torsdag, juni 21, 2012

sommerfuglen

Selvom jeg tilhører generation overeksponering og generation multiorgasme, så er det ikke alt man kan skrive om på bloggen. Der må være et vist filter - det vigtigste filter er at lade være med at skrive noget, som du ikke kan tåle at andre bringer tilbage i en senere samtale. Så er der også noget der hedder hensyntagen til andre mennesker og i kraft af mit arbejde slet og ret tavshedspligt.
Det er mærkeligt.... Jeg troede, det var meningen man skulle kunne tale om ALT! Sådan er jeg opdraget.  Den store forløsning i at få ALT lagt på bordet, men en ny erfaring hos mig er pludselig, at det kan være klogt at passe på hvad man siger, at veje sine ord og holde noget tilbage - tænk på sommerfuglen.



Hvis vi berører dens vinger for meget, for voldsomt, så kan den ikke flyve mere, så bliver noget imellem os forandret og måske ødelagt.


onsdag, juni 20, 2012

family isn't always about blood




Den såkaldte positive psykologi prædiker, at på et tidspunkt kommer det øjeblik, hvor du må give slip på nyttesløse dramaer og de folk, som skaber dem - for istedet at omgive dig med mennesker som får dig til at smile, grine og elske livet.

Jeg får brug for lidt forbøn i dag til at give slip på en dårlig kommunikation for at bevare en vigtig relation.

lørdag, juni 02, 2012

Tilbage på skolebænken


 

Teologisk højskole i Reutlingen. 30 Metodistpræster fra hele Europa. Samtaler. Diskussioner. Undervisning. Præsentationer. Pauser i solskinsvejr. Viele Saurkraut und Gurkensalat.