fredag, december 31, 2010

Tryk alt delete

Enden er nær [som min blogger-søster i Kolorteland skriver], året går på hæld og jeg sidder kl. 4 om natten og stirrer på delete-knappen og prøve at afgøre om det skal være slut med Smil - Gud elsker dig - ikke budskabet slevfølgelig, nej selvfølgelig ikke, men bloggen. Hvem skriver jeg til og hvorfor og hvor lidt er det i orden at gøre ved det?

En up-date er på sin plads i forhold til hvor lidt jeg får skrevet her og årsagen til, at natlampelyset i mit lille hjørne af blogospheren er slukket i perioder.
So I began a new job..... Fulltime. Firsttime. Sjov balancegang i familielivet med små børn. Jeg troede... at mit nye arbejdsliv ville ligne mit studieliv, under alle omstændigheder sætter børnene rammen for hvor meget arbejdet må fylde, men jeg kan da godt indse, at jeg lægger en hel del mere energi og passion i mit job, end jeg nogensinde har gjort i mit studie... av det gjorde ondt i fagligheden at indrømme det. Det gør også lidt ondt at indrømme overfor mig selv, at når mængden af arbejdsopgaver spidser til, så har jeg tendens til at skøjte rundt i prioriteringslisten, [som om den var et stykke legetøj, der lå på gulvet] og momentalt glemme hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt. Her er det godt, at jeg er gift med Far-til-4, som kan minde mig om, at jeg ikke besidder statsministerposten. Han er god til at hale mig tilbage til fritiden og familien og han kræver min opmærksomhed på børnenes vegne og forventer modspil og indspil på sine egne vegne.

Men mit arbejde er og bliver på alle måder en livstil og ikke noget man kan lade blive på kontoret, når man går hjem kl. 16. Det kræver noget getting-used-to. Jeg kan huske, at da jeg arbejdede på McDonalds som manager, lå jeg om natten efter en lukkevagt og solgte burgere og styrede biksen i mine tanker eller drømme eller en mellemting der imellem. Selv jeg med min fornuft godt vidste, at butikken havde lukket, så blev jeg ved med at lange mad over disken, også selvom jeg udemærket godt vidste, at kunderne var gået hjem. Produktionen fortsætter, tankeproduktionen i særdeleshed. Det er også grunden til, at jeg sidder her foran computeren kl. 4 om natten - Jeg ved godt, at man ikke må svare på mails på dette tidspunkt, men det er et glimrende tidspunkt at ordne vasketøj, smøre madpakker eller blogge på, når man alligevel ikke kan sove.

Der er så meget at fortælle om... Jeg skriver til mig selv og hvem der ellers gider læse med og jeg elsker, når nogen kommenterer på noget, der har rørt dem eller har sat noget i gang i dem - det er det hele værd. Bloggen er et fantastisk værktøj til at få styr på sine tanker, testet sine holdninger og afklaret sine værdier - Smil - gud elsker dig, har givet mig så mange velsignelser gennem tiden og åbnet så mange fantastiske forbindelser, at jeg ikke kan nænne at trykke på slet. Jeg har 284 kladder liggende af gammelt tankegods, som jeg ind imellem strikker sammen til nyegamle gamlenye indlæg - så jeg tror, at jeg vil blive hængende for at opdage, hvad der sker i mit hoved såvel som i mit hjerte i det nye år.

mandag, december 20, 2010

Du ved, du er mor, når....

1. Du bliver glad for, at det var dig, der trådte på tegnestiften på gulvet - og ikke en af børnene...

2. Du og din elskede giver hinanden matchende flyverdragter og rengøringshjælp i julegave...

3. Du vågner midt om natten fordi...... nissen har glemt at putte noget i sokken...

4. når juletræet ligner et fastelavnsris

5. Du pludselig har en taske indeholdende sand... noget fnuldret klistret stads...hårelastikker...bleer... sutter... snotklude... sugerør... rosinpakker... kiks... plaster... en indtørret gulerod... en plasticske... børnepanodil... hagesmæk... ekstra underbukser og strømpebukser... våde underbukser og sokker...rangler... klodser... pive- og bidedyr... tusser....

mandag, november 22, 2010

Just another manic monday

Klik på billedet og få et indblik i min hjerne.



Hver af disse små blå kugler er en tanke omkring et eller andet, der skal gøres, en beslutning der skal tages eller et problem som skal løses.

lørdag, november 20, 2010

Så er der julestemning

Så har jeg også prøvet at være til Julebazar. Jeg fik lov til at åbne ballet her i eftermiddags sammen med børnekoret, det er jeg godt klar over er en stor ære. Man kommer ud for lidt af hvert her i Strandby - bl.a et imponerende arrangement som i dag, hvor hver en krone går til kirkens spejderarbjede og alt det andet børne- og ungdomsarbejde.


