søndag, januar 24, 2010

Not a happy camper

Jeg er kørt ned af syge børn. Tirsdag havde jeg 3 sløje børn hjemme. Den fjerde trampede bitter afsted til skole. Torsdag fik min 2-årige samme tur som storesøster på Øreklinikken. Hun fik lagt dræn, havde MANGE polypper og infektion på begge ører. Py ha det blir aldrig rutine at se sit barn bløde ud af næse, ører og mund.

Fredag tog jeg Mindstemanden til lægen efter 4 dage med feber, en fæl hoste og besvær med at amme. Hun har grædt og skreget en masse, ville ikke ligge, ville ikke holdes - det er ikke nemt at eksistere, når man er syg.  Lægen dømte bronkitis og væske på ørerne og en tur på Hillerød Sygehus inden weekenden. Han spurgte om jeg vidste hvor børneafdelingen lå og undrede sig over, at vi med 4 børn ikke vidste det. [Vi ved hvor fødeafdelingen ligger tsk tsk] Dér blev vi indlagt og isoleret for observation af RS-virus.

Det er højsæson for RS-virus [i am now an expert in the matter] og der var mange babyer indlagt med det. Jeg blev derfor udstyret med kittel [ridiculous blue skirt] og vaskede hænder i vildskab for ikke at bringe sygdommen med ind til mit barn, indtil vi fik resultatet på prøven om hvad hun fejlede. Mille fik en sygeseng og blev hjulpet kolossalt med vejrtrækningen med maske og medicin og snotsug. Det var en hel lettelse at se hende få det bedre, få kræfter til at hoste igennem og spise ordentligt igen. Så hun sov en masse, mens jeg fik en blød stol og fjernsyn på stuen og maden serveret. Der kunne jeg så sidde og komme til mig selv; Putte med den lille patient. Se Disneysjov uden lyd [tænk - ingen brokker sig]. Læse dameblade med diverse skønhedstips og ærgre mig over, at jeg var kommet afsted i mit joggingtøj og en ikke alt for heldig hårdag i mands minde.

På trods af diverse luksusforhold for en Mor-til-4 [Med adgang til internettet og alting] er en børneafdeling ikke et muntert sted. Jeg ku blive helt trist ved synet af børn med blanke øjne, der hang slattent på en forældrearm og lyden af gråd fra de andre stuer eller den dumpe hårde lyd af sygeplejerskers fødder, der løb hurtigt forbi ude på gangen. [Thank God for hospital clowns]

Vi kom hjem igen lørdag eftermiddag med en bekræftelse på at Mille har RS-virus. Hun er ikke en glad baby, når hun får et hosteanfald, men hun er tydeligvis i bedring og klarer sig på panodil. Det gør jeg også. Det var en overraskelse, men en øjenåbner, at hun faktisk var så syg, at hun kræver en hel voksen for sig selv og ikke kan reduceres til at være et irritationsmoment i en bæresele, når der også er 3 andre børn at tage sig af. Godt at blive hentet hjem igen - præcis 4 måneder siden at vi blev hentet hjem fra hospitalet sidste gang

fredag, januar 22, 2010

R for Rasmus



Mr. Right. Racermus. Rapid. Rejehoppende. Rationel. Reel. Rekogniscerende. Remarkabel. Romantisk. Rustik. Renovør. Rentabel. Repræsentativ. respektfuld. Resolut. reductio ad absurdum. ride-ranke-rytter-raket. Rappeller. Råstyrke. Rask. Ridder for råkost, røverhistorier, rævestreger og rottehaler. Ravruskende... Redningsmand. Regnemaskine.  Rapsode. Radioaktiv.

Læs flere R-poster på ABC-leg

mandag, januar 18, 2010

Tak for hjælpen - you clever one

Jeg har oplevet dagens smil i Netto og på lossepladsen. De to steder vi kommer mest i øjeblikket.

Jeg bliver bare glad, når der er nogle geniale folk der udtænker ideer, der gør det lettere for mig at give et bidrag til hjælpearbejde.

En kold vinter, da der var jordskælv i Pakistan, var der nogle der samlede gamle soveposer og tæpper ind og fik dem skippet af sted, så de kunne gøre gavn i stedet for at samle støv i pulterkammeret.

I mit lokale supermarked kan man købe en stregkode ved kassen til katastrofeindsatsen i Haiti.

Når jeg afleverer pap og skrald på genbrugspladsen kan man også aflevere tøj til Røde kors.

