Løft blikket og kig op

 

Tekst: Apostlenes gerninger 1: 3-14
Strandby Metodistkirke - Kristi Himmelfart

Sigurd Barrets smukke sang rummer et vigtigt budskab, som indkapsler rigtig fint hvad Kristi himmelfart handler om. Løft blikket og kig op.  

Hvad sker der, når vi løfter blikket fra skærmen og lægger mærke til det der foregår rundt omkring os?  Ja i første omgang lægger vi sikkert mærke til alle de andre, der sidder med næsen i mobilen. Det kan være utrolig svært at få øjenkontakt med en teenager eller en boomer, når man sidder i toget eller til et møde eller til et middagsselskab. I en gymnasieklasse er der helt stille i frikvartererne, fordi alle sidder i deres private space med deres telefon. Ingen snakker med sidemanden. 

De fleste af os kender det, at opmærksomheden forsvinder ind i sociale medier, spil og underholdning på mobilen, så snart der er et ledigt øjeblik. Dine apps er designet til at udløse dopamin, som giver et boost lykkefølelse til hjernen og det bliver vi afhængige af. Der forskes på liv og løs i hvilke negative konsekvenser det har for os, at vi ikke kan lade mobilen være. Det er sandsynligt at der en sammenhæng mellem overdrevet brug af skærme og alvorlige problemer som søvnforstyrrelser, depression og isolation. Vi bliver dårligere til at indgå i fællesskaber, som ikke er digitale og især unge mister tillid til at de kan mestre almindelige udfordringer IRL. Vi bliver socialt handicappede, når vi glemmer at løfte blikket og kigge op.  

Hvad sker der, når vi løfter blikket fra skærmen og lægger mærke til det, der foregår omkring os? Ja i anden omgang begynder vi måske at kede os, bruge fantasien, dagdrømme, måske kommer vi kontakt med naturlig kreativitet og intelligens som ikke er AI. Der bliver måske plads til eftertanke og refleksion, som ikke var der før. Det skulle være så sundt. I denne skønne sommertid lægger vi måske pludselig mærke til alt det grønne omkring os, får lyst til at gå en tur eller se nogle mennesker, vi holder af. Aktiviteter som giver nærvær og mentalt velvære. Lider man lidt af tankemylder, er der en naturmedicin i at træde udenfor døren og bevæge sig ud i den smukke verden og bare se hvad der sker. 

Løfter vi blikket og kigger op, opdager vi måske som Sigurd synger, at der er EN som godt vil passe på dig, at der er EN der godt vil vise dig vej. Bliver vi  åndeligt handicappede, når vi glemmer at løfte blikket og kigge op? 

Kristi Himmelfart giver lejlighed og plads til at reflektere over hvad det betyder, at Jesus er herre overalt.  

Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus jordiske liv og samtidig begyndelsen på hans guddommelige liv – som vi synger i trosbekendelsen, nu er han opfaret til himmels og sidder ved Gud den almægtiges højre hånd -, hvor han skal regere som en konge i Guds rige.  

Der er en sjov bemærkning i Kristi himmelfart beretningen i Apostlenes gerninger. Disciplene står og stirrer op i himlen. De har set deres mester blive løftet op af en sky og forsvinde. To englelignende hvidklædte skikkelser, kommer forbi og spørger: Hvorfor står I og stirrer op i luften? Hvad glor I på? Gå dog hjem! Disciplenes opmærksomhed bliver rettet fra himlen og spekulationer om hvornår og hvordan og hvorledes det er med Guds rige, tilbage til hverdagen, tilbage til deres opgaver og hvordan livet nu ser ud i lyset af, at de har kendt Jesus.  

Bemærkningen er sjov, synes jeg, fordi den handler om hvor vi retter vores opmærksomhed hen. Det er et spørgsmål, der er værd at overveje fordi der er sådan en hård kamp om opmærksomheden i dag. Vores opmærksomhed er penge værd og der er skjulte reklamer alle steder. Vi kan ofte føle, at det er svært at være nærværende fordi der er så meget forskelligt og modsatrettet der kræver vores opmærksomhed konstant.  

Peter Bastian, musikeren og forfatter bag bogen ”Altid allerede elsket” kommer med en god pointe om nærvær. Han siger, at nærvær altid forudsætter et fravær.  

