Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2012

lev hver dag som om det var den sidste

Jeg fik et morgenput af min mand [leaving me wishing for more later] Ventede med at stå op til lyset gryede over horisonten. Bryggede kaffe. Sendte ældste barn af sted til bageren efter valnøddebrød. Nød en kort hyggestund med mine børn som blev afbrudt af hårde forhandlinger med et par stykker af dem om nødvendigheden af at tage et bad, få tøj på og komme ud af døren. Afgang til børnehave og fritter efterfulgt af nogle timers arbejde. Fik rester fra køleskabet plus en god salat til frokost. Tog en lang cykeltur [to lazy to exercise] til storbyen for at købe en julegave til mig selv. Afhentede mindste og mindste mellemste i børnehaven plus en bobslæde, mit storproducerende yngels andel af hjemmelavet julepynt og gaver, flyverdragter, skiftetøj og diverse løsgenstande. Læste i avisen om det besynderlige fænomen Orthon fra 60'erne indeholdende dommedagsprofeti, ufokult og beskyttelse mod atomkrig. Nu har jeg taget hul på 3 stykke af julechokoladen, nyder et glas vin og glæder mig

I dag

Dagens smil er fra Politiken. Jeg sidder lige og bliver så glad for at jeg holder avis. Tænk! Jeg ville aldrig have læst dette digt og være blevet ramt af det, hvis ikke det var trykt på bagsiden af min avis der er små dage og dage der er større end andre som nu i dag for eksempel hvor jeg er på vej op over den jyske højde ryg det er hverken søndag eller min fødsels dag men en af de violette dage hvor der er hul gennem endeligheden [Klaus Høeck: live 2012]