Om at se sin næste - dem som er tæt på

Tekst: Esajas 43: 1-14 & Markus 1: 1-4
Strandby Metodistkirke

For nogle er faste en slankekur eller detox. En effektiv måde at rense ud i systemet og smide nogle overflødige kilo ved fx

- at droppe fastelavnsbollen til kaffen
- afstå fra at spise kød eller drikke alkohol til aftensmaden
- slukke for de sociale medier og andre stimulanser i en periode.

I kirken er fasten en invitation til at kigge indad og lægge mærke til hvad der foregår i det indre liv med Gud. Fasten er den 40 dage lange forberedelsestid til påske, hvor vi skal gøre os klar til den store dramatiske fortælling om Jesu lidelse og død og opleve Guds kærlighed på ny i opstandelsens klare lys.

I fastetiden i år er vi inviteret til at pudse brillerne fri fra leverpostej og se på os selv, på hinanden, på fremtiden og på Gud med friske øjne og uden filter. 

Inspirationen til fastetiden kommer fra dette hæfte, der hedder: Havde du mig for øje? Det handler om at se Gud og blive set af Gud og om hvor stor en forskel, det gør, at lade Guds kærlige blik på os få indflydelse på vores liv.

Denne uge har det handlet om at få øje på sin næste, altså dem, der er tættest på.

Buddet om næstekærligheden er måske det mest gennemgående træk ved kristendommen 

- vi skal stå op for hinanden

- bære andres byrder 

- lukke hinanden ind i fællesskabet. 

Ud over Jesus’ dobbelte kærlighedsbud: ”du skal elske din næste som dig selv”, har den danske filosof og fænomenolog KE Løgstrup sagt det bedst:

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv og lykke i sin hånd"

Hvis man tror, at Løgstrups etiske fordring er et pladderhumanistisk feel good budskab om at være søde ved hinanden, så tager man fejl, det er drabeligt alvorligt ment.

Den etiske fordring består i dette, at vi mennesker – om vi vil det eller ej – er udleveret til hinanden. Vi er hinandens skæbne og lever principielt i et ubetinget ansvar for hinanden.

Det kan være svært at have andre mennesker tæt på.

Nogle gange er dem der er tæt på de sværeste relationer at håndtere

Bibelen er fuld af beretninger om hvor svært forholdet kan være mellem dem der egentlig burde være de nærmeste, men som nogle gange synes at være dem, der er sværest at nå.

Et gennemgående bibelsk tema er brødre.

Kan du huske historien om Kain og Abel, der handler om misundelse i Skabelsens allerførste dage. Adam og Evas sønner vokser op og bliver hhv. Fårehyrde og bondemand…

… når Abel ofrer et af sine lam på alteret til Gud, går røgen fra bålet velvilligt opad mod Gud men når Kain ofrer sit korn, siver røgen hen ad jorden, som om Gud ikke vil tage imod det, som om det ikke er godt nok, det som han kommer med - og Kain bliver vred.

Gud taler til ham som en anden master Yoda fra Starwars og byder ham at få bugt med sin vrede: Hate leads to anger, anger leads to suffering, men hadet til broderen vokser og vokser og en dag overfalder han sin bror og slår ham ihjel. Guds stemme taler igen til Kain og spørger ham åbent: Hvor er din bror? Og Kain svarer; Det ved jeg ikke, er jeg min brors vogter?

Svaret på det spørgsmål er et rungende JA. 
Vi er ansvarlige for hinanden, på godt og ondt. 
Intet menneske er en øde ø

Vi er sociale væsener, forbundet med hinanden i hellige samfund – vi bærer hinandens liv og lykke i vore hænder.

Grundbetydning af ordet relation er faktisk, dem vi bærer med os.
(lat. Relatum, ord udledt af referre 'henføre', af re- og ferre 'bringe, bære'.)

