onsdag, oktober 24, 2007

Lad ugen starte med et smil


Ja jeg ved godt, at det er tisdag i dag, men prøv at gøre noget i dag for at glæde en anden, selvom du måske også gjorde det i går.

Da jeg kom op i stuen i morges for at lave morgenmad havde Rasmus tændt op i brændeovnen og sat stearinlys på bordet - det er bare den bedste start på dagen og gør mig rigtig glad og varm resten af dagen.

mandag, oktober 08, 2007

When in doubt....scream from the top of your lungs: Whats going on?

Jeg må hellere se at springe ud af skabet med hvordan jeg har det med troen på Gud. Det er meget sundt at lave en trosbekendelse en gang imellem og jeg har før skældt ud på andre kristne om at være ærlige omkring hvordan de oplever Gud og hvordan de lever deres kristne liv. Så nu må jeg leve op til det, jeg selv prædiker.

Jeg er ramlet ind i en troskrise - eller nærmere: jeg har cirklet rundt om en i det meste af et år. Tvivlen overskygger troen totalt - og troen er reduceret til et håb om en kærlig Gud og et helligt samfund. En længere følgeton kan forventes på fremtidige blogposter.

Jeg har haft og har stadig meget svært ved at komme i kirke pga den gigantiske arbejdsbyrde, der er i at være på udflugt med 3 børn. Når vi endelig har været afsted har formålet været at pleje ungernes tilhørsforhold til Jerusalemskirken, for jeg får ikke selv noget godt ud af at være der. Så skete der det, at børnekirken blev aldersbestemt og aktiviteterne blev rettet mod børn over 4 år. I sig selv meget godt - det er nemmere at lave aktiviter for en bestemt aldersgruppe, end at forsøge at klaske 7 fluer med 1 smæk. Men ærgeligt for de familier med børn under 4 år. Så familien Aaen var tilbage i glasburet på pulpituret, hvor ungerne kan muntre sig med diverse legetøj, kravle op og ned ad de lysisolerede knirkende bænke og trykke næsen flad mod ruden ned mod præsten ved alterringen. Det er der ikke meget gudstjeneste over, så kan vi ligeså godt blive hjemme, hvor man kan få en ordentlig middagslur og hente et podcast af dagens prædiken. Så i stedet for at deltage i gudstjeneste og menighedsliv og smågrupper har jeg netkirket-den på internettet og ellers været overladt til udvalget af den ellers glimrende kristne litteratur på min bogreol, personlig andagt, bøn og bibellæsning. På studiet har jeg været spændt op på en snor og hængt og dinglet mellem et religionskritisk kursus på den ene side og samtaler med Jehovas Vidner på den anden side. Jeg har jo før læst om mange forskellige kristendomsforståelser og andre verdensopfattelser. Det har nogle gange fået mig til at tvivle, og jeg har da sørme også fået revurderet mit syn på mange ting inkl. min opfattelse af Gud, men jeg har dog aldrig mistet troen helt! Nu er jeg blevet så rundt på gulvet, at det føles som om Gud for alvor har forladt mit sind.

Det føles ensomt, koldt og trist. Jeg er tilbage i en ny form for glasbur, hvor væggene kun reflekterer mig selv. Jeg vræler, når jeg hører Steffen Brandt og Tina Dickows version af Leonard Cohens: "Halleluja.". Der er dage, hvor jeg har lyst til at afhoppe, men ikke ved hvor jeg skal hoppe hen - Føler jeg mig ikke kristen, føler jeg mig i hvert fald som metodist! Føler jeg mig ikke som metodist, føler jeg mig i hvert fald kristen! Jeg kan ikke forstille mig tilværelsen uden en religiøs livsanskuelse. Det er for meningsløst og for barskt, hvis der ikke er en dybere mening med mere mellem himmel og jord. Så kan man ligeså godt aflyse og hælde et ekstra skvæt skyllemiddel i vaskemaskinen (for whats the piont caring).

søndag, oktober 07, 2007

The Moms song



Dagens smil og som en ekstra service til dig kan du læse teksten herunder, mens du ser videoen.

"What I have done is I have figured out what a mom would say in a 24 hour period, and I have condensed it to 2 minutes, 55 seconds. So strap on your seat belt, here we go.

