Jeg fik et morgenput af min mand [leaving me wishing for more later] Ventede med at stå op til lyset gryede over horisonten. Bryggede kaffe. Sendte ældste barn af sted til bageren efter valnøddebrød. Nød en kort hyggestund med mine børn som blev afbrudt af hårde forhandlinger med et par stykker af dem om nødvendigheden af at tage et bad, få tøj på og komme ud af døren. Afgang til børnehave og fritter efterfulgt af nogle timers arbejde. Fik rester fra køleskabet plus en god salat til frokost. Tog en lang cykeltur [to lazy to exercise] til storbyen for at købe en julegave til mig selv. Afhentede mindste og mindste mellemste i børnehaven plus en bobslæde, mit storproducerende yngels andel af hjemmelavet julepynt og gaver, flyverdragter, skiftetøj og diverse løsgenstande. Læste i avisen om det besynderlige fænomen Orthon fra 60'erne indeholdende dommedagsprofeti, ufokult og beskyttelse mod atomkrig. Nu har jeg taget hul på 3 stykke af julechokoladen, nyder et glas vin og glæder mig til en hyggelig fredag aften herhjemme med drøn på fjernsynet og råhygge på sofaen. Vi skal have hakkebøf med løg.
Sådan valgte jeg at bruge dagen, måske den sidste i følge mayaernes kalender som udløber i dag [eller for 40 år siden, hvis man tager skudårene i betragtning]. Den lignede egentlig de fleste dage og jeg kunne ikke ønske mig mere eller anderledes. Man skal leve hver dag som om det var den sidste!