Jeg har Danmarks sejeste konfirmander og jeg er knagme-sparkme så stolt af dem. Sidste weekend var vi på tur til København for at besøge Metodistkirkens sociale arbejde MSA og være med til sportslørdag som er bespisning af hjemløse. 2 unge drenge satte sig ned og spillede skak med 2 gamle mænd, der så ud og lugtede som om de aldrig havde været i bad, som om det var den mest naturlige ting i verden. Under middagen var der 3 piger, som sad overfor en fulderik, der måske blev lidt provokeret eller på en misforstået måde gerne ville i kontakt med dem, så han gav sig til at råbe op om, at alt hvad der er galt med verden er kvinder i ledelse og at en hudfarve er bedre end en anden!!! Og de her 3 piger kiggede på hinanden og sagde; ej, det her bliver lidt for dark, så de tog stille og roligt deres tallerken, rejste sig og fandt et andet sted at sidde. - Med sådan en ro og sådan en respekt for egne grænser og rummelighed for andres plads i fællesskabet, Så inspirerende for mig at opleve. Jeg er mest den utålmodige type, mest lyst til at smide manden ud på (r)øv og albuer

- Turen var for mig en oplevelse af hvordan et helligt samfund fungerer, hvor fællesskabet på en mild og kærlig måde både rummer og irettesætter. Det er for mig glimt af guds rige – lige dér. En sæbeboble, hvor hele universet, himlens dybe blå kan skimtes, hvor fællesskabet giver rum til at det besværlige, det brudte, det dumme, det ødelagte kan genoprettes og blive helt igen

Der er andre eksempler på svære relationer og den svære søskendekærlighed i Bibelen, som også er gengivet i utallige film og  TVserier. FX Brødrene Skjern og Varnæs fra Matador fx eller Susanne Biers brødre, der genspiller Kain og Abels historie om den gode og onde, der godt ved, at han forvolder den anden skade, men frasiger sig ansvaret og fortsætter som om intet var hændt, mens tilliden og trygheden og intimiteten i relationen går til grunde.

Måske husker du også Isak og Ismael, Jakob og Esau, eller Josef og hans brødre, som rent faktisk sælger deres lillebror Josef som slave til Ægypten for at slippe af med ham. (Mon der sidder nogle storebrødre her, der har haft samme ide?)

Eller søstrene Maria og Marta, der har en chick-fight om hvem der skal tage opvasken, en dag hvor Jesus er på besøg. (Den fejde har vi tit hjemme hos os) Martha synes hun har lavet det hele, mens Maria har siddet og fedet den af sammen med gæsterne. Martha har et problem med Maria og det bliver så Marias problem. I stedet for at tale med Maria om det, så gør hun som vi mennesker så ofte gør, når vi er stressede i vores relationer. Hun taler med Jesus OM Maria. Jesus gør sig ikke til dommer om rigtigt og forkert, men han lærer Marta værdien i at glæde sig over andres glæde i stedet for at blive forblændet af Emma Gad regler og tanker om hvordan tingene burde være. Det er en kunst at kunne glæde sig over andres glæde, det sætter os fri fra de kulturelle roller vi ellers er fanget i.

Paulus siger noget lignende i 2. kor 1:24  – vi er ikke herre over jeres tro, men medarbejdere på jeres glæde. 

Det tolker jeg som ”Jeg kan ikke bestemme hvad du skal tro og tænke, men jeg kan bidrage til dit liv og din lykke ved at sætte mig i sit sted”

Alle relationer er både en gave og en opgave.

Forældre/barn relationen er den, der kommer tættest på den ubetingede kærlighed som kommer fra Gud.

Den samme stemme, der hørtes over Jesus hoved, da han blev døbt i Jordanfloden, lyder over hvert eneste barn, når de bliver døbt ind i kirkens fællesskab:

Du er mit elskede barn. I dig har jeg fundet velbehag. Det er vores identitet som mennesker, at vi er elsket og omsluttet af Guds kærlighed helt fra begyndelsen. Det er livets udgangspunkt. Det er derfra vores verden går.

Du er højt agtet og jeg elsker dig. Sådan siger Gud til sit folk Israel som er i eksil som krigsfanger i Babylon - gennem Esajas. Uanset hvad du kommer ud for, så vil jeg være hos dig gennem ild og vand og beskytte og bevare dig. Jeg vil betale dyrt for at løskøbe dig fra alt det, som du føler dig fanget i og sætte dig fri til at leve et liv i ubetinget kærlighed sammen med mig.

Uanset hvordan vi har det med vores forældre eller vores børn eller vores søskende - de allernærmeste – om relationen er let eller tung, ligegyldigt om det går godt eller skidt, så kan vi aldrig flygte fra den, vi kan ikke smide den i kloakken eller kappe båndene fuldstændigt.

