Tænkedag

 

Jerusalemskirken

Johannes 3: 1-17

Se det her er en rigtig tænketekst. Vi dumper lige ind i en kryptisk samtale mellem Jesus og Nikodemus, hvor det bliver tydeligt, at det er tilladt at stille spørgsmål til ting, man ikke forstår.

Man bliver ikke klogere af at holde inde med sine spørgsmål. Man bliver klogere af at komme ud med de ting, man nu engang går og spekulerer på og tale med nogen om det. Du får udvidet dit perspektiv / ændret din algoritme

Men det kræver en tryg atmosfære at stille spørgsmål. Det er vigtigt, at det bliver taget godt i mod, med et åbent sind og hjerte, når man gør sig selv sårbar og afslører. at der er noget, man ikke helt har styr på. Det kræver en ydmyghed at stille spørgsmål, en sokratisk indstilling til livet – at det eneste jeg ved er alt det jeg ikke ved. At lære noget nyt kræver nysgerrighed.

Nikodemus ser noget særligt i Jesus. Han ser en stor læremester, der ved meget om Gud, universet, meningen med livet og alting. Han længes efter at komme til at tale mere indgående med ham. Men han er en del af det jødiske råd, som ser skævt til Jesus, som er bange for hans indflydelse på folk og bange for at miste magt og myndighed, så han opsøger Jesus i ly af natten for ikke at blive opdaget, og søger en venskabelig samtale på trods af deres forskelligheder.

Hvad taler de om?

At blive “født på ny”

Jesus siger, at ingen kan se Guds rige uden at blive født født ovenfra. Nikodemus forstår det bogstaveligt og spørger, hvordan en voksen kan fødes igen. Jesus forklarer, at man må fødes af vand og Ånd. Det handler ikke om en fysisk fødsel, men om en åndelig forvandling – et nyt liv gennem Guds Ånd.

Kort sagt, handler deres samtale om troens betydning for det liv, vi lever.

Ligesom når vi markerer spejderbevægelsens tænkedag - en tradition, hvor du får mulighed for at overveje din færden i verden og får lejlighed til at vurdere venskabets betydning i dit liv.

Har du nogen at tale med om livets store spørgsmål? Har du nogen at vende tingene med, når livet er svært eller når du næsten ikke kan være i dig selv af begejstring.

Venskabets betydning kan vist ikke undervurderes. Venskab er en af de vigtigste relationer i et menneskes liv. Det handler ikke kun om at have nogen at være sammen med – men om at erfare tillid, loyalitet, fællesskab og gensidig omsorg.

Venskab giver tryghed. En god ven er én, man kan være sig selv sammen med. Man behøver ikke spille en rolle – man bliver accepteret, som man er.

Venskab styrker trivsel, mindsker ensomhed og øger livsglæden. Vi er ikke skabt til at være alene. Venskaber udvikler os som mennesker. Gode venner: udfordrer os kærligt, giver ærlig feedback, støtter os i svære valg, deler både sorger og glæder. 

Venskab kræver noget. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver: tid, ærlighed, tilgivelse, vilje til at lytte

Venskab betyder, at man ikke står alene i livet.

En af de stærkeste historier om venskab jeg har hørt, var en aften i kirken i Strandby, hvor vi havde besøg af en ung kristen arabisk kvinde og en ung jødekristen mand fra organisationen Musalaha.

Musalaha betyder forsoning og organisationen arbejder med at skabe venskaber på tværs af den frygtelige konflikt mellem Israel og Palæstina. Visionen er at man ikke kan opretholde et fjendebillede af dem, man har spillet fodbold med som barn eller været på lejrtur med eller klatret i træer med. Forsoning, forståelse, frihed og fred begynder når fjendebillederne rives ned og venskaber knyttes på trods af forskelligheder.

Måske sidder du med lignende fortællinger fra dit liv fra din spejdertid, hvor du fik venner for livet og pludselig så verden forandret ud, et bedre og mere håbefuldt sted.

Min mor holdt af at rejse i det gamle DDR da jeg var barn og jeg husker nogle lange kedelige grå dage, hvor min mor gik til møder med voksensnak, indtil jeg pludselig mødte et andet barn, en tysk pige, vi kunne sagtens lege sammen selvom vi ikke kunne forstå hinanden og pludselig skinnede solen og tiden gik tiden hurtigt og det blev den bedste ferie nogensinde

Nu går vi ind i fastetiden – 40 dages forberedelse til påske – en indre forårsrengøring, med tid til at lufte ud, støve af, rydde op, sortere og prioritere i forhold til Gud og i forhold til relationer til mennesker. Måske har dine venskaber brug for et brush-up.

Måske er det det livsvigtige nådeforhold til Jesus som trænger til opmærksomhed.

Som regel taler vi om fastetiden som en periode hvor vi giver afkald på noget. Kød eller kaffe, Tv eller sociale medier eller noget andet som er kommet til at fyld alt for meget. 

Det kan være anstrengende at faste – det kræver viljestyrke at holde sig fra alle fastelavnsbollerne.

Men fasten var aldrig ment som en byrde, men som en åndelig pause. Ikke endnu en ting som vi skal mestre og klare, blot en mulighed for at se ind ad og være ærlig. Ikke for at imponere nogen, men fordi vi har brug for tid til at huske hvem vi er og hvem vi hører sammen med.

Faste handler mindre om at give afkald på noget og mere om at skabe plads til noget andet. Plads til Gud, plads til spørgsmål, plads til ærlighed.

Jesus brugte 40 dage I ørkenen for at se indad og komme i tanke om hvem han var og hvem hans liv afhang af. Kirkens fasteperiode afspejler Jesus 40 dage alene I vildmarken. Det handler ikke om at være hård ved sig selv eller at straffe sig selv, men det handler om klarhed. Ørkenen er det sted hvor distraktioner forsvinder, hvor larmen forsvinder og der bliver stille inden i og vi får ro til at finde ud af hvad der bærer os i livet.

Fasten behøver ikke være dramatisk, som åndelige samtaler i ly af nattens mørke af frygt for at blive afsløret. Måske er det 2 minutters bøn om morgenen, inden du griber telefonen og lader den vække din hjerne. Måske er det Bibelen, der skal støves af og åbnes, så Gud kan tale til dig om sin uendelige kærlighed. Måske vil du praktisere taknemmelighed i stedet for at brokke, som er så meget nemmere. Måske vil du faste fra kulde og kynisme, måske vil du tilgive nogen, måske endda dig selv. Måske vil du pleje dine venskaber eller opsøge nye eller gamle venskaber.

Jeg vil ønske dig en god faste og en god tænkedag i dag. Må Guds ånd skabe en ny fødsel i dit hjerte. Må du får lejlighed til at vokse i kærlighed og passe på alt det, som er vigtigt for dig. Må du stille livsvigtige spørgsmål til ham, som har svarene, Ham som du ikke behøver at opsøge i skjul fordi du ikke vil ses offentligt eller er usikker – for der findes et trygt sted inde i dig, hvor han er altid tilgængelig, aldrig længere væk end dit eget åndedræt og pulsslag. Han tager altid godt imod, den der har tålmodighed og tid til at bare være sammen.

Amen