Når jeg alligevel afleverer glas og flasker og dåser, kan man trykke 2 gange på automaten i stedet for en gang og så går pengene til nødhjælpsarbejde. Så slipper jeg for at rende rundt med irriterende små mønter.

Når jeg køber frimærker, kan jeg give 0,50 kr mere og så går pengene til Verdens Naturfond

Fantastisk

fredag, januar 15, 2010

Q for quicktime

Jeg googlede lige bogstavet Q for at finde en ide til dette indlæg og bestemte mig for det første, det bedste, der dukkede op. QUICKTIME er et computerprogram. Egentlig et videoformat fra Appel. Da det kom frem var det helt vildt hipt og foran sit tid, siden da er der ikke sket så meget med det, så det er blevet overhalet af alt muligt andet og nu er det bare bag ud. [The story of my life]

Dette indlæg skal selvfølgelig ikke handle om udviklingen indenfor IT, men om den omvurdering af tidsbegrebet, der følger med ind i livet med små børn. Et nyt elastisk tidsbegreb, der dækker over, at mange af os forældre er blevet fløjtende ligeglade med klokken. Til børnehavepædagogers og bedstemødres store fortrydelse. For hvad kan man regne med, når man venter med forberedelserne til søndagsfrokosten eller udflugten til folkeparken? "Hvad er klokken?" "Ja hvad synes du selv?"

Vores quicktime er om morgenen, hvor vi pinedød skal have afleveret vores skolebarn i klasselokalet til tiden. Klokken 8 betyder nemlig ikke: "kom bare lige når du har lyst." Det er en sjov udfordring at skulle forlade matriklen med 4 børn, flyverdragter, tasker og sko. Der er mange gentagelser og meget plagen involveret. "Tag nattøjet af.... tag nattøjet af.... Hallååååå.....Kom nu i sving..... Vær nu sød at tage natkjolen af. Vil du ik nok? NU"

Det tager 4 dages planlægning [1 dag for hvert barn] at skulle noget og komme ud af døren. Det er uundgåeligt, at vi glemmer noget. Hver eneste gang. Seriøst, der var engang hvor vi kørte direkte til vores destination uden først at cirkulere rundt om villakvarteret et par gange og bakke ind og ud af indkørslen for at hente det vi havde glemt. Mine børn var forvirrede resten af dagen.

Quicktime eksisterer ikke i børns verden. Det er ikke fordi de vil være på tværs, ting tager bare 7 lange og 7 brede, før de er klar. Det er umuligt at komme til tiden. [Der er noget der siger mig, at jeg hurtigt kommer til at lære det i mit kommende arbejdsliv.] Heldigvis har de fleste af os forældre fået fleksible mødetider, hjemmearbjedsplads og ting, vi skal ude i byen. Så ingen chef står parat med kontroluret. Kernefamilien prioriterer at hygge sig om morgenen og får sagt pænt farvel til hinanden. Og hvis der opstår en konflikt omkring selve påklædningssituationen, så taler vi os til rette, også selvom det betyder, at vi kommer en halv time for sent. En bekvemmelighed er trods alt bedre end gamle dyder som punktlighed og respekt for fællesskabet. Selv spejdere [de små quasi militarister] kommer i dag dryssende til flaghejsning på en lejr og glemmer at der er en ide i at et spejdermøde har et start- og sluttidspunkt.

Forestillingen om, at børn lider under arbejdsmarkedets øgede krav til forældrene holder altså heldigvis ikke stik længere. For de flestes vedkommende. Børn har fået en større værdi i samfundet, er mere i centrum og får mere tid. Forældre vælger at bruge de fleste af døgnets timer sammen med deres børn. Vi har fået mulighed for at gå på barsel i det meste af et år, nogle af os er blevet rigere og har fået bedre uddannelser i forhold til tidligere generationer.Alt sammen udtryk for hvor fantastisk priviligerede småbørnsfamilier er.  Børnene er blevet små livsprojekter for forældrene, hvilket betyder at det er meget vigtigt for forældrene, at børnene klarer sig godt - faktisk så vigtigt, at vi gerne slår knude på os selv og kammer over og bærer dem frem og fejer forhindringerne af banen for dem. Kvalitetstid er blevet kvantitetstid.

Men morgenerne er frygtelige og besværlige. Hvad skal man gøre, når ungen siger "NEJ jeg vil ikke", når man beder hende om at tage tøjet på. Hvad skal man gøre? Hun er for stor til at man kan tvinge hende. Hun har fat i det lange strå, selvom man skruer bissen på og insister på kæft, trit og retning.
Til at veje op for den dårlige stemning om morgenen kan vi give vores børn et pusterum på andre tider af døgnet hvor der ikke er hastesager at tage sig af.  Vi kan vente med at at tale om rengøringen til vi har spist (og nydt) kagerne. Vi kan lave lige hvad vi vil uden afbrydelser. Vi kan tage en snak om hvor dejligt det er at være os og slutte dagen af med at opremse den bedste ting, der er sket for os i dag. Jeg giver mine børn et "high-five" for at få nattøjet på på under 2 timer.