Relationen til dem vil præge os hele livet og fortælle os noget om hvem vi er, både når vi lykkes med at tage vare på hinanden og når vi kommer til kort og har brug for tilgivelse, når vi har ramt ved siden af, når det kommer til kærlighed

Kan du genkende det, at vi næsten er fremmede overfor dem som er tættest på?

… At vi kan blive så vant til dem, der er tæt på os, at vi slet ikke ser dem længere

… at vi bare har vore egne forestillinger om hvem de er og hvordan vores relation burde være.

Når konen ved hvad manden mener, når han grynter og han ved hvad hun mener, når hun grynter.

Hvad nu hvis vi lærte at se hinanden igen? Hvad nu hvis vi blev bedre til at lytte og spørge ind, for det kan godt være at vi er tætte på hinanden, men vi må aldrig tro, at vi kender hinanden helt og ikke længere behøver være nysgerrige eller forundres over hinanden – der er altid mere at opdage.

Når du kommer hjem fra kirke, så prøv at lav en liste over dem, der er dine nærmeste, dem du bærer et særligt ansvar overfor og dem, der bærer dig.

Er der nogen, der som du har mistet forbindelsen til – som du kan ringe til bare for at høre hvordan det går?

Eller nogen, som ikke er her mere, men som du kan mindes og sige tak for dit ophav til?

Er der nogen på listen som du har noget imod? Eller er lidt misundelig på og som du trænger til at finde dig til rette med på ny?

En fætter Højben type, som altid finder en parkeringsplads i første hug eller en 100 kr. seddel i lommen, typen som altid synes at være heldig, men ikke ved hvor nemt de har det?

Nogen der lykkes med noget, som du ikke lykkes med?

En arbejdskollega, som fik forfremmelsen du drømte om - eller gruppearbejdet fra helvede i skolen, hvor det altid ender med at én laver arbejdet for alle de andre.

Arbejdsfællesskaber kan også vær én kampplads, hvor jungleloven råder og enhver er sig selv nærmest.

Hvilke arbejdsrelationer indgår du i?

Det kan være du er færdig med arbejdsmarkedet, men måske er frivillig i kirken, i en genbrugsbutik eller sportsforening.

Hvordan kan du være en velsignelse i dine arbejdsfællesskaber?

Hvornår har du sidst oplevet at glæde dig i en andens glæde?

I dåben sker der noget afgørende. I fastehæftet står der:

 

Vi bekræftes i vores identitet som Guds børn. Beretningen om Jesu dåb er gennemsyret af skabelsesbilleder. En ånd, der svæver over vandene som en fugl. En stemme der lyder med ord, der skaber en ny identitet: mit elskede barn. Sådan er Gud altid at finde i verdens kaos for at bekræfte hvad der er godt, det der er sandt, det der er elsket. Når dåben på den måde knyttes sammen med skabelsen, betyder det også, at alle andre mennesker end bare dig selv er skabt i Guds billede og til Guds lighed. Guds billedligheden er vores umistelige identitet, der aldrig kan tages fra os eller fra noget andet menneske, heller ikke den irriterende lillebror eller storesøster. Derfor kan vi heller ikke tage fra andre, hvad vi ikke bryder os om eller ikke forstår.

Derfor er dåbens perspektiv større end os selv og vores egne snavsede briller.

 

Dåben giver os udblik mod den verden som Gud elsker – Jesus kalder os til at ligne ham og det er noget vi skal lære og øve os på gennem hele livet. Billedet har vi, men ligheden er noget vi vokser ind i. Guds kærlige blik på os kan forandre hvordan vi ser på andre for evigt. 

Amen

Om at se sig selv - det nøgne menneske

Tekst: Salme 8 & Lukas 20: 20-26

Jerusalemskirken, Metodistkirken i København

Faste er sjælens forår! Prøv lige at smag på den sætning. Faste er sjælens forår! Er det ikke en dejlig måde at beskrive fastetiden på? – Det er både overraskende og frisættende, hvis man ellers ser på fasten som noget tungt og trist og alvorligt, en tid hvor man giver afkald på noget - fx kød eller kaffe eller mobilos eller andet som har tendens til at fylde for meget i hverdagen og stjæler opmærksomheden fra de vigtige ting.

Faste er sjælens forår – det er her begynder livet at åbne sig, som når februar skifter til marts, en tid til indre stilhed, der hjælper os til at få kontakt med den grundlæggende glæde ved livet og gode ting som energi og lyst, mod og vilje begynder at spire igen.

