søndag, juli 16, 2006

Krig er uforenelig med Kristi lære og eksempel

På metodistkirkens årskonference i år var jeg med til at vedtage en resolution imod krig. Det gør mig så stolt, at min kirke taler politisk om den verden og det samfund, vi lever i.

Det er så vigtigt, at kirken taler ind i den tid, vi lever i, hvis den skal bevare sin troværdighed og relevans for mennesker. Man kan ikke spalte menneskelivet i en religiøs og en politisk sfære, og påstå at kirken kun har lov til at tale om det religiøse. Kristendom handler om hele mennesket og hele livet. I et åbent og demokratisk samfund har vi alle frihed til at tænke, tale og tro efter vores samvittighed. Tro er ikke en privatsag.

Her kan du læse resolutionen i sin helhed:

"Han skal skifte ret mellem talrige folk, fælde dom blandt mægtige folkeslag i det fjerne.
De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive.
Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.
Men de skal sidde hver under sin vinstok og sit figentræ, uden at nogen jager dem bort.”
Mika 4:3-4

“Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd!”
Matt 26:52

“Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.”
Rom 12:21

Rundt omkring i verden udkæmpes krige, som ikke har nogen vinder, og hvor
verdenssamfundet accepterer, at tilstanden af krig efterhånden bliver permanent. Til disse
områder hører Irak, Mellemøsten, Congo, Tjetjenien, Sri Lanka og Afghanistan.
Truslen om krig anvendes oftere og oftere som argument i den politiske diskussion nationerne
imellem. Globaliseringen gør, at det bliver mere og mere kompliceret at genkende venner og
fjender. Uklarheden forværres når konfliktområder er sammenfaldende med økonomiske
interesser og religiøse og etniske forskelligheder.
Vi er bekymrede over, at Danmark involverer sig i krige og krigshandlinger i verden uden at
gøre sig klart, hvilke konsekvenser det medfører, dels for befolkningen i de lande, krigene
udkæmpes i, dels for de soldater, som udsendes, og deres familier. Endvidere tvivler vi på, at
Danmark er klar over, hvilke fjender vi skaber os i hele verden, efter at vi i moderne tid igen
er blevet en krigsførende nation.
Metodistkirken bygger sin forståelse på bibelens ord, som lærer os, at det onde skal
overvindes med det gode. Det opfatter vi er gældende i personlige relationer og i relationer
folkene imellem.
Metodistkirkens internationale tradition har også betydning for danske metodisters holdning.
Det er vores overbevisning, “at krig er uforenelig med Kristi lære og eksempel. Derfor afviser
vi krig som middel i den nationale udenrigspolitik og insisterer på, at alle nationers første
moralske pligt er med fredelige midler at løse alle meningsforskelle, som opstår mellem dem,
at menneskelige værdier må veje tungere end militære krav, når regeringer fastlægger deres
prioriteter.”*

Derfor foreslår Metodistkirkens Årskonference:

a) at alle menigheder holder forbøns- og temagudstjeneste om fred i verden på søndagen forud
for FN-dagen 24. oktober 2006,

b) at alle menigheder i deres nærområde undersøger, hvad menigheden kan gøre for at hjælpe
mennesker, som har oplevet krigshandlinger, det gælder flygtninge, soldater og deres familier,

c) at regeringen og Folketinget tilskrives direkte og gennem pressen med budskabet, at
Metodistkirken tager afstand fra Danmarks deltagelse i krigshandlinger udenfor landets
grænser, og at alle danske soldater bør tages ud af krigsførende tjeneste, samt at regeringen
skal fremme nødhjælp og udviklingsarbejde i krigshærgede og krigstruede områder.

* The Book of Discipline of the United Methodist Church, 2004, § 165.C.