Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2017

Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys

2. Sam 7:1-11,16 Rom 16: 25-27 Lukas 1: 26-38, 47-55 Det tredie lys skal sige, en helt almindelig pige i Nazareth fik englebud: At alt er muligt for vor Gud. Og så bli’r der julefest. (Nr. 87 i Metodistkirkens sange og salmer) Gospelroots fortolkning af Marias lovsang 3. søndag i advent, synger vi julen ind i kirken med Luciaoptog og flere andre gode ting på programmet, som kirkens forskellige kor og musikere har foreberedt. Det gir' gåsehud og julestemning i hele kroppen, når børn og unge bærer lys ind, som bryder mørket og med lyse stemmer forkynder, at det folk der vandrer i mørket, skal se et stort lys. Et barn er født os. En søn er givet os og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfulde rådgiver, Vældige Gud, Evighedsfader, Fredsfyrste. (Esajas Bog 9:1,5) Jeg bliver endnu engang slået over, hvor meget adventteksterne handler om håb. Ikke ønsketænkning om en forandring i en fjern fremtid, men lige midt i stuen, midt i livet, he

Der hvor troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden

Esajas 40:1-11; Salme 85:1-2,8-13; 2 Petersbrev 3:8-15; Markus 1:1-8 "Det andet lys, som tændes, er præstens søn Johannes. Snart solopgang og morgenskær vil vise os, at Gud er nær. Og så bliver der julefest" (Nr. 87 i Metodistkirkens Salmer og Sange) Isabella Hønnicke: Begyndelsen er nær Mads Langer: I en stjerneregn af sne På 2. søndag i advent skal vi en tur i ørkenen. Et landskab, hvor det er svært at orientere sig og finde vej. Hver retning man kigger i består af endeløse sanddynger, ufremkommeligt krat eller klippemure, der tårner sig op. Hvad skal vi her, når vi kan sidde hjemme i vores julepyntede stuer og drikke gløgg og spise jødekager og se kvindelandsholdet spille håndbold på TV2 i bedste sendetid? Det virker som meningsløst tidsspilde at begive sig helt herud! Vi skal stifte bekendtskab med Johannes Døberen, der holder til ude i vildmarken og ødelægger julestemningen. Vi skal besøge en særling, en enspænder i mærkeligt tøj, der råber skøre beskeder fr

Se til os alle, vi er dit folk!

Esajas 64:1-9; Salme 80:1-7, 17-19; 1. Korintherbrev 1:3-9, Markus 13:24-37 Godt nytår! Et nyt kirkeår tager sin begyndelse og vi fejrer advent. Må den kommende tid blive et festfyrværkeri af glæde, hygge og spændt forventning fra start til slut. Lad os tænde lys, tålmodigt vente og forberede os på, at Jesus igen skal komme og indtage sin kongemagt og genoprette kosmos. Det første lys skal sige: Nu kommer snart Guds Rige. Profeten siger, det er sandt, at lyset over mørket vandt. Og så bli’r der julefest. (Nr. 87 i Metodistkirkens sange og salmer) Bibelteksterne til 1. søndag i advent bærer et budskab om de sidste tiders tegn og Jesu genkomst. De første kristne levede i nær forventning om verdens ende og tidens afslutning, hvorpå Gud selv vil tage magten og genskabe det paradis på jord, som han havde tænkt, at vi skulle bo og leve i fra begyndelsen. Det venter vi stadig på. Der er ingen (heller ikke Jehovas Vidner) som kender dagen eller timen. Jorden er ikke gået under endnu