Faste er sjælens forår, det er Peter Halldorf, der skriver sådan.

”Med blikket rettet mod påske, vover vi at tro, at Gud vil gøre alting nyt” 

skriver Peter Halldorf, som er en svensk forfatter og teolog i en lille bog, der hedder sporene i det skjulte 

(inspiration fra de gamle.. ikke sine forældre eller oldeforældre, men kirkefædrene, der boede i ørkenen i periode og skrev nogle kloge ting om livet ned på et stykke papyrus)

En anden lille bog, der minder os om, at fasten er sjælens forår er Metodistkirken (og Baptistkirkens) fastemateriale, der hedder; Havde du mig for øje? 

Her får vi lov at læse om at se og blive set af Gud. Vi bliver klar over, jo mere vi læser i bogen, hvor stor en forskel, det gør at lade Guds kærlige blik på os få indflydelse på vores liv. 

Fasten er en tid til kigge ind ad og få øjnene op for alt det smukke og gode, som Gud har lagt i os hver især.

Mandag aften, var jeg ude og se Nordlys. Det var der måske også andre der var? Det er gået op for mig at det var en landsdækkende begivenhed.  Jeg kom hjem fra arbejde henad 10-tiden om aften og åbnede Facebook og billeder af det smukkeste nordlys lige udenfor vores vindue begyndte at pible frem. Helt fantastisk at bo et sted, hvor der er mulighed for sådan et særsyn… Så vi tog varmt tøj på, Rasmus og jeg, hunden i snor, hankede op i et par af teenagebørnene og gik ud for at opleve det. Der var helt mørkt på Nordstrand. En lille smule diset på himlen ned mod vandet, men stjerneklart øverst på himlen, men ingen nordlys! Vi tænkte ved os selv, at vi nok var gået glip af det, men folk på Facebook blev ved med at poste billeder.. lige nu.. på nordstrand..! Whaat? tænkte jeg.. Hvorfor kan vi ikke se det, som andre ser?

Mit kloge barn, Olivia, (jeg har flere kloge børn, Mille er også ret brainy) men det var Olivia, der regnede ud, at hvis man lader udløseren på kameraet være åben nogle sekunder længere, så bliver billedet overoplyst og så er det nemmere at se. Pludselig var der fine grønne streger på himlen på Olivias telefon. Vores nattesyn er åbenbart ikke det bedste til at se farver. Men det er kameraet til gengæld.

Det fik mig til at tænke på temaet til denne gudstjeneste - om at se sig på selv i Guds lys.

Nogle gange når man kigger indad kan man ikke få øje på alt det smukke og gode der er derinde. Selvværdet kan have skyklapper på, så man ikke kan få øje på hvad man selv er værd.

Hvis man kæmper med mindreværdskomplekser, og det gør vi måske alle sammen en gang imellem, så er det klogt at lytte til hvad andre ser i dig for at få et mere helt billede af hvem du er. Du skal samle på Gode snap shots til din indre Facebookvæg eller instaprofil eller tik tok stream.

Måske er der nogen der siger til dig: Du har det smukkeste smil i København. Eller Du er bare god til det der. Du er min bedste ven. Du er den sejeste jeg kender. Life is tough, but darling so are you. Er der nogen der siger sådan til dig, så gælder det bare om at slå lyttelapperne ud og tage det ind.

Der kan være mange gode grunde til at det er svært at få øje på alle de gode ting, som du består af. Måske har du en meget stærk indre kritiker, der får alt for meget taleret i dit liv og hele tiden påpeger alle dine fejl og mangler og får dig til at skamme dig. Måske har stemmen et ekko fra dem der mobbede dig i Folkeskolen eller lærere, der glemte at rose og kun skældte ud. Kæresten, der ghostede dig og glemte at svare på dine beskeder, som om du slet ikke eksisterede. Måske har du oplevet et svigt fra en af dine forældre, som måske har fået dig til at tvivle på om du er god nok eller overhovedet værd at elske.