Der er mennesker der har arbejdet i dagevis og ugevis for at hjælpe julestemningen på vej, så det bliver muligt at tage sig tid til at hygge lidt om sig selv såvel som om sin familie. Jeg har sprunget adskillelige skridt over og fik mig en adventskrans og en posefuld med engler og nisser. Min unger tog hul på julesmåkagerne. Jeg ønsker mig en stille og rolig jul med plads til tid og eftertanke frem for alt i verden at skulle styrte rundt efter de 1000 ting man kan bilde sig selv ind at man synes man skal i december. Det er vigtigt at give sig selv lov til at nyde og bare være til - det er der rum til på julebazaren. Juleforberedelserne er vigtige for at oparbejde forventningens glæde og trænge ind til kernen af det julen faktisk handler om - nemlig Guds komme til verden.

onsdag, november 17, 2010

øl krummer ikke i sengen

... det drypper ned fra loftet i soveværelset!

Min mand er ølentusiast og hjemmebrygger. Han har ikke dyrket sin hobby i et halvt år, mens vi har boet i papkasser og flytterod, men i aften skulle den have hele armen. Med stort smil og driftig gangart har han i flere dage installeret sig i køkkenet med sit special-grej og sin gær-starter. Han har shanghajet en makker [a young apprentice] og sat ham ind i øllets periodiske system - den ædle kunst over stilarter, farve, bitterhed, alkoholprocent, hvordan øllet ser ud, hvordan det skummer og hvordan det smager.



Retfærdighedsvis bør jeg nævne, at jeg er dette mindste mikrobryggeris værste kritiker. Rent anatomisk har øl en interessant evne til at tække en mands mundvige opad og en kvindes mundvige nedad. Jeg kan simpelthen ikke forstå glæden og nydelsen ved at drikke varme sjatter af vandglas. [Det smager af opvaskevand.] Men der er så meget kvinder ikke forstår og jeg ved, at man under ingen omstændigheder bør blande øl og ægtesakb sammen. Mangen en øl-entusiast er blevet tvunget til at vælge mellem øllet og æfteskabet og har brugt dage og uger på at krænge sin vielsesring ned over halsen på en ølflaske.
Jeg er klog og kysser min mand godnat hver aften, også selvom han lugter af øl.

Her til aften har vi så fået øl-skade. Da slutproduktet skulle tappes af tanken, endte hele herligheden ud over køkkengulvet og ind under paneler og sokler og ned gennem loftet til underetagen. Hvem sagde, at huset har fugtproblemer?  Efter 6 timers arbejde må de uheldige helte kigge tørstigt på deres nybryggede steambeer og overveje om den kan drikkes efter at have været en tur igennem en vandstøvsuger. Jeg kan som kvinde og kone tilbyde min dybeste medfølelse blandet med en antydning af hån og byde på en kop kaffe uden skum.

søndag, november 07, 2010

Konference kuller

Jeg er på kursus denne weekend - på konference om kirke for børn.




Her er dukker overalt, ghettoblastere, der spiller børnemusik og der flyver kreaideer gennem luften.

Det er fantastisk at være sammen med en større cirkel af mennesker med den samme sygdom som jeg, mennesker, der brænder efter at give budskabet om Guds kærlighed videre til børn.


Jeg kommer hjem med masser af inspiration. Watch out.

søndag, oktober 31, 2010

Åndens frugt er selvbeherskelse

I kirken i dag handlede det om selvbeherskelse. Det var kærligheden, der lukkede temaet om Åndens frugter op og selvbeherskelse er den frugt, der samler sammen igen.

Der blev prædiket over fortællingen om Jesus i ørkenen, der bliver fristet i ørkenen med mad, mirakler og magt. Selvbeherskelse handler om at modstå egne drifter og impulser for en større sags skyld. Det handler om at få tilbudt mange fine og gode ting, men at der kan være forkerte måder at opnå dem på. Det handler om at have mange muligheder, men at vælge den rigtige vej.

Der blev sunget om at lukke Gud ind i hjertet. Et hjerte skal være udelt og ikke splittet. Ingen kan tjene 2 herrer!




