fredag, maj 31, 2013

heavy subject... how to be salt in the world.. so to speak

Stemningsladet debat om etik disse dage på seminar med Methodist-e-academy. Præster diskuterer principper og praksis, hvordan kan vi være kirke og udøve pastoral omsorg for mennesker i dag i hver vores kontekst (Metodistkirken i Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet, Rusland, Letland, Finland, Danmark, Tyskland, Schweiz, Østrig, Italien)???

Spørgsmålet om indvandrere og fremmedhad, homofobi, børneoprdagelse, krig, traumer og psykisk syge, alle de rædselsfulde moderne former for slaveri og fattigdom og udnyttelse og undertrykkelse af mennesker, Pussy riot, forældreløse børn - der er to slags... både dem der bor på børnehjem og dem der stadig er i hjemmet - sex før ægteskab, utroskab, skilsmisse, misbrugsproblemer, syn på penge og materialisme har været oppe at vende - på tværs af europæiske grænser og kontekster.

Hvordan bliver etiske holdninger og handlinger til? Hvordan kan beslutningsprocessen forankres i vores tro og teologi? Hvad betyder det for vores etik, at vi er skabt i Guds billede... at vores Gudsbillede og relation til vores Skaber engang i tidernes morgen blev ødelagt og har korrumperet menneskets natur... at vi alligevel er retfærddiggjort og tilgivet og kaldet til at efterligne og følge efter Jesus Kristus og vokse i tro og kærlighed til Gud, andre mennesker og os selv? Hvad vil det sige at være en lovreligion i en postmoderne verden, der ikke nødvendigvis forstår eller accepterer autoriteter, moralregler og ideen om synd. Hvordan kan vi formidle budskabet om Åndens forandrende kraft på en kulturelt relevant måde uden at slå folk oven i hovedet med bibelen? Hvordan kan vi bryde tabu og privatsfære om rigtigt og forkert, hvordan kan vi tale om sandhed og konsekvens? Hvordan kan vi som kristne, endda som metodister, i uenighed enes og respektere hinandens ærlige og teologisk funderede meninger om etiske emner.

Vi er som verdenskirke en kirke med stærke sociale principper... hvordan påvirker disse officielle erklæringer vores livsførsel? Hvad gør man når man er uenig med det demokratiske flertal? Er der en fælles moral eller fragmenter af moral afspejlet i vores menigheder? er der en fælles vision om at være kirke for mennesker, der lever på kanten af samfundet og fællesskabet, de svage, de forsvarsløse, dem uden stemme? Hvordan kan vi være salt i verden?

fredag, maj 24, 2013

Oppan Konfi Style

http://beep.tv2.dk/nyheder/pr%C3%A6st-danser-gangnam-style-under-konfirmation

Dagens smil og tip til næste konfirmandhold fra Rasmus. Af hjertet tak.

Sådan! Få det der budskab formidlet på en måde så folk kan forstå det!
Det har kirken gjort i 2000 år. Konfirmander! Gud passer på jer, I er for seje!

onsdag, maj 22, 2013

Live like someone's left the gate open

 
 
Dagens smil via Facebook... minder mig om kaldet til at leve et liv i frihed med ansvarlighed.
 
I en uge med mange samtaler om medlemsoptagelse i kirken, kredser tankerne automatisk omkring "hvad er et kristent liv?" fordi vi i medlemsløfterne bekræfter, at troen må få betydning for livet... vi inviterer jo bevidst Gud ind i vores liv og det gør sandelig en forskel... det er i hvert fald min livserfaring, for Gud har en plan om at gøre hver enkelt til et helt, kærligt og godt menneske... og har han sagt det, så gør han det også... forvandler og fornyer. Livet med Gud handler ikke om en masse moralregler, bud og love... der er egentlig kun 3 regler, der er værd at huske...
 
1.) Don't do harm!
2.) Do Good!
3.) Stay in love with God!
 
[citat John Wesely]
 


onsdag, maj 15, 2013

Verdens farligste fisk


Dagens smil - wow bare det var mig!

mandag, maj 13, 2013

Hellere 1 ven i hånden end 10 på FB

Et must - venskab!