Min mor var syg det meste af sit liv, både fysisk og psykisk og havde i perioder meget svært ved at tage sig af mig og i det hele taget tage sig af sig selv, og det har haft rigtig stor indflydelse på hvordan jeg ser på mig selv og hvordan jeg havde det med hende. Men da min mor døde for 5 år siden, og sygdommen ikke længere var linsen som jeg så igennem, så var det pludselig som om jeg kunne se hende meget bedre. Sygdommen stod ikke længere i vejen, så det var som om jeg fik et mere helt billede af hvem hun var som menneske og det hjalp mig med også at se lidt mere realistisk på mig selv.

Når vi nu er nede af memorylane kommer jeg til at tænke på en legendarisk sang fra min barndom af bjarne jes Hansen om en vinduespudser, der pudser skyen væk fra solen, så verden pludselig fremstår i farver i stedet for sort og hvid. Som når foråret kommer væltende og sollyset står direkte på ruderne og man pludselig opdager at vinduerne trænger sindsygt meget til at blive vasket.

Et lavt selvværd har store konsekvenser for vores livskvalitet. Heldigvis er det ikke noget statisk, men noget der svinger gennem livet. Det er aldrig for sent at udvikle et solidt og sundt selvværd.

Forældre er fulde af fejl, det meste af det kan vi tilgive dem for, især når vi selv bliver forældre og må se vores egne fejl i øjene – der er kun en forælder, som ikke er fuld af fejl, men som er helt perfekt! Det er Gud i himlen og det er godt at vide, at der findes i hver fald en, som er til at stole på, hvis vores jordiske forældre viser sig at være lidt utilregnelige.

Men du godeste! Hvordan skelner jeg mellem Guds stemme og alle de andre stemmer indre og ydre, der fortæller mig noget om hvem jeg er. Hvordan får jeg et klart billede af mig selv, når jeg kigger indad?

Tør du lade Guds blik på dig definere hvem du er, så kig nærmere på salme 8, der definerer hvad et menneske er. Vi er skabt, kun lidt ringere end Gud selv, står der. Det betyder, vi er ikke så ringe endda, som man siger i Nordjylland, hvor vi helst ikke overdriver.  Det er vidunderligt at tænke på, at Gud som har skabt himlen og jorden, hele det kosmiske univers og alt levende, tænker om mig og dig, at vi er kronen på hans værk. Simpelthen toppen af poppen. Han fryder sig over os, han udskammer ikke vores fejl, men han glæder sig vores gode sider og samtdig møder han de dårlige sider med nåde og tilgivelse og tilbyder os en ny begyndelse.

Diskussionen mellem Jesus og de skriftkloge om at betale skat til kejseren kan også hjælpe os med at holde fast i den indre gudsbilledlighed, som vi er skabt i og ikke lade os definere af ydre ting, som partifarve, popularitet, størrelsen på pengepungen, eksamenskarakter, tallet på badevægten osv.

Der er i grunden kun 1 ting der definerer os for alvor, siger Jesus, som ER Guds stemme, vi er indpræget med Guds billede, ligesom mønten er indpræget med kejserens billede.

det er givet os fra skabelsens morgen at reflektere guds lys som diamanten med de mange facetter

Som der står i vores fastemateriale – vores sande menneskelighed er at udtrykke Guds billede i vores liv og i vores verden, Vi bliver ikke mere menneskelige end når vi ligner Gud. Når verden bliver umenenneskelig, jo mere menneskelige er vi kaldet til at være.

Der er ingen der kan love de skønne konfirmander et liv uden klimakrise, krig og kærestesorger, men tro, håb og kærlighed er gode styrestænger eller pejlemærker at gå efter, når livet er svært.

Opmuntringen til dig i dag og her i fastetiden er at turde stille dig foran spejlet og se på dig selv i Guds lys. Du skal stå der lidt længere end du måske bryder dig om… du skal stå der indtil du ikke længere ser en bumset teenager eller en rynket olding derinde, eller en magtsyg skriftklog, der kun er ude på at fremhæve sig selv og få andre ned med nakken som en anden Snehvides stedmor med sammenligningssyge, som sygeligt spørger lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her.

Stå der foran spejlet indtil spejlbilledet ikke længer er forvrænget, men reflekterer dig i Guds lys og fortæller dig at ikke er bedre eller dårligere end andre, du er god præcis som du er.

Gud fryder sig over dig, helten der bringer frelse (Sefanias 3:17)

Må sjælens forår give dig en varme og en lethed i dit liv og dine relationer her i fastetiden. Må du se tusind farver i mørket netop i dag - livets festfyrværkeri. 

Amen.