"Hvis du sidder og nyder et stykke chokolade, så er du fuldstændig nærværende med sanser og intellekt og al den glæde der ligger i det. Det er meget nemt at være i det øjeblik fordi det smager af chokolade. Så går der Gud forbyde det, ild i dit hus og så går du fra et nærvær til et fuldstændig andet nærvær. Nu handler det om at redde ungerne ud af flammerne. Det er ikke et rart nærvær, det er den værst tænkelige situation at stå i, men det er et enestående nærvær. Det er et afgørende nærvær. "
 
Pointen er, vi er altid nærværende, selvom vi måske føler os splittede i kampen om opmærksomheden. Spørgsmålet er hvad vi er nærværende i, spilder vi tiden med ligegyldigheder, er vi virkelig til stede og opmærksomme i den virkelighed, vi befinder os i. 

På himmelske dages website fandt jeg en inspirerende fin lille treledet trosbekendelse 

Løft blikket mod skaberværket. Se vi kan rejse os og gå ud hvor himlen er højere, græsset er grønnere fordi vi er som skabt til at ånde frit 

Løft blikket mod medmennesket. Se hvem du er sammen med, hvor du er på vej hen, hvor der er brug for dig.  

Løft blikket mod Gud. Se, vi kan tro på den samme Gud på mange forskellige måder. 

Fokus mod Gud, mod medmennesket og skaberværket hænger uløseligt sammen. 

Det er helt på sin plads at tage sin himmellængsel alvorligt og stå sammen med disciplene og glane op i himlen for en stund og fundere over hvor Jesus blev af. Disciplene gik ikke nedtrykte og knuste derfra med en forladthedsfølelse. De vendte tilbage med opmærksomheden vendt mod hverdagen og livet med fornyet glæde og initiativ. 

Disciplene erfarede ved at løfte blikket og kigge op at Jesus ikke længere var bundet af tid og sted eller af krop og ånd, men er blevet allestedsnærværende og herre over alt. Tilgængelig for alle til tider. Jesus synlige fravær er erstattet af åndens usynlige mærkbare nærvær. Disciplene var del af en historie, som lang fra var slut, men kun lige begyndt.  

Hvad betyder det, at Jesus er Herre overalt? Jeg kan kun tale for mig selv. At Jesus er herre i mit liv betyder, at det er ham, der bestemmer. I tillid til Guds godhed, forsøger jeg frivilligt at give magten og æren fra mig og overgive mig til noget der er større end mig selv. Det er en daglig øvelse og en bevidst intention. Jeg beder før jeg tager en beslutning. Søger Åndens vejledning og bliver mindet om, at Jesus er med, hvert skridt på vejen, uanset hvad der sker er mit liv i gode hænder. Han lader mig ikke i stikken, Intet kan skille mig fra hans kærlighed.  

Jeg ved, at Jesus har 2 naturer. Han er på samme tid helt menneske og helt Gud. Det er svært at forstå, det må blot accepteres som et dogme eller et mysterium. Men det glade budskab bag himmelfarten er, at Jesus Kristus tager sin menneskelighed med sig ind i sin guddommelighed. Det menneskelige bliver en del af det guddommelige. Gud ved på egen krop hvad det vil sige at være menneske. På den måde bliver det muligt at vi kan vi vende os til Gud i bøn og sige "Du som ved hvordan det er at være mig, hjælp mig. Du som ved hvordan jeg har det, befri mig" Du ved hvad jeg gennemgår, hel mig.  

Sigurd Barrets smukke sang rummer et vigtigt budskab, som indkapsler rigtig fint hvad Kristi himmelfart handler om. Løft blikket og kig op.  

Der er flere ting, man kan gøre for at træne sin opmærksomhed og opøve en evne til at møde virkeligheden som den er uden at flygte, undvige eller lade sig distrahere.

• Søg øjenkontakt, når du møder mennesker. 
• Sænk tempoet 
• Gør en ting af gangen
• Bed 
• Skriv i din dagbog, når dagen er omme: 3 smukke ting, som du har lagt mærke til, fordi du har løftet dit blik fra skærmen 

Glædelig Kristi himmelfart og amen

 

Frimodig tro

Lukas 2: 41-52

Joh Åb 21: 3-5

Strandby Kirke - Evangelisk alliances bedeuge

Vi er alle sammen Guds elskede børn. Sådan lyder budskabet til os i dåben.

