Om at se sig selv - det nøgne menneske

Tekst: Salme 8 & Lukas 20: 20-26

Jerusalemskirken, Metodistkirken i København

Faste er sjælens forår! Prøv lige at smag på den sætning. Faste er sjælens forår! Er det ikke en dejlig måde at beskrive fastetiden på? – Det er både overraskende og frisættende, hvis man ellers ser på fasten som noget tungt og trist og alvorligt, en tid hvor man giver afkald på noget - fx kød eller kaffe eller mobilos eller andet som har tendens til at fylde for meget i hverdagen og stjæler opmærksomheden fra de vigtige ting.

Faste er sjælens forår – det er her begynder livet at åbne sig, som når februar skifter til marts, en tid til indre stilhed, der hjælper os til at få kontakt med den grundlæggende glæde ved livet og gode ting som energi og lyst, mod og vilje begynder at spire igen.

Faste er sjælens forår, det er Peter Halldorf, der skriver sådan.

”Med blikket rettet mod påske, vover vi at tro, at Gud vil gøre alting nyt” 

skriver Peter Halldorf, som er en svensk forfatter og teolog i en lille bog, der hedder sporene i det skjulte 

(inspiration fra de gamle.. ikke sine forældre eller oldeforældre, men kirkefædrene, der boede i ørkenen i periode og skrev nogle kloge ting om livet ned på et stykke papyrus)

En anden lille bog, der minder os om, at fasten er sjælens forår er Metodistkirken (og Baptistkirkens) fastemateriale, der hedder; Havde du mig for øje? 

Her får vi lov at læse om at se og blive set af Gud. Vi bliver klar over, jo mere vi læser i bogen, hvor stor en forskel, det gør at lade Guds kærlige blik på os få indflydelse på vores liv. 

Fasten er en tid til kigge ind ad og få øjnene op for alt det smukke og gode, som Gud har lagt i os hver især.

Mandag aften, var jeg ude og se Nordlys. Det var der måske også andre der var? Det er gået op for mig at det var en landsdækkende begivenhed.  Jeg kom hjem fra arbejde henad 10-tiden om aften og åbnede Facebook og billeder af det smukkeste nordlys lige udenfor vores vindue begyndte at pible frem. Helt fantastisk at bo et sted, hvor der er mulighed for sådan et særsyn… Så vi tog varmt tøj på, Rasmus og jeg, hunden i snor, hankede op i et par af teenagebørnene og gik ud for at opleve det. Der var helt mørkt på Nordstrand. En lille smule diset på himlen ned mod vandet, men stjerneklart øverst på himlen, men ingen nordlys! Vi tænkte ved os selv, at vi nok var gået glip af det, men folk på Facebook blev ved med at poste billeder.. lige nu.. på nordstrand..! Whaat? tænkte jeg.. Hvorfor kan vi ikke se det, som andre ser?

Mit kloge barn, Olivia, (jeg har flere kloge børn, Mille er også ret brainy) men det var Olivia, der regnede ud, at hvis man lader udløseren på kameraet være åben nogle sekunder længere, så bliver billedet overoplyst og så er det nemmere at se. Pludselig var der fine grønne streger på himlen på Olivias telefon. Vores nattesyn er åbenbart ikke det bedste til at se farver. Men det er kameraet til gengæld.

Det fik mig til at tænke på temaet til denne gudstjeneste - om at se sig på selv i Guds lys.

Nogle gange når man kigger indad kan man ikke få øje på alt det smukke og gode der er derinde. Selvværdet kan have skyklapper på, så man ikke kan få øje på hvad man selv er værd.

Hvis man kæmper med mindreværdskomplekser, og det gør vi måske alle sammen en gang imellem, så er det klogt at lytte til hvad andre ser i dig for at få et mere helt billede af hvem du er. Du skal samle på Gode snap shots til din indre Facebookvæg eller instaprofil eller tik tok stream.

Måske er der nogen der siger til dig: Du har det smukkeste smil i København. Eller Du er bare god til det der. Du er min bedste ven. Du er den sejeste jeg kender. Life is tough, but darling so are you. Er der nogen der siger sådan til dig, så gælder det bare om at slå lyttelapperne ud og tage det ind.

Der kan være mange gode grunde til at det er svært at få øje på alle de gode ting, som du består af. Måske har du en meget stærk indre kritiker, der får alt for meget taleret i dit liv og hele tiden påpeger alle dine fejl og mangler og får dig til at skamme dig. Måske har stemmen et ekko fra dem der mobbede dig i Folkeskolen eller lærere, der glemte at rose og kun skældte ud. Kæresten, der ghostede dig og glemte at svare på dine beskeder, som om du slet ikke eksisterede. Måske har du oplevet et svigt fra en af dine forældre, som måske har fået dig til at tvivle på om du er god nok eller overhovedet værd at elske.

