Esajas 64:1-9; Salme 80:1-7, 17-19; 1. Korintherbrev 1:3-9, Markus 13:24-37
Godt nytår! Et nyt kirkeår tager sin begyndelse og vi fejrer advent. Må den kommende tid blive et festfyrværkeri af glæde, hygge og spændt forventning fra start til slut. Lad os tænde lys, tålmodigt vente og forberede os på, at Jesus igen skal komme og indtage sin kongemagt og genoprette kosmos.
Det første lys skal sige: Nu kommer snart Guds Rige. Profeten siger, det er sandt, at lyset over mørket vandt. Og så bli’r der julefest. (Nr. 87 i Metodistkirkens sange og salmer)
Bibelteksterne til 1. søndag i advent bærer et budskab om de sidste tiders tegn og Jesu genkomst. De første kristne levede i nær forventning om verdens ende og tidens afslutning, hvorpå Gud selv vil tage magten og genskabe det paradis på jord, som han havde tænkt, at vi skulle bo og leve i fra begyndelsen. Det venter vi stadig på. Der er ingen (heller ikke Jehovas Vidner) som kender dagen eller timen. Jorden er ikke gået under endnu, der er fortsat krige, naturkatastrofer, fattigdom og nød i verden. Menneskets magt kan være så grum og grim i sin griskhed. Vi længes efter retfærdighed og fred, frihed og tryghed for hele verdens befolkning.
Alting har en ende, om ikke verden, så i hvert fald med sikkerhed vores egne liv, og vi gør klogt i at leve som om hver dag var den sidste, for der er ingen, der har lovet os i morgen. Et lidt tacky Rasmus Seebach citat, men det er jo rigtigt! Livet skal leves, indtages, udforskes, bruges, nydes med fuld skrue, før det er for sent. Som spejderne må vi altid være beredt på at stå overfor Gud på den yderste dag og kunne sige; "Jeg har gjort mit bedste".
Undertiden kan livet dog være sådan, at det føles som om stjerner, sol og måne kommer væltende ned og et kaos spreder sig og alt bliver mørkt og koldt. Det er en lammende fornemmelse, der fjerner enhver form for fremtidshåb og efterlader en glædesløs modløshed. Enhver, der har det sådan er forhåbentlig ikke alene, men har kære venner eller familie omkring sig og måske en tro på, at Gud ser til os - selv i de sværeste stunder, er vi aldrig i evighed helt alene. Gud er med os og har engang tændt et lys, som mørket ikke kan gribe, som fordriver mørket og som vil, når tiden er inde, oplyse alting.
Almægtige Gud, Se til os, vi er dit folk! Tak for dine løfter til os, at vi aldrig skal gå alene. Kom og vær os nær! Lær os at lade dit lys skinne i vore egne liv og i andres omkring os. Form og dan os som du vil - lad os som ler i dine hænder blive de mennesker, du ønsker vi skal være. Amen
Kommentarer