Læs flere Q poster på ABC-leg

lørdag, januar 09, 2010

Big girls dont cry

Trodsalderen er til at vræle over. Det er et modbydeligt stadie, hvor en Mor-til-4 må vinke farvel til den helt tætte kontakt til sit lille pus. Nemmere er det heller ikke når den lille trodser samtidig må vige pladsen for en ny søster. Jeg bliver helt ked af, at den store glæde over endnu en skøn lillesøster mixes med en sorg over ikke at have det samme med storesøsteren. En baby kan man forelsket stirre på dagen lang, pludre med og dufte til. Når de små bliver større, så sidder de ikke stille 2 minutter, fordi de har kugler i rumpetten. De vrider de sig for at komme ned, når man indfanger dem, og snuser man til dem, fanger man højst en odeur af makrelsalat, snotnæse og sure tæer.

Det jeg prøver at sige er, at den første forelskelse går over og noget andet må træde i stedet. Der er mange af den slags løsrivningsfaser i et forældreliv indtil den dag, hvor junior flytter hjemmefra og man for alvor må vinke farvel til noget der uigenkaldeligt er slut, fordi man aldrig kommer til at bo under samme tag mere og nyt forhold til hende skal opdages og påbegyndes.

Jeg ved jo af erfaring, at kærligheden ikke knækker, trods frustrationen over ikke at kunne splitte sig selv i 2 eller nå ja 4 dele. Båndet til mine 2 ældste [som jeg har taget mange mange livtag med og i perioder har frygtet tabt til Far-til-4 og bedsterne] er stadigvæk det samme. Selvom det bare ikke er lige til at se, når der er en baby, der har så meget brug for mig. Men det er ikke væk, det der særlige, som vi har sammen. Heldigvis. Det lugter bare anderledes. Og jeg kan ikke mærke sorgen mere overhovedet.

Men selvom man bliver så klog af skade, kan jeg stadig få den sorteste samvittighed over hvordan jeg kan blive irriteret på den lille, når hun kræver mig til amning, når jeg lige har sat mig med den store og har et hyggeligt øjeblik med hende. Og jeg kan blive så edder spændt, når den store forvandler sig til en umulig skrigende sparkende damptromle, der drøner rundt over mig og på mig, når jeg koncentrerer mig om den lille og det må ende med at afvise fredsforstyrren på det groveste.

Min lille store pige er ellers glad og begejstret over at være blevet storesøster. Hun snakker som et vandfald [det skal der arbejdes lidt med her hjemme, med de meget snakkende piger vi har] og stiller spørgsmål om det at være stor og lille og dreng og pige. [også gerne med folk i Netto, de kan få hele familietræet præsenteret]



Hun klarer det så flot, at Lillesøster på den måde bare er kommet og har erobret hendes mor. Hun accepterer endda, at man må vente på tur og opmærksomhed. Hun har adopteret hende som dukke nummer 6 og er fuldstændig obs på hvornår der skal gives sut og skiftes ble. Hun siger tit "Hun er sød, hva?" og hun elsker at få hende til at grine, og det er så dejligt at se på. Hun er også fræk. Hun ved hvilke knapper der skal trykkes på for at få storesøstrene til at råbe op og få tårer i øjnene. Hun løber væk, når vi beder hende om noget og griner os op i vores åbne ansigt, når vi taler med store bogstaver.

I dag har vi haft en helt igennem vidunderlig dag sammen. Vi efterlod babyen hos Far-til-4 og tog i mødregruppe. Hvad kan være bedre for to piger end et kaffeslapperas for kun dig og mig. Så føler hun, at HUN er stjernen og det godter hun sig rigtig over med en stemme og et kropsprog, der siger "Mor, vi to er kærester, de andre kan bare gå deres vej ikk?" Så bliver jeg helt blød, og siger: "Jo, DET er vi!" og så SOLER hun sig og vrider sig næsten af nydelse. Så vi har helt klart fået vores fællesskab igen.

yes you can hold my hand if you want to
'cause I want to hold yours too.
we'll be playmates and lovers
and share our secret worlds

(Big Girls Don't Cry: Ferguson, Stacy; Gad, Tobias)







Om eftermiddagen gik vi en tur ned til suttetræet og satte Olivias sutter fast. Den tog hun i stiv arm uden at kny. "Nå er jeg blevet SÅ stor nu, Okay så gør vi det" sagde hun og vinkede stolt farvel til sutterne.







