Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys

2. Sam 7:1-11,16 Rom 16: 25-27 Lukas 1: 26-38, 47-55

Det tredie lys skal sige, en helt almindelig pige i Nazareth fik englebud: At alt er muligt for vor Gud.

Og så bli’r der julefest. (Nr. 87 i Metodistkirkens sange og salmer)

Gospelroots fortolkning af Marias lovsang

3. søndag i advent, synger vi julen ind i kirken med Luciaoptog og flere andre gode ting på programmet, som kirkens forskellige kor og musikere har foreberedt. Det gir' gåsehud og julestemning i hele kroppen, når børn og unge bærer lys ind, som bryder mørket og med lyse stemmer forkynder, at det folk der vandrer i mørket, skal se et stort lys. Et barn er født os. En søn er givet os og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfulde rådgiver, Vældige Gud, Evighedsfader, Fredsfyrste. (Esajas Bog 9:1,5)

Jeg bliver endnu engang slået over, hvor meget adventteksterne handler om håb. Ikke ønsketænkning om en forandring i en fjern fremtid, men lige midt i stuen, midt i livet, her og nu, i en engels skikkelse med det gode budskab om, at intet er umuligt for Gud. Det håb, der tændes, når Gud kalder og mennesker svarer, når Gud taler, mennesker lytter og handler på hans ord. Når Gud handler og mennesker bryder ud i takke- og lovsang. 

Min sjæl ophøjer Herren, sådan begynder Maria lovsang - MAGNIFICAT, som den hedder på latin.

Sådan lyder Marias svar til Gud efter, at verdenshistoriens største mirakel er sket midt i hendes stue, lige midt i hendes liv… en engel har besøgt hende med budskabet om, at hun skal være mor til Guds søn. Overvældet af tanken, højst sandsynligt skræmt fra vid og sans, har Maria besluttet sig for at rejse for at besøge Elisabeth i et stykke tid. Maria er ikke mere end 13 år gammel. Piger blev dengang normalt forlovet med en mand, når de fik deres første menstruation og et år senere blev de gift, så hun er en ganske ung kvinde – en teenager, som bliver gravid uden for ægteskabet er i risiko for at blive udstødt af sin familie, forkastet af sin forlovede og dermed uden økonomisk sikkerhedsnet overhovedet. Hun risikerer endda at blive stenet til døde på torvet, hvis nogen anmelder hende – straffen for utugt er døden, så Maria gør nok klogt i at komme væk. Hun rejser til den eneste trygge havn hun kan forestille sig, sin slægtning Elisabeth, som også ganske mirakuløst venter et barn, selvom hun er langt over den fødedygtige alder. Elisabeth ved instinktivt hvad der er sket med Maria, da hun dukker op på hendes dørtærskel og hun udbryder glædestrålende: Du er velsignet, du venter et ganske særligt barn. Og alt falder på plads for Maria, pludselig er hun ikke længere fyldt af frygt, men kan ånde lettet op og lade glæden nå hendes hjerte… og hvad gør hun.. som alle Disneyprinsesser med respekt for sig selv… hun bryder ud i sang! Det er sound of music, Storslåede musicals hører julen til.

Store navne som Monteverdi, Bach, Mozart, Purcell og mange andre har komponeret melodier til Maria lovsang gennem tiden og den er lige så smuk, som når Lise Hjørne for os. Sangen udtrykker Marias undren, ydmyghed, taknemmelighed, hengivelse, glæde og håb. Rent og klart og skarpt som et sværd – en stemme, der kan fylde hele rummet og trænge dybt ind og røre ved vores sjæl.

Det er det musik kan. Musik kan noget særligt. Melodier appellerer til vores følelser og tekstens poesi bringer os budskaber, der får os til at reflektere og acceptere. Når lovsangen er rigtig god, så er der noget, der griber ind og rører ved vores hjerter, giver os håb og glæde og tillid til Gud igen. Lige så smuk den er, lige så sprængfuld af dynamit, nytårskrudt er den for den har nemlig et stærkt socialt perspektiv. Der er intet nuttet eller sentimentalt over den sang. Den er trodsig og profetisk omvæltende revolutionær. Maria drømmer ikke om at strikke blå babysokker, men om en verden, hvor Gud vil gribe ind og vende alting på hovedet.

De undertrykte, de fattige, de nødlidende skal ophøjes og de overlegne, de rige og ressourcestærke skal nedgøres, hvor foruroligende det lyder for os, der udgør de 20 % der sidder på 80 % af verdens rigdom. At Gud har udvalgt en kvinde - en teenager - en fattig - et helt almindeligt ukendt menneske til at bringe Guds søn til verden, betyder for Maria, at en ny verdensorden er på vej, at der er håb om bedre tider for alle som kæmper, at der er hjælp på vej.

