Lukas 2: 41-52
Joh Åb 21: 3-5
Strandby Kirke - Evangelisk alliances bedeuge
Vi er alle sammen Guds elskede børn. Sådan lyder budskabet til os i dåben.
Er du i tvivl om hvem du er og hvad du vil med dit liv?
(... og det kan man nemt blive i dag, hvor der er så mange muligheder og så hårdt et pres for, at man SKAL blive til noget, at man hurtigt bliver usikker på om man træffer rigtige valg i forhold til sine drømme, ønsker og mål...)
Så kan du altid vende tilbage til din dybeste identitet hos Gud.
Den første sandhed om, hvem du er, er, at du er elsket
og villet af Gud, helt uden, at du selv har gjort dig fortjent til det.
Han har formet og dannet dit inden i din mors mave, skabt krummelurerne i dit øre, givet dig hoved, hænder og hjerte og omsluttet dig med sin nåde helt fra din undfangelse
Hvert enkelt menneske er fra Guds hånd en originaludgave, skrev Søren Kierkegaard, en helt unik personlighed med en ukrænkelig værdi.
At være et Guds barn giver mig et holdepunkt i livet.
Når jeg grundlæggende har værdi bare ved at være mig, så bliver det ikke længere så farligt at skulle imødekomme krav og forventninger, for jeg er blevet befriet fra udelukkende at blive defineret af mine præstationer – om jeg gør det rigtige, siger det rigtige, ser rigtig ud osv. Hvis jeg begår en fejl, er jeg ikke en fejl. Hvis jeg siger noget dumt, er jeg ikke dum. Det giver i virkeligheden plads til at være ufuldkommen og alligevel god nok.
Jeg behøver ikke at skamme mig over at være mig og det behøver du heller ikke.
Vi er alle
sammen Guds børn – men Gud har ingen børnebørn.
Hvad mener jeg nu med det?
Med det mener jeg, at troen på, at du er noget værd og sat fri til at være dig selv uden sammenligning, er ganske afgørende.
Hvis du ikke tror på, at du er elsket og villet, så får det ingen betydning for måden, du lever dit liv.
Du kan ikke arve troen fra dine forældre, du må opdage den selv og tage
den til dig som et kompas i dit liv. Troen giver dig et ståsted, en retning og
et formål, uanset hvad du tror på, er din tro definerende for dit liv.
Hvor kommer
troen fra – ja se det har Evangelisk Alliances bedeuge et bud på.
Troen kommer af det, der høres og det der erfares, står der her i vores andagtshæfte Bedefolder-2025.pdf
Derfor er det vigtigt, at der er nogen der fortæller i ord og handling hvem Gud er og hvad det betyder for os, at Han ser på os med et kærligt blik.
Hvis ingen fortæller det får det ingen indvirkning på nogen.
Den nyligt
afdøde skuespiller og teater direktør Jytte Abildstrøm blev en gang spurgt i et
interview til Alt for damerne, Hvem der var den vigtigste vejleder i hendes liv? Hun svarede:
– Jeg tror
på Gud, og hvorfor skulle jeg ikke sige det højt? Min yndlingssalme er "Op al
den ting, som Gud har gjort". Jeg har også siddet mange gange i et
beskyttelsesrum under krigen og bedt Fader Vor. Jeg hører også gudstjeneste hver morgen
klokken otte, men jeg har svært ved at komme op, så det er ikke så ofte, jeg er
i kirke
Troen
behøver man ligesom med så meget andet ikke at skamme sig over – det er godt vi
har gode forbilleder i kendte mennesker, der tør tage bladet for munden
Vi oplever i
kirken, at bedsteforældre er guld værd. Det er dem, der har tid til at tage
børnebørnene på skødet og læse en bog. Det er dem, der tager børnebørnene ved
hånden og viser dem verden, tager med i børnekirke, til stranden og smider en
sten i vandet, på lejr og på højskole, mens forældrene har travlt og løber
stærkt for ikke at komme for sent til livets ende.
Kender I
bogen Intet af Jane Teller? Den er pensum i folkeskolen. Den handler om en
dreng, der har mistet troen på, at livet har en mening. Han er kravlet op i et
træ og nægter at komme ned før nogen kan overbevise ham om at noget har en
betydning. Det er en provokation for hans klassekammerater, der beslutter sig for at ofre en ting, som har
aller mest betydning for dem, og smide dem i en fælles bunke, som et bevis på at livet alligevel har en værdi.