Hjemme i varmen var der kage til kaffen med glasur og mangefarvet krymmel. Ingenting at tude over......

fredag, januar 08, 2010

P for prut

P er et PUSTEORD. Det ånder, det vifter, det lufter, når man bruger ord med P; fx Paradis, Påske og Pinse. Det lyder som en dør der står PIVÅBEN og frisker luften op indendørs.

Hvilket emne skal jeg vælge for at bidrage med lidt liv og fornyelse som er et P værdigt? PRÆST eller PRUT?

Jeg lader mine børn vælge. Når min 4-årige vinker farvel til mig om morgenen fra børnehavens vinkevindue råber hun "Hej Hej Mor Prut" og sender mig et flyvekys. Min 6-årige har netop opdaget the wonders ved en PRUTTEPUDE.

Børn lærer hurtigt, at prutter i visse sammenhænge ikke er PASSENDE. De kan ligefrem være PINLIGE. Faktisk er det tit forbudt overhovedet at snakke om dem. I sandhed ikke nogen nem opgave for et sundt og glad lille barn. Vittigheder og gåder er bedst, hvis de handler om toiletter og hvor er det fantastisk at forsøge at gætte hvem der fes.

Det er aldrig nemt at finde ud af hvad der er bedst for dit barn, hvad det skal have lov til og hvor grænsen går for hvad du som voksen vil stå model til og gider at høre på af fx toiletsnak. Min guru indenfor kategorien livet med børn Anna Wahlgren giver gode guidelines; Først skal den lille have mad, indtil den ikke kan mere. Så skal der PUSLES og PLEJES og være direkte kontakt mellem forældre og barn. Samvær, der bekræfter tilhørsforholdet og så skal den lille have det morsomt. Børn skal le mindst én gang hver dag" og der er prutter altså et fantastisk redskab.

Hvis man går på en skør måde eller laver en sjov grimasse eller sætter sokkerne på fars store ører eller griber ved siden af dørhåndtaget 8 gange, så falder der en sten fra en 2-årigs hjerte og hun ler, så hun næsten taber vejret. Slipper man derefter tilfældigt en lille vind og siger ”Hov! en PRUT” så er hun ude af sig selv af fryd. Verden kan være så besværlig og indviklet den vil, man kan stadig grine af den!

Læs flere poster med P på ABC-leg

onsdag, januar 06, 2010

Det klør i mit øre - jeg kan ikke høre

Vi har syge børn. Vi har arbejdet os igennem 2 forskellige vira i juleferien og er nu ramt af den 3. eksotiske forkølelse.

Mindstemandens minimale næsebor er stoppet og øjnene klistret til af snot og puds og tårer og jeg har praktisk talt siddet med hende i lodret stilling i nat for at hun kunne få luft og amme og sove uden sut.

Min 4-årige er mere end almindelig døv for tiden. 4-årige er generelt højrøstede og har selektiv hørelse, men vores har indkapslet sig i sin egen verden i sådan en grad, at man kunne ønske at udstyre hende med en pandelampe, der kunne lyse henholdsvis rødt og grønt, når der var kontakt til moderskibet.

Vi tog hende med til ørelægen i dag for at få checket op på vores mistanke og tog hjem med en aftale om at komme igen i morgen for at få lagt dræn i trommehinderne og få fjernet polypper i halsen - for den unge dame kan da godt nok ellers ikke høre meget.

På den ene side - py ha godt, at der kan gøres noget for at hjælpe hende - men på den anden side - fuld narkose, 4 timers faste, snit i trommehinderne og der skal skrabes med noget skarpt i halsen [oh no not my baby, oh no not my sweet baby]

Julie er stolt af at få bitte små perler ind i hendes ører og lægen har bestemt, at hun må spise så meget is hun vil bagefter og far og mor må ikke sige nej og hun behøver ikke dele. Lad os se hvordan hun har det i morgen?

mandag, januar 04, 2010

Gavefesten er slut



Jeg er tilbage fra juleferie hos familien i det nordjydske. Det har været dejligt, selvom det nu føles som ægte ferie at komme hjem til hverdagen og sende ungerne i skole, børnehave og dagpleje igen. Der er ikke meget afslappende ved at have 4 unger løbende og skrigende gennem huset [svigerfar og svigermors hus]  10 dage i træk. På den anden side er der ikke noget så sødt som ikke at skulle op før daggry og få familien pakket og klar.... men åh.... at kunne dovne og trække dynen op over hovedet og nyde svigermors lyde fra køkkenet, mens hun forbereder morgenmaden og stige direkte fra den varme seng ud til kaffen.