Maria er en furie, stærk og fyldt med retfærdighedens harme. Det er noget af et teenageoprør, hun har gang i. Hun erklærer, at Gud har valgt side. Man kan diskutere politik og finanslov i en uendelighed, også selvom det bliver den 24. og 25. december, vi kan være uenige om hvilke mål og midler vi mener er det rigtige for vores land og for verdenssamfundet og det kan være svært at når til enighed, men det er aldrig til debat, at Gud altid holder med den svage, at han altid bekymrer sig om dem, der ikke har noget at spise eller tag over deres hoved. Det er ikke til debat, at vi har et ansvar over for dem der har mindre end os selv.

I går var vi inviteret til Mark og Nina til Julefrokost og de bød på mexicansk – en masse mad i små skåle, som man kunne vælge og vrage imellem. I en af skålene var der bønnemos, nok en af de ting, som jeg kunne finde på at vrage til fordel for oksekød eller kylling, men jeg sad med skålen i hånden og kom i tanke om at lidt bønnemos og et varmt tæppe betyder forskellen på liv og død i Syrien, hvor det er vinter og endeløs krig. Så jeg spiste bønnemos med taknemmelighed og det smagte dejligt – bagefter gik jeg hjem og donerede julehjælp gennem unicef, der redder liv ved at dele netop bønnemos og tæpper ud i Syrien.

Maria, som har hørt efter i biologiundervisningen, spørger englen hvordan skal det gå til, at hun skal blive med barn, når hun ikke har nogen mand? Englen svarer, at Helligånden skal komme over hende og hans kraft skal gøre et under i hende. Helligånden er en kraft, der bevæger sig usynligt i os og iblandt os, og som gør det virkeligt, at ingenting er umuligt for Gud. Jeg hørte engang vores biskop sige i en prædiken, at vi ikke behøver at bekymre os om at blive gravide, hver gang Helligånden kommer over os, det kan godt gå mindre radikalt til værks.

Hvordan skal det gå til i dag – at et nyt kongerrige skal bryde frem, der vil stå i stærk kontrast til ethvert andet kongerige i fortiden, nutiden eller fremtiden På samme måde som det altid foregår – vi er Kristi krop i verden, vi er Guds hænder og fødder. Guds kraft virker sådan, at den påvirker uden at pådutte nogen til at høre Guds stemme og handle på hans ord.

Forestil jer 3 unge mænd på forretningsrejse i Indien. Det er en sand historie, fortalt i en prædiken af Adam Hamilton. De løber igennem lufthavnen for at nå deres fly inden gaten lukker. De har fart på og stopper ikke for nogen eller noget. Pludselig løber de ind i et lille minimarked, hvor nogle handlende har sat boder med souvinirs og frugt og grønt og snacks, der fylder hele korridoren. En af mændene banker lige ind i en vogn med æbler og frugten flyver til alle sider, de undgår at skride i det meste af det, der triller rundt på gulvet, råber hurtigt undskyld og haster videre. De er så tæt på at nå deres fly. Men dårlig samvittighed rammer den mand, der stødte ind i vognen og mens han løber videre vender han sig om og ser en ung kvinde kravle rundt på gulvet, mens hun famlende forsøger at redde sine æbler. Han stopper, råber til sine venner at de skal løbe videre og at de ses derhjemme. Han løber tilbage fuld af undskyldninger bøjer han sig ned for at hjælpe kvinden med at samle op. Da han ser ind i hendes ansigt, opdager han, at hun er blind og han bliver endnu mere ked af det, mens de får styr på æblerne. Men manden kan se, at æblerne er blevet stødt og han tilbyder at købe dem alle sammen, for han kan nemt få øje på, at hun ikke bare er blind men også fattig. Æblerne er forskellen på liv og død den dag. Hun takker, men stiller ham et spørgsmål: Er du Jesus? Han bliver helt forvirret og svarer selvfølgelig nej, han er bare en mand på gennemrejse, klodset og med alt for meget fart på og han spørger hende, hvorfor hun spørger. Fordi, svarer hun, da jeg lå på mine knæ for at samle æbler op, bad jeg til Gud om, at Jesus måtte komme og hjælpe mig og så sendte han dig!

Det er sådan Helligånden virker i os og iblandt os og det er sådan at Gudsriget kommer med kraft her og nu, og ikke i en fjern fremtid. Mother Teresa sagde, at små handlinger gjort med stor kærlighed kan forandre verden. Maria synger om sådan en verdens forvandling, hvor hensynsløshed, undertrykkelse og udnyttelse er et overstået kapitel. Når vi lytter til den i en kirke pyntet op til advent med lys og julesange som baggrundsstemning, så kan Marias lovsang opfattes som smukke symbolske ord, men de indeholder kraft til en verdensomvæltning, når vi erfarer at intet er umuligt for Gud.