Selvbeherskelse er et svært og fremmed ord, men ordet indeholder mere end at spise mere end hvad godt er eller at styre sit temperament. Det er fascinerende at opleve mennesker, der beherkser noget, fx et musikintrument eller en sportspræstation eller som Luffe her, der har så meget kontrol over sin krop, at han kan gå på line.

mandag, oktober 25, 2010

Er krukken fuld?

Så gav Charlotte mig lidt at smile af og tænke over. Tak for den historie!

Når tingene i dit liv næsten bliver for meget, når 24 timer om dagen ikke er nok.....

En professor stod foran sit filosofihold og foran ham lå nogle ting.

Da timen begyndte, tog han – uden et ord – en meget stor og tom krukke op og begyndte at fylde den med golfbolde. Så spurgte han studenterne, om krukken var fuld.

Det var de enige om, at den var.

Professoren tog så en kasse småsten og hældte dem i krukken. Han rystede krukken let. Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene. Så spurgte han igen studenterne, om krukken var fuld.

Det var de enige om.

Det næste professoren tog op, var en kasse sand, som han hældte i krukken. Selvfølgelig fyldte sandet alt andet op. En gang til spurgte han, om krukken var fuld. Studenterne svarede med et enstemmigt ”ja.”

Så fandt professoren to kopper kaffe frem under bordet og hældte deres indhold i krukken, hvilket effektivt fyldte de tomme rum mellem sandkornene.Studenterne lo.

”Nu,” sagde professoren, mens latteren døde ud, ”ønsker jeg, at I forstår, at denne krukke repræsenterer jeres liv.

Golfboldene er de vigtige ting – Gud, familien, børn, helbred, venner og passioner. Ting, som – hvis alt andet blev mistet og kun de var tilbage – stadig ville gøre dit liv fuldt.
Småstenene er de ting, der betyder noget, såsom dit job, hus og bil.

Sandet er alt det andet – de små ting.”

”Hvis du først hælder sandet i krukken,” fortsatte han, ”er der ikke plads til småstenene og golfboldene. Det samme gælder i livet.Hvis du bruger al din tid og energi på de små ting, vil der aldrig være plads til de ting, der er vigtige for dig.

Så …

Tag dig af golfboldene først – de ting, der virkelig betyder noget. Resten er bare sand.”

En af studenterne rakte hånden op og spurgte, hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: ”Jeg er glad for, at du spurgte”. ”Den er bare med for at vise, at lige meget hvor meget, du har stoppet ind i dit liv, er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven.”

søndag, oktober 24, 2010

tirsdag, oktober 12, 2010

Tøm Danmarks kirker for events

Dagens smil fra Thomas. Tak for den.


Tøm Danmarks kirker for events - et debatindlæg fra Kristeligt Dagblad.... det må være en joke, den dybe danske ironi og den syge form for humor, som vi kender den. Jeg vælger i hvertfald at grine af den.

Præsten Kevin Ocksen Asmussen har [maybe] den mening, at søde børn, der bærer frugter til alteret ved årets høstgudstjeneste er unødvendigt. Hvad skal man med store smil og store besøgstal i kirken? Sk... være med fantasi og kreativitet i forkyndelsen.

"Lad børnene med deres forældre gå til events andre steder. De kan sagtens undvære kirkens komiske forsøg på at være med på noderne"

"Tag præstekjolen på og gem jeres ego lidt væk. Lad være med at tage små børn som gidsler i jeres forskruede forsøg på at fylde landets kirker"

Det er da morsomt.

"Præster skal ikke være pædagoger, folkeopdragere eller vækkelsesprædikanter!"

Jo vi skal så! - det er faktisk en del af vores jobbeskrivelse, at vi skal forkynde budskabet proffesionelt, relevant og i øjenhøjdede for alle mennesker. Det skal være så flot og festligt at børnene kommer i kirke fordi de elsker at være her og at de tager deres forældre med. Søndag efter søndag og kirken er også med i hverdagen.

søndag, oktober 10, 2010

fredag, oktober 01, 2010

10 principper om kirke og migration

pressemeddelelse

Metodistkirkens præster samlet til deres årlige præstemøde 27.-30. september udtaler deres tilslutning til "10 principper for kirkeligt engagement vedrørende asyl, indvandring og integration". Vi anser "de 10 principper" for et være et væsentligt intiativ til på et kristent grundlag at påvirke danskernes holdninger til asyl, indvandring og integration. Gennem vore menigheder vil vi medvirke til denne holdningsbearbejdelse.

på vegne af Metodistkirkens præster i Danmark
Christian Alsted
Biskop

1. Migranter har ofte bidraget positivt til modtagerlandets kultur, historie, samfunds- og kirkeliv.

2. Gæstfrihed mod fremmede er en bibelsk værdi

3. Migranter har ret til et liv i værdighed uanset opholdsstatus

4. Menneskerettigheder gælder alle mennesker

5. Rettigheder og privilegier, der er knyttet til nationalitet og statsborgerskab, har ikke absolut værdi, men er goder betroet os af Gud.