Min mor var syg det meste af sit liv, både fysisk og psykisk og havde i perioder meget svært ved at tage sig af mig og i det hele taget tage sig af sig selv, og det har haft rigtig stor indflydelse på hvordan jeg ser på mig selv og hvordan jeg havde det med hende. Men da min mor døde for 5 år siden, og sygdommen ikke længere var linsen som jeg så igennem, så var det pludselig som om jeg kunne se hende meget bedre. Sygdommen stod ikke længere i vejen, så det var som om jeg fik et mere helt billede af hvem hun var som menneske og det hjalp mig med også at se lidt mere realistisk på mig selv.

Når vi nu er nede af memorylane kommer jeg til at tænke på en legendarisk sang fra min barndom af bjarne jes Hansen om en vinduespudser, der pudser skyen væk fra solen, så verden pludselig fremstår i farver i stedet for sort og hvid. Som når foråret kommer væltende og sollyset står direkte på ruderne og man pludselig opdager at vinduerne trænger sindsygt meget til at blive vasket.

Et lavt selvværd har store konsekvenser for vores livskvalitet. Heldigvis er det ikke noget statisk, men noget der svinger gennem livet. Det er aldrig for sent at udvikle et solidt og sundt selvværd.

Forældre er fulde af fejl, det meste af det kan vi tilgive dem for, især når vi selv bliver forældre og må se vores egne fejl i øjene – der er kun en forælder, som ikke er fuld af fejl, men som er helt perfekt! Det er Gud i himlen og det er godt at vide, at der findes i hver fald en, som er til at stole på, hvis vores jordiske forældre viser sig at være lidt utilregnelige.

Men du godeste! Hvordan skelner jeg mellem Guds stemme og alle de andre stemmer indre og ydre, der fortæller mig noget om hvem jeg er. Hvordan får jeg et klart billede af mig selv, når jeg kigger indad?

Tør du lade Guds blik på dig definere hvem du er, så kig nærmere på salme 8, der definerer hvad et menneske er. Vi er skabt, kun lidt ringere end Gud selv, står der. Det betyder, vi er ikke så ringe endda, som man siger i Nordjylland, hvor vi helst ikke overdriver.  Det er vidunderligt at tænke på, at Gud som har skabt himlen og jorden, hele det kosmiske univers og alt levende, tænker om mig og dig, at vi er kronen på hans værk. Simpelthen toppen af poppen. Han fryder sig over os, han udskammer ikke vores fejl, men han glæder sig vores gode sider og samtdig møder han de dårlige sider med nåde og tilgivelse og tilbyder os en ny begyndelse.

Diskussionen mellem Jesus og de skriftkloge om at betale skat til kejseren kan også hjælpe os med at holde fast i den indre gudsbilledlighed, som vi er skabt i og ikke lade os definere af ydre ting, som partifarve, popularitet, størrelsen på pengepungen, eksamenskarakter, tallet på badevægten osv.

Der er i grunden kun 1 ting der definerer os for alvor, siger Jesus, som ER Guds stemme, vi er indpræget med Guds billede, ligesom mønten er indpræget med kejserens billede.

det er givet os fra skabelsens morgen at reflektere guds lys som diamanten med de mange facetter

Som der står i vores fastemateriale – vores sande menneskelighed er at udtrykke Guds billede i vores liv og i vores verden, Vi bliver ikke mere menneskelige end når vi ligner Gud. Når verden bliver umenenneskelig, jo mere menneskelige er vi kaldet til at være.

Der er ingen der kan love de skønne konfirmander et liv uden klimakrise, krig og kærestesorger, men tro, håb og kærlighed er gode styrestænger eller pejlemærker at gå efter, når livet er svært.

Opmuntringen til dig i dag og her i fastetiden er at turde stille dig foran spejlet og se på dig selv i Guds lys. Du skal stå der lidt længere end du måske bryder dig om… du skal stå der indtil du ikke længere ser en bumset teenager eller en rynket olding derinde, eller en magtsyg skriftklog, der kun er ude på at fremhæve sig selv og få andre ned med nakken som en anden Snehvides stedmor med sammenligningssyge, som sygeligt spørger lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her.

Stå der foran spejlet indtil spejlbilledet ikke længer er forvrænget, men reflekterer dig i Guds lys og fortæller dig at ikke er bedre eller dårligere end andre, du er god præcis som du er.

Gud fryder sig over dig, helten der bringer frelse (Sefanias 3:17)

Må sjælens forår give dig en varme og en lethed i dit liv og dine relationer her i fastetiden. Må du se tusind farver i mørket netop i dag - livets festfyrværkeri. 

Amen.