Er du i tvivl om hvem du er og hvad du vil med dit liv?

 (... og det kan man nemt blive i dag, hvor der er så mange muligheder og så hårdt et pres for, at man SKAL blive til noget, at man hurtigt bliver usikker på om man træffer rigtige valg i forhold til sine drømme, ønsker og mål...)

Så kan du altid vende tilbage til din dybeste identitet hos Gud. 

Den første sandhed om, hvem du er, er, at du er elsket og villet af Gud, helt uden, at du selv har gjort dig fortjent til det.

Han har formet og dannet dit inden i din mors mave, skabt krummelurerne i dit øre, givet dig hoved, hænder og hjerte og omsluttet dig med sin nåde helt fra din undfangelse 

Hvert enkelt menneske er fra Guds hånd en originaludgave, skrev Søren Kierkegaard, en helt unik personlighed med en ukrænkelig værdi.

At være et Guds barn giver mig et holdepunkt i livet. 

Når jeg grundlæggende har værdi bare ved at være mig, så bliver det ikke længere så farligt at skulle imødekomme krav og forventninger, for jeg er blevet befriet fra udelukkende at blive defineret af mine præstationer – om jeg gør det rigtige, siger det rigtige, ser rigtig ud osv. Hvis jeg begår en fejl, er jeg ikke en fejl. Hvis jeg siger noget dumt, er jeg ikke dum. Det giver i virkeligheden plads til at være ufuldkommen og alligevel god nok. 

Jeg behøver ikke at skamme mig over at være mig og det behøver du heller ikke.

Vi er alle sammen Guds børn – men Gud har ingen børnebørn.

Hvad mener jeg nu med det? 

Med det mener jeg, at troen på, at du er noget værd og sat fri til at være dig selv uden sammenligning, er ganske afgørende. 

Hvis du ikke tror på, at du er elsket og villet, så får det ingen betydning for måden, du lever dit liv. 

Du kan ikke arve troen fra dine forældre, du må opdage den selv og tage den til dig som et kompas i dit liv. Troen giver dig et ståsted, en retning og et formål, uanset hvad du tror på, er din tro definerende for dit liv.

Hvor kommer troen fra – ja se det har Evangelisk Alliances bedeuge et bud på.

Troen kommer af det, der høres og det der erfares, står der her i vores andagtshæfte Bedefolder-2025.pdf

Derfor er det vigtigt, at der er nogen der fortæller i ord og handling hvem Gud er og hvad det betyder for os, at Han ser på os med et kærligt blik. 

Hvis ingen fortæller det får det ingen indvirkning på nogen.

Den nyligt afdøde skuespiller og teater direktør Jytte Abildstrøm blev en gang spurgt i et interview til Alt for damerne, Hvem der var den vigtigste vejleder i hendes liv? Hun svarede:

– Jeg tror på Gud, og hvorfor skulle jeg ikke sige det højt? Min yndlingssalme er "Op al den ting, som Gud har gjort". Jeg har også siddet mange gange i et beskyttelsesrum under krigen og bedt Fader Vor.  Jeg hører også gudstjeneste hver morgen klokken otte, men jeg har svært ved at komme op, så det er ikke så ofte, jeg er i kirke

Troen behøver man ligesom med så meget andet ikke at skamme sig over – det er godt vi har gode forbilleder i kendte mennesker, der tør tage bladet for munden

Vi oplever i kirken, at bedsteforældre er guld værd. Det er dem, der har tid til at tage børnebørnene på skødet og læse en bog. Det er dem, der tager børnebørnene ved hånden og viser dem verden, tager med i børnekirke, til stranden og smider en sten i vandet, på lejr og på højskole, mens forældrene har travlt og løber stærkt for ikke at komme for sent til livets ende.

Kender I bogen Intet af Jane Teller? Den er pensum i folkeskolen. Den handler om en dreng, der har mistet troen på, at livet har en mening. Han er kravlet op i et træ og nægter at komme ned før nogen kan overbevise ham om at noget har en betydning. Det er en provokation for hans klassekammerater, der beslutter sig for at ofre en ting, som har aller mest betydning for dem, og smide dem i en fælles bunke, som et bevis på at livet alligevel har en værdi. Det starter med et par yndlingssko og udvikler sig til det mest absurde og makabre som en mødom og en død lillebror i en kiste, netop for at modbevise nihilismens grumme budskab at ingenting betyder noget.