Det starter med et par yndlingssko og udvikler sig til det mest absurde og
makabre som en mødom og en død lillebror i en kiste, netop for at modbevise
nihilismens grumme budskab at ingenting betyder noget.
Hvordan vil du modbevise at ingenting betyder noget?
For jeg kan love dig for, at der er
nogen, der kigger på dig og leder efter mening og håb. Dine venner, dine
klassekammerater, dine søskende, dine børn og børnebørn og oldebørn, dine
kolleger, dine elever, dem du står ved siden af i bussen om morgenen, hvor et
simpelt smil eller venlig gestus kan gøre en verden til forskel.
I
evangelieteksten møder vi to forvildede forældre, der farer rundt og leder
efter deres dreng, som er blevet væk i den heftige trafik og tumult ud af
Jerusalem efter den store påskefestival. De er ude af sig selv, bange og
forvirrede og ved ikke hvad de skal tro.
Men drengen,
ved ikke selv, at han er blevet væk. Han befinder sig der, hvor det er
allermest oplagt for ham at være, i templet, hvor han er fordybet i en
teologisk samtale med de skriftkloge om alt mellem himmel og jord.
Vidste I
ikke, at jeg bør være hos min Far i himlen, spørger drengen sine forældre og
giver dem derved et praj om hvad der er vigtigt her i livet.
Selvom der sker ulykker..
(hvem har ikke mistet overblikket en gang imellem? Eller mistet fokus på den lille, som så nemt bliver væk i supermarkedet og bonbon land)
Selvom der sker katestrofer og tragedier, som vi ikke har en kinamands chance for at få kontrol over, så er det stadig den en nære personlige relation til Gud, som betyder noget og som giver dig perspektiv på tilværelsen.
Den Gud som har elsket dig og villet dig lige fra begyndelsen, som har indskrevet dit navn i livets bog og har tal på alle dine dage indtil enden, har styr på tingene på den lange bane
(og hjælper os med at få styr på den korte bane.)
Det er Gud,
der sætter det sidste store punktum, skriver Thomas Frodin i Bedeugehæftet – og
så er det alligevel ikke et punktum, men kun et komma eller et semikolon.
For der er
ingenting, der kan skille os fra Guds kærlighed. Hverken død eller liv, noget
nuværende eller noget kommende, Fællesskabet med Gud er evigt sammenhængende,
en ubrydelig enhed.
Gud selv, i
skikkelse af Jesus Kristus, er trådt ind i vores verden, har taget bolig hos
menneskene, han vil selv være hos os, juble med os når vi er glade og tørre
tårerne af vores øjne, når vi sørger og minde os om hvem vi er, skabt i Hans
billede, til at ligne ham.
”Skriv” siger englen til Johannes i en drøm.. Skriv ned hvad Gud har vist dig i din drøm, så andre kan læse det og blive opmuntret af det. I Johannes Åbenbaringens vision om endetiden gør Gud alting nyt.
Det ny Jerusalem har ikke noget tempel, man kan tilbede i, skjule sig i eller blive væk i, eller strides og slås om som mennesker har gjort gennem århundreder i Israel/Palæstina – i centrum af byen, står livets træ, frit tilgængeligt, gaderne i byen er lavet af guld som symbol på, at der hvor vi færdes, dér er Gud med os, det aller helligste som vi deler med hinanden, troen og livet, hører hverdagen til og er ikke kun reserveret til om søndagen, når der er gudstjeneste.
Hav en
frimodig tro! Så andre kan se og høre på dig, at det med Gud betyder noget.
Find en måde, der er naturlig for dig, så du kan vidne om Guds kærlighed ved
den måde du lever på. Det nytter ikke noget at kopiere andre - vær en original, det er du bedst til. Vær ægte og
ærlig, når du deler tro og liv med andre over en kop kaffe eller et måltid mad,
når du ordner have eller bygger redskabsskur med sønnike, eller er på en gåtur med
en god ven, eller når I dekorerer keramik på en tøsetur til Alborg.. Stil spørgsmål og tilbyd svar, der åbner fremfor at lukke, der giver vished og håb,
fremfor tvivl og usikkerhed.
Det er
opmuntringen til dig i dag, som afslutning på Bedeugen, hvor kirkerne har en
god anledning til at være sammen på kryds og tværs.
Få dig en
frimodig tro.
Vi er alle
Guds børn, elsket og villet af ham fra begyndelsen og til helt enden, men Gud
har ingen børnebørn, du må selv overveje og erfare betydningen af Guds
kærlighed for dit liv og give det videre til mennesker, du møder på din vej.
Amen