6. Kirkens ansvar for at hjælpe trosfæller må ikke stå i vejen for ansvaret for at hjælpe alle mennesker med behov for hjælp

7. Det er i samfundets interesse, at migranter kan leve sammen med deres nærmeste familie og at splittede familier genforenes.

8. Alle børn har ret til en barndom i tryghed og værdighed uanset forældrenes opholdsstatus.

9. Ord kan skabe hvad de nævner. Derfor skal vi være bevidste om, hvad vi omtaler migranter, og undgå nedsættende, misvisende og generaliserende sprogbrug.

10. Et lands ansvar for egne statsborgere må ikke stå i vejen for det globale medansvar for at migranter til enhver tid behandles værdigt og væerdifuldt.

søndag, september 26, 2010

torsdag, september 23, 2010

Strandvejsfruen


Noget nyt. Noget gammelt. Noget lånt. Noget brugt. Jeg skal ikke giftes, men jeg har fået en præstebolig.

søndag, september 19, 2010

torsdag, september 16, 2010

På vej til dig


I går var jeg inviteret til Frederikshavn Metodistkirke for at forsøge at formidle en eller anden ting om min vej til at blive bevidst om min tro på Kristus, om min vej til at blive præst og at være præst og min vej fra København til Strandby, fra Storby til landsby.

Selvom det er en underlig ting at stå og snakke om sig selv i en hel time, så synes jeg det var OK at stille mig op, fordi kristendommen er så utrolig ubegribelig personbåret. Når du kalder dig for kristen, så bærer du kirken med rundt hvor du går. Hvordan du ser ud og i alt hvad du gør og siger, vil folks meninger om kirken og Gud afhænge af, hvordan de opfatter dig. Det oplever jeg endnu mere nu hvor jeg offentligt vil være bekendt, at jeg også er præst. Som kristen er du altid i mission og formidling i håbet om, at de frø, som dine ord og handlinger planter i menneskers hjerter, må blive båret med på det næste stykke livsvej, og at Gud må få frøene til at spire og gro og blive til frugt.

Så - det er OK at vide noget om personen bag præsten, de tanker og passioner og visioner, der gemmer sig bag kaldet. Hvordan bliver en person til en præst? Hvordan træder man ind i sådan en rolle, som alle har nogle generaliserede forventninger til, som er blevet tegnet gennem mange århunderer? Hvad er jeg for en præst? Hvad står jeg for? Hvad brænder jeg for? Det ved jeg ikke andet end, at jeg ved, at det kommer jeg til at pangle med det resten af min tid, fordi en præstetjeneste er et livsvalg og jeg længes efter at gøre noget for Gud.

Engang var det embeder og hierakier, som definerede præsterolle, engang var der postioner hvorfra sandheden kunne lyde. I dag er præstens magtbeføjeler heldigvis blevet skrænket ind, både tro og viden er blevet personlige forhold med flydende grænser og sandheden er til forhandling. Men det lykkes stadigvæk personer at blive præster, Gud Fader kalder stadig sine børn hjem til sig, ind i hans nærhed og herefter ud i forskellige opgaver og missioner og ud til forskellige udfordringer. Identiteten og autoriteten som præst dannes stadigvæk som i gamle dage gennem kald og udnævnelse og fra situation til situation. Gennem mødet med mennesker. I arbejdet med gudstjenesten, i sakramenterne og ritualerne, hvor man får lov at spille en rolle i menneskers liv og være et redskab for Guds ånd.

En vigtig ting ved præstetjenesten er at blive ved med at være sig selv og stå ved hvem man er. Jeg havde det her skønne billede med til Frederikshavn (designet af hannechristine.dk) som et udtryk for at være på vej. Det billede føler jeg mig hjemme i og det siger noget om den vej, jeg er på.







 Der er farver på. Et par ben er smækket op i en befriende afslappet stilling, der signalerer "vi tager det, som det kommer". De bare fødder med hullerne på sokkerne er solidt forankret på den grønne jord og foran snor sig en ukendt vej, som ender i den blå himmel. Der er ikke nogen slagen vej. Vejen er lilla, som er adventens farve og som er symbolet på Guds komme til verden og en ny begyndelse. Jeg har selv erfaret Guds nye begyndelse i mit liv og jeg brænder efter at tage del i det arbejde, der må føre til at andre kan opleve det samme.

tirsdag, september 14, 2010

koblet af

I går morges før jeg havde fået øjne satte jeg mig ind i min kollegas bil og raslede en lang tur - out of reach. Charlotte og jeg tog til Skovhuset til en inspirationsdag om hellighed i hverdagen.