Hvordan vil du modbevise at ingenting betyder noget? 

For jeg kan love dig for, at der er nogen, der kigger på dig og leder efter mening og håb. Dine venner, dine klassekammerater, dine søskende, dine børn og børnebørn og oldebørn, dine kolleger, dine elever, dem du står ved siden af i bussen om morgenen, hvor et simpelt smil eller venlig gestus kan gøre en verden til forskel.

I evangelieteksten møder vi to forvildede forældre, der farer rundt og leder efter deres dreng, som er blevet væk i den heftige trafik og tumult ud af Jerusalem efter den store påskefestival. De er ude af sig selv, bange og forvirrede og ved ikke hvad de skal tro.

Men drengen, ved ikke selv, at han er blevet væk. Han befinder sig der, hvor det er allermest oplagt for ham at være, i templet, hvor han er fordybet i en teologisk samtale med de skriftkloge om alt mellem himmel og jord.

Vidste I ikke, at jeg bør være hos min Far i himlen, spørger drengen sine forældre og giver dem derved et praj om hvad der er vigtigt her i livet.

Selvom der sker ulykker..

(hvem har ikke mistet overblikket en gang imellem? Eller mistet fokus på den lille, som så nemt bliver væk i supermarkedet og bonbon land)

Selvom der sker katestrofer og tragedier, som vi ikke har en kinamands chance for at få kontrol over, så er det stadig den en nære personlige relation til Gud, som betyder noget og som giver dig perspektiv på tilværelsen. 

Den Gud som har elsket dig og villet dig lige fra begyndelsen, som har indskrevet dit navn i livets bog og har tal på alle dine dage indtil enden, har styr på tingene på den lange bane 

(og hjælper os med at få styr på den korte bane.)

Det er Gud, der sætter det sidste store punktum, skriver Thomas Frodin i Bedeugehæftet – og så er det alligevel ikke et punktum, men kun et komma eller et semikolon.

For der er ingenting, der kan skille os fra Guds kærlighed. Hverken død eller liv, noget nuværende eller noget kommende, Fællesskabet med Gud er evigt sammenhængende, en ubrydelig enhed.

Gud selv, i skikkelse af Jesus Kristus, er trådt ind i vores verden, har taget bolig hos menneskene, han vil selv være hos os, juble med os når vi er glade og tørre tårerne af vores øjne, når vi sørger og minde os om hvem vi er, skabt i Hans billede, til at ligne ham.

”Skriv” siger englen til Johannes i en drøm.. Skriv ned hvad Gud har vist dig i din drøm, så andre kan læse det og blive opmuntret af det. I Johannes Åbenbaringens vision om endetiden gør Gud alting nyt. 

Det ny Jerusalem har ikke noget tempel, man kan tilbede i, skjule sig i eller blive væk i, eller strides  og slås om som mennesker har gjort gennem århundreder i Israel/Palæstina – i centrum af byen, står livets træ, frit tilgængeligt, gaderne i byen er lavet af guld som symbol på, at der hvor vi færdes, dér er Gud med os, det aller helligste som vi deler med hinanden, troen og livet, hører hverdagen til og er ikke kun reserveret til om søndagen, når der er gudstjeneste.

Hav en frimodig tro! Så andre kan se og høre på dig, at det med Gud betyder noget. Find en måde, der er naturlig for dig, så du kan vidne om Guds kærlighed ved den måde du lever på. Det nytter ikke noget at kopiere andre - vær en original, det er du bedst til. Vær ægte og ærlig, når du deler tro og liv med andre over en kop kaffe eller et måltid mad, når du ordner have eller bygger redskabsskur med sønnike, eller er på en gåtur med en god ven, eller når I dekorerer keramik på en tøsetur til Alborg.. Stil spørgsmål og tilbyd svar, der åbner fremfor at lukke, der giver vished og håb, fremfor tvivl og usikkerhed.

Det er opmuntringen til dig i dag, som afslutning på Bedeugen, hvor kirkerne har en god anledning til at være sammen på kryds og tværs.

Få dig en frimodig tro.

Vi er alle Guds børn, elsket og villet af ham fra begyndelsen og til helt enden, men Gud har ingen børnebørn, du må selv overveje og erfare betydningen af Guds kærlighed for dit liv og give det videre til mennesker, du møder på din vej.

Amen