Metodistkirkens Unge i STrandby havde "den varme kartoffel" i aftes. Først grillede vi [hinanden], spiste god mad og så et varmt samtaleemne på bordet:

Hvad er en ven?
Hvad for en ven er du for andre?
Hvordan kan man påstå at være ven med Jesus? 

Det siges [af en gammel som mig] at hvis du i løbet af dit liv får 5 rigtig gode venner, så er du heldig. Tænk over det… hvor mange venner har du? Hvad er en rigtig ven? 

Hvad siger Bibelen om ægte venskab?
Det er en gave fuld af velsignelse og skal behandles som sådan!


 ”En rigtig ven” Ordsprogenes bog 17:17
”Elsk hinanden” joh 15:13
”Forsoning først” Matt 5:23-26
”Døm ikke” Matt 7:1-5
”Forman hinanden” Kol. 3.16
”Tilgiv hinanden” Matt 18: 21-22
”Respekter hinanden” Rom 12: 9-11
”Hjælp hinanden” Markus 2:1-12
”Stol på hinanden” 1. kor 12:12-27
”Medfølelse og ydmyghed” Fil 2:1-11
Kender du flere vigtige bibelvers om venskab?
Skriv en kommentar

søndag, maj 12, 2013

Mor er den bedste i verden

Jeg sætter stor pris på at være Mor-til-4. [and today it pays off) blomster, tegninger, perler i plader og kranse, kager, kys og kram. Så herligt.

 
Skønt [from time to time] længes jeg efter at være noget andet end mor, datter, kone, kæreste, præst, men bare menneske, bare Guds barn, bare mig! Elsker Maria-og-Jesusbarnet-ikonen, der altid reflekter Guds kærlighed. Både det at have omsorg for... men også det at kunne kravle op på skødet af... og blive passet på....
 
 
 

fredag, maj 10, 2013

How to speak with women


Dagens smil via Mie på facebook. Tak for den!

onsdag, maj 08, 2013

regler vedr. indtagelse af havregryn

The Klister Sisters spurgte mig om de måtte få havregryn til eftermiddagsmad.

Jeg sagde "Ja, men kun en lille smule og SID VED BORDET OG SPIS DET"

Det er klart at jeg begik en fejl ved ikke at nævne følgende regler:

1. ikke på gulvet
2. ikke på stolen
3. ikke på hinanden
4. ikke i håret
5. ved I hvad? Bare lad sukkerskålen stå i skabet
6. Lad være med at puste luft i mælkekartonen
7. Lad være med at slurpe det i dig som en kat
8. Efterlad ikke din ske limet til gulvet hvor den landede, da du smed den
9. Ve den der rører ved mine bøger!
10. lad være med at slikke spildt havregryn af bordet. Brug en klud.





tirsdag, maj 07, 2013

Den ædle oliven

Gad vide om jeg kan få sådan en til at gro?

mandag, maj 06, 2013

Framnæs fanatiker

Du blir glaj, du blir glaj, du blir rigtig glaj..... af alt det, som gode ferier kan byde på... at komme helt ned i gear.... at få fyldt øjne og ører op med nye indtryk... oplevelser... mad... badevand... sol.... varme.... søvn... reflektion.... samvær.... at lave så godt som ingenting på Framnæs.....

Framnäs er et rekreationssted, ejet af den svenske metodistkirke [i fare for at blive lukket og solgt] og beliggende ved en skøn sø ved Gränna, 180 km nordvest for Gøteborg, hvor man kan booke sig ind i hytter. se her: http://www.framnassemesterhem.se/ Stedet oser af svensk 1800talshistorie og Emil fra Lønneberg. Stedets historie har oprindelse i grevinde Ingeborg Riderstolpe, født Nobel, der donerede stedet til metodisterne fordi de synes at være de mest egnede til at føre stedet videre som retrætested for præster.... og det er de! Den danske metodistkirke har 3 samlede ferieuger i sommerferien og vi er blevet ganske forselskede i stedet og har været der 3 år i træk sammen med gode venner. Jeg har altid undret mig over familier, der tager til fx Gardasøen hvert eneste år på samme hotel og samme restauranter og samme udflugter, [same precidure as every year] men nu er jeg altså kommet med i logen af folk, der finder fred og tryghed og rekration i det [holy sh...]