Og ungerne har opført sig eksemplarisk. Næsten hver morgen har de efterladt en gave til os. Brunkage-krumme i far-til-4's side af sengen. Alt det legetøj de fik i julegave spredt ud over hele stuen. En enkelt gang en udrullet toiletpapirs rulle gennem badeværelset og rundt om kaffestuens stole. En anden gang en våd støvle på spisebordet. [which one is worse - cleaning up the messes or getting up early?]

Det var en dejlig jul. Julestemningen indfandt sig for mig på datoen 1. december [havenisser og pebernødder i oktober burde forbydes] At opleve og genopdage julen med mine børn er altså helt magisk. Der er glimmer og glaskugler, kager og konfekt, brunede kartofler, medister og grønlangkål og julelys i haverne. For ikke at tale om forventningens glæde til højdepunktet omkring træet og længslen efter det der ligger under træet. Fantastisk.

Lige så fantastisk er juleevangeliet med sine symboler om mirakel og håb. Undfangelsen i Marias liv er et billede på den undfangelse, som må ske i et hvert menneskes liv. På en mystisk måde undfanger Helligånden Jesusbarnet i os og der begynder at vokse et guddommeligt liv. Det er et under - et fantastisk mirakel, når det sker. Det er ikke til at forstå hvordan det sker, men vi kan ligesom Maria være åbne overfor helligåndens gode gerninger  i vores liv.  At Jesus netop blev født i en stald og lagt i en krybbe er et fint billede på, at Jesus er villig til at bo ganske enkelt i vore hjerter. Tænk at det himmelske kongebarn blev født som et fattigt barn. Gud bor i det høje og i det lave og stjernen viser vej og giver håb. Han er tilstede i himmelsk herlighed og i et fornedret menneske - Han ønsker at oplive enhver nedbøjet ånd og et hvert knust hjerte. Jo mere Jesusbarnet vokser i os, jo mere kommer vi til at ligne ham. Tænk om andre kunne opdage Jesus i os, hans kærlighed og sindelag og derigennem bliver han kendt, ophøjet, takket og tilbedt. [Se der var et juleønske til ønskesedlen.]

Jeg har lært i min bibelgruppe, at det er forbudt at skilte med sine gode gerninger. Der er enstemighed i gruppen om, at pral annulerer "det gode" og hjælpearbejde bliver til en egoistisk gerning i stedet. Argumentet bevises i tv-serien friends, hvor Joey tester Phoebes gode hjerte. Hver gang hun gør noget godt for andre får hun godt med sig selv.

Det blæser jeg nu højt og flot på og udbasunerer hermed, at vi i år gav 2406 kr til metodistkirkens indsamling til verdens fattigste [who could need it more]. Beløbet er præcis det samme som vi i år har brugt på at fejre jul alt inklusiv. Det er en egoistisk gave, for jeg har aldrig haft det så godt med at fejre julen siden vi tog beslutning om at stå af gaveræset. Nu giver vi kun små gaver til børnene i familien og en pengegave til nogle der virkelig har brug for den. Min 6-årige Freja [det fromme barn] blev allermest glad for en mundharmonika fra en ti'er-butik. "Den har jeg ønsket mig hele mit liv" sagde hun og blæste en øm melodi. Og vi voksner ønsker os jo ikke noget. Mangler vi en kaffekande, så går vi ned og køber den. Jeg elske at give og få gaver, men samtidig får jeg kvalme af unødvendigt forbrugerræs, stress og overforbrug. Slut med modsatrettede følelser. Det blev en glædelig jul.

fredag, januar 01, 2010

O for Olivia





oberst. omsværmet. opponerende. omfavnende. odedigter. orator. offday. offside. ombordværende. omdefinerende. opposite. omdrejningshastighed. opportunist. omhyggelig. omklamrende. omløbende. ommøblerende. omnipotent. omsiggribende. obo. omsorgsfuld.  omvæltende. opblomstrende. opdagelsesrejsende. operasanger. opinionsdannende.  oplivende. opkomling. opmærksomhedskrævende. opmuntrende. oprørsk. opsplittende. optimistisk. ordkløver. overalt. overdreven. overdådig. overstadig. overraskende. overkill. outright. outshine. outspoken. outstanding.

se flere O poster på ABC-leg