fredag, december 31, 2010

Tryk alt delete

Enden er nær [som min blogger-søster i Kolorteland skriver], året går på hæld og jeg sidder kl. 4 om natten og stirrer på delete-knappen og prøve at afgøre om det skal være slut med Smil - Gud elsker dig - ikke budskabet slevfølgelig, nej selvfølgelig ikke, men bloggen. Hvem skriver jeg til og hvorfor og hvor lidt er det i orden at gøre ved det?

En up-date er på sin plads i forhold til hvor lidt jeg får skrevet her og årsagen til, at natlampelyset i mit lille hjørne af blogospheren er slukket i perioder.
So I began a new job..... Fulltime. Firsttime. Sjov balancegang i familielivet med små børn. Jeg troede... at mit nye arbejdsliv ville ligne mit studieliv, under alle omstændigheder sætter børnene rammen for hvor meget arbejdet må fylde, men jeg kan da godt indse, at jeg lægger en hel del mere energi og passion i mit job, end jeg nogensinde har gjort i mit studie... av det gjorde ondt i fagligheden at indrømme det. Det gør også lidt ondt at indrømme overfor mig selv, at når mængden af arbejdsopgaver spidser til, så har jeg tendens til at skøjte rundt i prioriteringslisten, [som om den var et stykke legetøj, der lå på gulvet] og momentalt glemme hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt. Her er det godt, at jeg er gift med Far-til-4, som kan minde mig om, at jeg ikke besidder statsministerposten. Han er god til at hale mig tilbage til fritiden og familien og han kræver min opmærksomhed på børnenes vegne og forventer modspil og indspil på sine egne vegne.

Men mit arbejde er og bliver på alle måder en livstil og ikke noget man kan lade blive på kontoret, når man går hjem kl. 16. Det kræver noget getting-used-to. Jeg kan huske, at da jeg arbejdede på McDonalds som manager, lå jeg om natten efter en lukkevagt og solgte burgere og styrede biksen i mine tanker eller drømme eller en mellemting der imellem. Selv jeg med min fornuft godt vidste, at butikken havde lukket, så blev jeg ved med at lange mad over disken, også selvom jeg udemærket godt vidste, at kunderne var gået hjem. Produktionen fortsætter, tankeproduktionen i særdeleshed. Det er også grunden til, at jeg sidder her foran computeren kl. 4 om natten - Jeg ved godt, at man ikke må svare på mails på dette tidspunkt, men det er et glimrende tidspunkt at ordne vasketøj, smøre madpakker eller blogge på, når man alligevel ikke kan sove.

Der er så meget at fortælle om... Jeg skriver til mig selv og hvem der ellers gider læse med og jeg elsker, når nogen kommenterer på noget, der har rørt dem eller har sat noget i gang i dem - det er det hele værd. Bloggen er et fantastisk værktøj til at få styr på sine tanker, testet sine holdninger og afklaret sine værdier - Smil - gud elsker dig, har givet mig så mange velsignelser gennem tiden og åbnet så mange fantastiske forbindelser, at jeg ikke kan nænne at trykke på slet. Jeg har 284 kladder liggende af gammelt tankegods, som jeg ind imellem strikker sammen til nyegamle gamlenye indlæg - så jeg tror, at jeg vil blive hængende for at opdage, hvad der sker i mit hoved såvel som i mit hjerte i det nye år.

mandag, december 20, 2010

Du ved, du er mor, når....

1. Du bliver glad for, at det var dig, der trådte på tegnestiften på gulvet - og ikke en af børnene...

2. Du og din elskede giver hinanden matchende flyverdragter og rengøringshjælp i julegave...

3. Du vågner midt om natten fordi...... nissen har glemt at putte noget i sokken...

4. når juletræet ligner et fastelavnsris

5. Du pludselig har en taske indeholdende sand... noget fnuldret klistret stads...hårelastikker...bleer... sutter... snotklude... sugerør... rosinpakker... kiks... plaster... en indtørret gulerod... en plasticske... børnepanodil... hagesmæk... ekstra underbukser og strømpebukser... våde underbukser og sokker...rangler... klodser... pive- og bidedyr... tusser....