Det er af og til nødvendigt at træde af og se på de ting vi gør med bredvinkel på linsen - og opdage og forstå hvordan Guds kærlighed sætter os fri og hvordan vi som mennesker og Jesu disciple frivilligt kan lade os fange ind igen af det gode, sådan at der ikke blir plads til andet end kærligheden til Gud og til verden.


søndag, september 12, 2010

lørdag, september 11, 2010

Flower power

Jeg blir begavet med de smukkeste blomster fra Clare og Milles have, som fortiden har et fantastisk farvestrålende georgineorgie. Tak for det!

Faconerne, farverne - de er overvældende... godt fundet på!

søndag, september 05, 2010

søndag, august 29, 2010

Stor ståhej

Der var vildt gang i den i kirken i dag. Børne- og ungdomsarbejdet holdt sæsonstart og havde inviteret hele byen til markedsdag med boder og værksteder, musik og cafestemning efterfulgt af eftermiddagsgudstjeneste og helstegt pattegris til aften.




Vi tog hul på efterårets gudstjenester over temaet Åndens frugter. Paulus siger, at Helligånden har 9 frugter:
Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.


 Det handler om livet med Gud, om de gode ting Ånden bringer med sig, når den får lov at bevæge sig frit i et menneskehjerte. Det er en opdagelsesrejse i dit liv, når du med nysgerrighed og tillid går på opdagelse i dit trosliv.
 
Gudstjenesten roterede om billedet fra Johannesevangeliet om Jesus som et træ og menigheden som grenene. Der findes et fantastisk eventyr om æblegrenen der ville være et træ og overtalte gartneren til at skære den af stammen hvor den hørte hjemme. 








Børnene deler dessert ud, et skoleæble med flag i, en ny start på en spændende tid


onsdag, august 25, 2010

Flere B'er.

 I dag var der mere børnearbejde, der gik i gang med deres aktiviteter efter sommerferien.

"Boller i blæsevejr, sikke en dejlig dag i dag", sagde min 3-årige, mens hun sad og gnaskede i resterne af sin kage, da vi kørte hjem fra legestuen, som vi var med til at starte op i kirken her til morgen.

Vi nåede at bage boller inden kl. 9, som blev pyntet med grøn glasur og vingummibamser, vi nåede at synge "hjulene på bussen drejer rundt", "Guds kærlighed er rundt om mig", "Hvis du ser en krokodille i dit badekar" "Jeg kan hoppe højt i vejret" og mange andre gode gamle. Der blev leget og snakket, hylet og slåset . En ting vi ikke nåede var æbletryk på stof, det må vi se på næste gang. Der er ingen grund til at bikse så meget sammen, at man ikke kan nå at nyde det, mens man gør det.

Jeg tog fri resten af dagen sammen med Olivia og hyggede. Det blev til blandt andet boller i karry til aften og bagefter startede børnekor, Klub Zakæus, pigekor og danse-chicks.

torsdag, august 19, 2010

Bål, brand og ballade

Så er spejderne i gang igen efter sommerferien.

Exciting. Thrilling.
Tag din kæp, din dovne buksebrede bænkeslider, tag din kæp og kom med os. Så'n en munter sang gennem skov og vang liver vældig op.

                                                                              Rød sodavand og flødeboller. Det blir et godt spejderår!

søndag, august 15, 2010

a special blessing for you my friend



May the road rise up to meet you.
May the wind be always at your back.
May the sun shine warm upon your face;
the rains fall soft upon your fields
and until we meet again,
may God hold you in the palm of His hand.

En gave hjembragt fra Irland af min kollega Charlotte fik mig til at vræle.

Hvornår har du sidst fået fået en gave der krævede kleenex?

søndag, august 01, 2010

Til verdens ende og tilbage igen

Tandpine og Far-til-4's personlige regnsky spolerede næsten familiens ferie.
Men afsted kom vi på en cykeltur ud i det blå.
Burger, cola, flæskestegssandwich med brun sovs, hoppepude og minigolf.
Overnatning i shelter helt tæt på strand og hav.
Bål og stjerneklar nat. Noget med skumfiduser og ristede pølser.
Til verdens ende og tilbage igen