onsdag, oktober 31, 2012

Ugens 7 dage

Af ugens 7 dage er denne da den bedste. Jeg kom hjem kl. 22.30 efter endt arbejdsdag til denne fantastiske overraskelse fra min elskede. Jeg ønskede mig en 7-armet lysestage og fik den flotteste, der kunne købes for penge.

søndag, oktober 28, 2012

Et must: Du må ikke sladre

Metodistkirkens Unge i STrandby aka MUST var ovre og spise til aften. Far-til-4 tilberedte præmiegris på grill, ristet over en sagte ild i 15 timer- pulled pork i burgerbolle med coleslaw og barbequesovs. Efter maden var der et "varm kartoffel" samtaleemne på programmet, nemlig sladder og hvad Bibelen siger om det....



Den siger "DEN DER SPREDER SLADDER ER EN TÅBE" (ordsprogenes bog 10:18)

og så siger den "DET MÅ DU IKKE!" Det ottende af "De ti bud" lyder: "Du må ikke vidne falsk mod din næste" (2. Mosebog 20:16). Det handler om hele eller halve løgne, om at komme med antydninger om andre, om at skabe intriger, om at spille andre ud mod hinanden og om bagtalelse - det er ondt og det gør ondt, så lad vær med at gøre det.

Bibelen taler meget om det retfærdige menneske, der kan se sig selv i øjnene, sit medmenneske og Gud. Tungen har meget magt. (Jakobsbrev 3:5-6) Tungen kan være en ild, selv den mindste ild kan blive til en stor brand. Bagtalelse og sladder er dræbende for forholdet mellem mennesker. Et retfærdigt menneske løber ikke med sladder, sådan er det. (salme 50:20, Ordsprogenes Bog 16,28; 25,23 og 30,10. Jeremias bog 6:28) Tiden er forbi hvor Øje for øje og tand for tand gjaldt, nu gælder tand for tunge. Jesus siger: Det der gør et menneske urent er ikke det der kommer udefra, men det der kommer indefra og så har han en gylden regel, der lyder gør mod andre, som du vil, at de skal gøre mod dig...
 
Galaterbrevet 5 har er afsnit om kødets lyst og åndens frugt - det handler om hvordan det skal være mellem mennesker! "Hvis I bider og slider på hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt!" "Kødets gerninger er: ...fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid..." "Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed...." (v. 22).

I følge det ny testamente er KVINDER VÆRST - Ja, kvinder sladrer, og ikke nok med det: De er heller ikke til at stole på. Det var åbenbart den almindelige opfattelse blandt mændene i tiden lige efter opstandelsen. I Markusevangeliet hører vi, hvordan den opstandne Jesus tidligt om morgenen den første dag i ugen viste sig for Maria Magdalene. Bagefter fortalte hun det til disciplene, at Jesus levede, og at hun havde set ham, men disciplene ”troede ikke på det”. Også i Lukasevangeliet: Kvinderne kom ud til graven, og her mødte de to mænd i lysende klæder, som fortalte dem, at Jesus var opstået. Kvinderne blev glade og skyndte sig hen for at sige det til disciplene, ”men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne.”

Hvis bare vi kvinder m/k kunne nøjes med at sprede de gode nyheder og ikke alle folks ulykker