Far-til-4 nyder især sin særlige Egontid. Egon og Rasmus pakker hver deres trailer med gummibåd, motor, vandski, badering, dukkergrej, fiskegrej [you name it] og så er freden forbi, når de fræser rundt ude på søen og leger ung med de unge knajter. Ungerne nyder friheden og endeløse timer til leg. Andre nyder at sidde i solen og sludre og ikke at skulle noget. Det en Framnæs-ferie i virkeligheden handler om er at bevæge sig mellem spisestuen og søen 5 gange i døgnet og bare nyde livet. Jeg mærkede et vigtigt helligt øjeblik med min mindste Mille en af dagene, hvor de store var løbet i forvejen og vi bare trillede ned mod søen ligeglade med hvor hurtigt eller langsomt det gik på små ben, fordi vi skulle jo ikke nå noget.... bare tulre afsted... prikke til en skovsnegl med en pind.... finde og smage på lidt skovjordbær, stå i ly under en pludselig sommerbyge.

Nyd seje Erik 120 sekunder på vandski. Nu er det snart ferietid igen

video


søndag, maj 05, 2013

Hurra for Frihed og Fred

in happy moments praise God
in quiet moments worship God
in difficult moments seek God
in painful moments trust God
every moment thank god



lørdag, maj 04, 2013

feel like sharing again

Jeg har haft skrive-blog-kering længe længe, syg og træt af den selveksponering og overeksponering, der er i dette medie. Jeg bor i en lille by [the Shire.. fyldt med grumme gode folk] hvor vi bor tæt og hvor det er fornuftigt at tænke lidt over hvad man deler af personlige ting, fordi for meget føle-føle kan hurtigt blive lidt for privat og krænke blufærdighedssfæren.

Men nu har jeg lyst til at dele lidt igen [why not with the whole world?] Jeg har sendt far-til-4 på fisketur i weekenden, tøserne og jeg er alene hjemme og vi sover i en stor bunke om natten, det er ikke så tosset. Jeg nyder alene-aftner, hvor der er tid og rum og ro til at forme en selvstændig tanke, nyde et glas rødvin og lidt stille musik og tænke og mærke efter, hvordan jeg egentlig har det. I morgen er det søndag, opstandelsesdagen, hvor det er tid til at fejre gudstjeneste og prise Gud for livet, han giver os. Det er slet ikke så tosset endda.

Han har i grunden gjort det godt, ham Gud, givet os et vidunderligt sted at leve og lege

Jeg er lige hjemvendt fra kirkens landsmøde, udnævnt til Strandby for endnu et år, glad og taknemmelig for at få lov at tjene Gud på netop dette sted som præst i Metodistkirken. Så her kommer et billede af en glad blå præst.


Der er for mig altid noget helende ved at være til landsmøde [the meaning of holy conferencing] Det var virkelig inspirerende dage, forberedt og tilrettelagt af Odense Metodistkirke, der havde flyttet hele deres menighed med 2 kor og dygtige medarbejdere til Lægården. Vi fik lov at opleve kirkens bredde. Børn fik plads. Unge fik en  stemme. Voksne delte deres tro og tjeneste. Et klart budskab om Guds kærlighed blev forkyndt. Fantastsik at opleve det vuggende Helligåndsfarvet Narduskor. Hold fast så meget energi og autensitet der er i dansende og smilende mennesker. Det virker! Et stænkt vidnesbyrd for mig var Benedicte fra Nardus, der sang om at slippe smerten og lade Guds kraft virke, så overbevisende, at ingen var i tvivl om, hvor stor smerten kan føles og hvor stor Guds nåde egentlig er. Jeg gengiver teksten her efter hukommelsen:

I'am letting go of my past, cause I've had to much of sadness in my life. I'am saying no to the hurt, thats been on my mind, and let Your light shine.

Lord you are my restingplace
My shelter from the rain
When I'am cold
and I have lot my way
 you take the pain away

I take away every break, we've been through, and let Your word take place in me. I shall remain in You 'cause your love is true and endure till the end.

I will give thanks for all the blessings you bring my life. I am ever grateful for all You've done for me. You turn my way Lord into dancing. I will rejoice in your spirit. You took my pain away.