søndag, september 26, 2010

torsdag, september 23, 2010

Strandvejsfruen


Noget nyt. Noget gammelt. Noget lånt. Noget brugt. Jeg skal ikke giftes, men jeg har fået en præstebolig.

søndag, september 19, 2010

torsdag, september 16, 2010

På vej til dig


I går var jeg inviteret til Frederikshavn Metodistkirke for at forsøge at formidle en eller anden ting om min vej til at blive bevidst om min tro på Kristus, om min vej til at blive præst og at være præst og min vej fra København til Strandby, fra Storby til landsby.

Selvom det er en underlig ting at stå og snakke om sig selv i en hel time, så synes jeg det var OK at stille mig op, fordi kristendommen er så utrolig ubegribelig personbåret. Når du kalder dig for kristen, så bærer du kirken med rundt hvor du går. Hvordan du ser ud og i alt hvad du gør og siger, vil folks meninger om kirken og Gud afhænge af, hvordan de opfatter dig. Det oplever jeg endnu mere nu hvor jeg offentligt vil være bekendt, at jeg også er præst. Som kristen er du altid i mission og formidling i håbet om, at de frø, som dine ord og handlinger planter i menneskers hjerter, må blive båret med på det næste stykke livsvej, og at Gud må få frøene til at spire og gro og blive til frugt.

Så - det er OK at vide noget om personen bag præsten, de tanker og passioner og visioner, der gemmer sig bag kaldet. Hvordan bliver en person til en præst? Hvordan træder man ind i sådan en rolle, som alle har nogle generaliserede forventninger til, som er blevet tegnet gennem mange århunderer? Hvad er jeg for en præst? Hvad står jeg for? Hvad brænder jeg for? Det ved jeg ikke andet end, at jeg ved, at det kommer jeg til at pangle med det resten af min tid, fordi en præstetjeneste er et livsvalg og jeg længes efter at gøre noget for Gud.

Engang var det embeder og hierakier, som definerede præsterolle, engang var der postioner hvorfra sandheden kunne lyde. I dag er præstens magtbeføjeler heldigvis blevet skrænket ind, både tro og viden er blevet personlige forhold med flydende grænser og sandheden er til forhandling. Men det lykkes stadigvæk personer at blive præster, Gud Fader kalder stadig sine børn hjem til sig, ind i hans nærhed og herefter ud i forskellige opgaver og missioner og ud til forskellige udfordringer. Identiteten og autoriteten som præst dannes stadigvæk som i gamle dage gennem kald og udnævnelse og fra situation til situation. Gennem mødet med mennesker. I arbejdet med gudstjenesten, i sakramenterne og ritualerne, hvor man får lov at spille en rolle i menneskers liv og være et redskab for Guds ånd.

En vigtig ting ved præstetjenesten er at blive ved med at være sig selv og stå ved hvem man er. Jeg havde det her skønne billede med til Frederikshavn (designet af hannechristine.dk) som et udtryk for at være på vej. Det billede føler jeg mig hjemme i og det siger noget om den vej, jeg er på.







 Der er farver på. Et par ben er smækket op i en befriende afslappet stilling, der signalerer "vi tager det, som det kommer". De bare fødder med hullerne på sokkerne er solidt forankret på den grønne jord og foran snor sig en ukendt vej, som ender i den blå himmel. Der er ikke nogen slagen vej. Vejen er lilla, som er adventens farve og som er symbolet på Guds komme til verden og en ny begyndelse. Jeg har selv erfaret Guds nye begyndelse i mit liv og jeg brænder efter at tage del i det arbejde, der må føre til at andre kan opleve det samme.

tirsdag, september 14, 2010

koblet af

I går morges før jeg havde fået øjne satte jeg mig ind i min kollegas bil og raslede en lang tur - out of reach. Charlotte og jeg tog til Skovhuset til en inspirationsdag om hellighed i hverdagen.

Det er af og til nødvendigt at træde af og se på de ting vi gør med bredvinkel på linsen - og opdage og forstå hvordan Guds kærlighed sætter os fri og hvordan vi som mennesker og Jesu disciple frivilligt kan lade os fange ind igen af det gode, sådan at der ikke blir plads til andet end kærligheden til Gud og til verden.


søndag, september 12, 2010

lørdag, september 11, 2010

Flower power

Jeg blir begavet med de smukkeste blomster fra Clare og Milles have, som fortiden har et fantastisk farvestrålende georgineorgie. Tak for det!

Faconerne, farverne - de er overvældende... godt fundet på!

søndag, september 05, 2010