentlig herlig juleaften i familiens skød eller gode venners lag. Vi har håb og drømme og ønsker for fremtiden - Det er bare om at se at komme i gang med at få pakket op!!!
 
Det siges at Julen er hjerternes fest - men gaverne er nu heller ikke at foragte. 

Men hvorfor er det lige, at vi overdynger hinanden med pakker og tingeltangel?

Jo, vi giver hinanden gaver, fordi vi fejrer Jesus’ fødselsdag, de vise mænd havde jo gaver med til jesusbarnet, og julemanden skal jo have noget at lave og overklassen skal bevise at de har råd, men når alt kommer til alt giver vi hinanden gaver, for at give lidt af os selv. 

Vi reserverer ikke bare bevidstløst en ting fra listen på ønskeskyen. Nej, vi håber at gøre den anden glad og overrasket. Vi håber, at vedkommende fornemmer, at jeg har tænkt på dig og netop denne gave udtrykker min kærlighed til dig.

Vi giver og modtager gaver i alle livssammenhænge. Ved fødsler giver vi barselsgaver. Ved fødselsdage markerer vi med gaven fødselarens fortsatte forbindelse til os og til verden. Vi anerkender og mærker hendes, hans (eller hens) betydning for os gennem gaven. 

Fødselsdagen er en mærke-dag på samme måde som jul er en mærkedag - vi anerkender og mærker Guds nærvær. Ved begravelsen tager vi afsked med den døde. Vi lægger en bårebuket og udtrykker hvad personen har betydet for os gennem livet.

Gavegivning knytter os sammen, skaber samfund og kultur, etablerer og fastholder de relationer, vi har med hinanden, i det små, som i det store.

Hvis gaver er så fin en gestus, hvorfor pakker vi dem så ind, så ingen kan se hvad man får?

Jeg spørger mig selv, fordi jeg netop har brugt 20 meter gavepapir til at pakke en kæmpe papkasse ind. Indpakningen er jo næsten en gave i sig selv. Gaven bliver unik. Den ser ud af noget - de bedste pakker i et pakkespil er dem, der er flottest pakket ind og derfor dem, der er størst rift om. Men vi ved alle sammen, at det ikke nødvendigvis er de STØRSTE OG FLOTTESTE pakker, der indeholder den bedste gave, man kan blive så slemt skuffet, når man er 9 år og fanger et lyserødt dukkehus i en fiskedam. De enkle pakker, viklet ind i avispapir kan rumme det, man allermest ønskede sig.

Går du tilbage i tiden pakkede man ikke nødvendigvis gaver ind. Måden man byggede by- og landsbyfællesskaber på, var at gæsterne bidrog med naturalier, når der skulle holdes fest for det var ikke sikkert at værten kunne producere mad nok til alle. Man lagde lister frem hos købmanden, så folk kunne skive sig på og indbetale et beløb til familier, hvis tag var rendt af laden eller hvor moderen til 7 sultne unger var blevet enke i en alt for tidlig alder. Gaverne styrkede fællesskabet og var en måde at hjælpe hinanden på.

(kilde: Dansk folkemindesamling)

Når jeg skal prædike juleaften er jeg i min forberedelse optaget af, hvilken indpakning jeg skal give juleevangeliet. Jeg vil så gerne fremstille evangeliet på en måde, så folk kan tage imod det, så det går rent ind og fremfor alt ikke støder eller provokerer nogen. 

Måske har de fleste prædikanter som jeg en tendens til at vikle budskabet ind i glanspapir og glitterstads, som om det ikke er fint nok i sig selv, som om det har brug for en forklaring og ikke kan stå alene.

Det er meget fjollet og helt overflødigt at bekymre sig om indpakning. Julen er meget mere end en overfladisk forbrugsfest, Juleevangeliet har meget mere at byde på en sentimental overtro og religiøst kitch. 

Julen er en medfødt længsel, der ligger dybt i os alle, en længsel efter fællesskab, sammenhæng, tilhørsforhold, samhørighed og mening og juleevangeliet er historien om, at Gud blev menneske og gav os den største gave der findes, nemlig sig selv.