Get up now, get up now, get up out of bed. Wash your face, brush your teeth, comb your sleepy head. Here's your clothes and your shoes, hear the words I said: Get up now! Get up and make your bed. Are you hot? Are you cold? Are you wearing that? Where's your books and your lunch and your homework at? Grab your coat and your gloves and your scarf and hat. Don't forget! You got to feed the cat. Eat your breakfast! The experts tell us it's the most important meal of all. Take your vitamins so you will grow up one day to be big and tall. Please remember the orthodontist will be seeing you at three today. Don't forget your piano lesson is this afternoon, so you must play. Don't shovel, chew slowly, but hurry, the bus is here. Be careful, come back here, did you wash behind your ears? Play outside, don't play rough, would you just play fair? Be polite, make a friend, don't forget to share. Work it out, wait your turn, never take a dare. Get along, don't make me come down there. Clean your room, fold your clothes, put your stuff away. Make your bed, do it now, do we have all day? Were you born in a barn?, would you like some hay. Can you even hear a word I say?Answer the phone! Get Off the phone! Don't sit so close! Turn it down! No texting at the table! No more computer time tonight! Your iPod's my iPod if you don't listen up! Where you going and with whom and what time do you think you're coming home? Saying thank you, please, excuse me, makes you welcome everywhere you roam. You'll appreciate my wisdom someday when you're older and you're grown. Can't wait 'til you have a couple little children of your own. You'll thank me for the counsel I gave you so willingly. But right now I thank you NOT to roll your eyes at me. Close your mouth when you chew, would appreciate. Take a bite, maybe two of the stuff you hate. Use your fork, do not you burp, or I'll set you straight. Eat the food I put upon your plate. Get an egg, Get the door, don't get smart with me. Get a Grip, get in here I'll count to 3. Get a job, get a life, get a PhD. Get a dose of reality. I don't care who started it! You're grounded until your 36! Get your story straight, and tell the truth for once for heaven's sake! And if all your friends jumped off a cliff would you jump too?If I've said it once, I've said at least a thousand times before that:You're too old to act this way! It must be your father's DNA! Look at me when I am talking. Stand up straight when you walk. A place for everything, and everything must be in place. Stop crying or I'll give you something real to cry about! Oh!Brush your teeth, wash your face, get your PJs on. Get in bed, get a hug, say a prayer with Mom. Don't forget I love you**KISS**And tomorrow we will do this all again because a mom's work never ends! You don't need the reason why! Because! Because! Because! Because! I said so! I said so! I said so! I said so! I'm the Mom! The mom! The mom! The mom! The mom! Ta-da!"

torsdag, oktober 04, 2007

Ingen forældre burde være nødt til at begrave deres børn

Så oprandt dagen for Abbys begravelse. Det var fantastisk godt for mig at være med, at se Rasmus og Signe stå oprejst, at se dem i øjnene og græde sammen med dem. Det har afsluttet eller afrundet mange af de tanker og følelser, jeg har været fyldt op af, siden jeg fik besked.

Selve bisættelsen og det efterfølgende gravøl i Skt Stefans Kirke var en god oplevelse med en utrolig opløftet kærlig og taknemmelig stemning, fuld af håb for fremtiden. Det betød rigtig meget for mig at få stukket en folder i hånden med et billede af den lille pige, som jeg var kommet for at tage afsked med. Præsten kommunikerede et stærkt budskab fra Signe og Rasmus om det, de har været igennem og deres oplevelse af at være blevet forældre. Vi sang Abbys vuggeviser: "Nu er jord og himmel stille", Grundtvigs: "Sov sødt barnlille" og kæmpede os igennem denne Beatles-sang, som Rasmus og Signe har sunget for Abby i den tid, de har haft med hende:

Here comes the sun
Here comes the sun
And I say it's all right

Little darlin'
it's been a long cold lonely winter
Little darlin'
it feels like years since its been here

Here comes the sun
Here comes the sun
And I say it's all right

Little darlin'
the smiles returning to their faces
Little darlin'
it seem like years since its been here

Here comes the sun
Here comes the sun
And I say it's alright

Sun sun sun
here it comes

sun sun sun
here it comes

sun sun sun
here it comes

Little darlin'
I feel the ice is slowly meltin'
Little darlin'
it seems like years since it's been clear

Here comes the sun
Here comes the sun
And I say it's all right, it's all right

Med et bittert drag om munden, tænker jeg på den tid, som de nybagte forældre går i møde. Det er ikke til at bære. Hvem kan mane solen frem? Ingen forældre burde være nødt til at begrave deres børn.

mandag, oktober 01, 2007

Math problem

Når mennesker rammes af pludselig ulykke, er det sikkert som amen i kirken, at religiøse spørgsmål dukker op i kølvandet af katastrofen. Præster kan ofte citeres for, at den bedste evangelisationsevent er en begravelse. Mange søger kirken og bønnen for at finde trøst og sjælero - og fred være med det.

Men ækelt er det, når samtalen om alt det grumme, der er sket, tager en detour omkring alverdens uretfærdigheder for at ende i et mad-mans reagensglasforsøg med formålet; at komme frem til årsagen til, at vi som mennesker må leve med sygom, lidelser og dødsfald. Hvordan kan der være en kærlig Gud, når verden er så ond? Hvorfor griber Gud ikke ind, hvis han er almægtig og fjerner krig, had og elendighed? Jeg krummer tæer, når kristne vover sig ud i en totalforklaring og løsning på de nævnte problemer og menneskelige vilkår.

Jeg har ingen svar. Der er ikke noget at sige, når det allermest forfærdelige man kan forestille sig sker. Det er det forbandede ved det. Der er ikke noget at sige, der kan tage smerten væk, men man må forsøge at blive ved med at trække vejret og finde sig selv i sorgen og sin nye virkelighed. Jeg kan mærke klumpen i halsen, hårene som rejser sig og maven der vender rundt ved tanken. Men jeg håber, at der findes en Gud, der hader at se mennesker lide og som ønsker at være os nær midt i mørket, trøste os og gøre det tunge lettere.