Når man giver gaver til sine kære juleaften eller når man prædiker evangeliet i kirken, så giver man noget af sig selv – og det er jo det, der godt kan være lidt sårbart og skrøbeligt, så man føler, at der også er brug for lidt indpakning, så det ikke går i stykker eller kommer i klinch med nogen.

At give lidt af sig selv er som Tove Ditlevsen skrev i 1942: ”tag mit hjerte i dine hænder, men tag det varsomt og tag det blidt, det røde hjerte – nu er det dit”

Paulus skriver 2. Korinterbrev 4,7 at evangeliet er en skat, vi bærer i skrøbelige lerkar. Det kan nemt gå i stykker, vi skal bære det varsom og blidt, stille, sårbart og ærligt frem i verden.

Men vi skal ikke tage fejl, evangeliet skal ikke tilhylles, der er ikke brug for indpakning, det kommer med en overvældende kraft – som kommer fra Gud selv og ikke fra os selv.

Vi bærer på Guds historie på egen krop – hans fødsel, liv, død og opstandelse, hans kærlighed til verden og til hvert eneste menneskebarn – og kraften kommer når vi har brug for den.

Når vi møder mennesker, som ikke har salt til et æg og har brug for julehjælp. 

Når vi bliver venner med mennesker som er flygtet fra krig, men stadig har familie og venner i hjemlandet og er fortvivlede og bange. 

Når vi sidder hos mennesker, som sidder alene og med afsavn eller er tynget af julesorger og skuffelser og presset af anstrengelser og tårnhøje forventninger til sig selv og til hvordan julen skal se ud, når vi rigtigt skal hygge os. 

I sådanne sorte huller kommer kraften til at lade lyset skinne frem af mørket. Vi kan være lys, når Kristus skinner i os.

Der er sprækker i alting – især i skrøbelige lerkar – og det er sådan lyset kommer ud. Leonard Cohen.

Hella Joof minder os om behovet for tænke nådigt om os selv og om andre og tage imod livet som det ser ud med taknemmelighed. 

Hun har i en af sine bøger givet os glimmerreglen, som i sin enkelhed går ud på at drysse glimmer på livets glade øjeblikke. Hver gang der sker noget godt, skal der glimmer på oplevelsen og den skal op og stå på kaminhylden. 

De fleste moderne hjem har måske ikke en kaminhylde, men så må man bygge sig en eller skabe sig en indre kaminhylde, en mental kaminhylde, så at sige. Og hver gang der sker noget godt, så takker vi, tager oplevelsen og stiller den op på kaminhylden. Så står den der og fanger sollyset og kaster det ud i rummet igen. Som lys der der fortrænger mørket og de sorte huller.

Er der ikke noget som er for småt til at blive overhældt med glimmer, spørger du måske og synes det lidt er akavet at sidde og være taknemmelig over, at der er tilbud på kanelsnegle. Men nej, der er ikke noget, der er for småt. Alt, der gør dig glad, kan bruges. At du ikke kom for sent på arbejde den anden dag, fordi der var grøn bølge igennem Frederikshavn. At der var nogen, der gav dig en kompliment. En nissegave i frikvarteret. En vintergæk. En børnetegning. En håndsrækning, da du skulle parallelparkere.

(kilde: Papmachereglen og andre glimrende regler fra livets lovsamling, erfaret, navngivet og nedskrevet af Hella Joof)

Tak og glimmer på og op på kaminhylden. Det er at tænke nådigt og taknemmeligt om tingene er at tage imod juleevangeliet uden indpakning. 

Jeg håber, at julen bliver en tid, hvor du må opleve freden og glæden i julens budskab og hovedperson, Jesus, som siges at være den størte gave, man kan få. Han er ”Gud med os”, et lys for alle, der sidder i mørke. Sikke en gave, vi har fået! Og der er meget mere at få.

Glædelig jul. Amen