fredag, marts 30, 2012

Avatar

I aften viser vi film i kirkens gratis filmklub Fredagsbio. Popkorn og cola, kaffe og hygge. Starter når børnene er puttet.


Vi skal se Avatar. En episk storfilm af James Cameron, der handler om de gode og onde kræfter i den menneskelige natur. Et idealsamfund, bestående af folk, der lever i harmoni med naturen og den orden, der oprindeligt var tiltænkt af den guddommelige skabervilje, trues på sin eksistens.

Et drama om en helt, som først skal opdage og finde ind i sin rolle som leder og udfrier, og sidst skal vælge mellem det liv han efterlod og den fantastiske nye verden, han har lært at kalde hjem - tilsat action, romantik og eventyr, herligt! 3 d effekter gør universet levende og smukt og underholdende.

Camerons budskab er miljøetisk. Beskyt den hellige natur. Stræb efter religiøs enhed med naturen. Naturen har værdi i sig selv og ikke for menneskenes skyld. Vi må indse, at vi er forbundet med planeten og andre levende væsener.

Den katolske kirke kristiserer Avatar for naturdyrkelse og nyhedensk shamanisme. Som altid når den katolske kirke er ude med riven efter gode film, får man endnu mere lyst til at se dem. 

Historien i filmen er følgende. Fremtidens menensker har ødelagt deres egen klode og tager derfor ud i universet for at mindske den akutte energikrise på jorden. Løsningen på energikrisen findes på planeten Pandora i form af mineralet ”unobtainium”. Mineralet ligger imidlertid gemt under Omaticaya-klanens hellige træ. [unobtainible] Klanen og resten af planetens indbyggere, Na’vi, må derfor kæmpe for deres egen og naturens overlevelse. Na'vi-folket lever nemlig i harmoni med naturen og dyrker modergudineden Eywa, som alle planetens væsener er forbundet med via neurale netværk.

Planeten Pandora er ikke egnet til menneskelig beboelse. Junglen er farlig og der er ingen ilt. På en militærbase, der vrimler med dræbersoldater, udvikler et forskerhold avatars for at kunne gøre deres feltarbejde og kommunikere med Panodaras lokale "primitive".

Betegnelsen avatar kommer fra hindu og betyder egentlig "guddommelig fremtræden" og bruges når en gud inkarnerer sig i en menneskelig form. Det er essensen af en person skilt fra sin krop, så personen kan færdes i andre sfærer som fx cyper space. Betegnelsen bruges nemlig i det moderne computersprog og betyder grafisk eller elektronisk repræsentation af en brugers karakter eller alter ego. I computerspil som second life er det en pointe, at avataren ligner brugeren både i udseende og væremåde i den virtuelle verden. 

Der er en 8-10 religiøse motiver i Avatar, som du skal lægge mærke til, når du ser filmen. Overvej hvordan dit eget trossystem ligner eller afviger fra det du ser.

1. Religioner er hierarkisk organiserede

Religioner manifesterer sig i samfundet i institutioner, som ofte er hierarkisk opbygget. Eksempler kunne være det buddhistiske munkevæsen eller vores eget præstevæsen. I filmen skal den invalide soldat Jack Sully styre sin avatar blandt na’vi-folket for at opnå viden om dem, men for at gøre det må Sully vænne sig til og underordne sig hierarkiet hos klanen Omaticaya, hvor høvdingen Eytukan er den øverste leder, og hans hustru Mo'at minder om en shaman: hun er en religiøs ekspert, som har kontakt med det guddommelige.

2. Religioner har myter, som er religiøse grundfortællinger

Myter spiller en stor rolle i alle religioner og udgør et fortællemæssigt grundlag for de helt basale vilkår i livet. Disse historier kan eksempelvis berette om, hvorledes vi er skabt eller hvordan det guddommelige ser ud, og de forklarer således nogle ellers uforklarlige ting ved tilværelsen. Et eksempel kunne være skabelsesmyten fra det Gamle Testamente. I filmen Avatar fortælles der om historier fra ”de første tider”, om hvordan Eywa – guddommen - skal tiltales, og om hvordan naturen skal plejes og passes. Der er således ingen skarp skelnen mellem det religiøse og det profane: alt er i udgangspunktet religiøst eller har en religiøs mana.

3. Der findes ritualer ved religioner, som har grund i myter

I alle religioner udfører man ritualer, og man taler ofte om, at man her genskaber myten i nutiden for at væbne sig mod fremtiden. Eksempler kunne være den kristne nadver, hvor man genskaber disciplenes fællesskab med Jesus ved den sidste nadver eller den muslimske pilgrimsfærd, hvor man valfarter til den kaba, som Muhammed genopbyggede. I filmen Avatar er al adfærd, som har at gøre med dyrene, meget reguleret af de førnævnte oldgamle myter. Man kobler sig på dyrene, når man skal ride på dem, og Sully må igennem forskellige optagelsesriter for at blive en del af hierarkiet.

4. Religioner udtrykker sig materielt i samfundet

Vort samfund ånder af religiøs symbolik og kirkerne fylder flot i landskabet. Ofte taler man om, at visse religiøse steder udgør religiøsitetens midte, særlige hellige steder. Fx kabaen i islam, eller verdenstræet i den nordiske mytologi. Navi-befolkningen i filmen Avatar har også et helligt livstræhvor religiøsiteten udstrømmer.

5. Der findes en religiøs erfaring ved religioner

Mennesker kommunikerer med deres guddom og får religiøse oplevelser. Eksempler kunne være mystikernes meditative oplevelser eller shamanens trance og kontakt med det numinøse. Også i Avatar er der meget kommunikation mellem menneskene og guderne. Det sker via en neural forbindelse fra navi-kroppen til ”The tree of voices”.

6. Religioner udtrykker en etisk dimension

Religioner giver os en forestilling om, hvad der er rigtigt og forkert. Eksempler kunne være jødedommens 10 bud eller Jesu krav om næstekærlighed. I filmen Avatar er der klare regler for, hvordan man omgås dyrene og naturen. Man opnår neural forbindelse til dyret ved hjælp af en forbindelse fra navi-kroppen, men kun efter ganske specielle regler. Således er det dyret, der bestemmer, om noget er rigtigt eller forkert.

7. Tidssynet er cyklisk

Især naturreligioner har en specielle tidsopfattelse. Man gennemlever livet i samklang med naturen og i den hellige tid gentager man mytens ældgamle adfærdsmønster i nutiden for derved at adlyde dyrets vilje, således at fangsten kan blive succesfuld. Det kender vi fra Grønlands fangerkultur. I Avatar findes der flere eksempler på, hvordan navi-folket indgår i en cirkulær forbindelse med naturen og opsluges af naturen, når de dør. Således ses døden ikke som noget særligt problematisk fænomen, men det ses bare som en overgang til en anden eksistens.

8. Religionen vil ofte stå i et modsætningsforhold til civilisationen

Der bliver ofte fokuseret på modsætningsforhold mellem naturreligionerne og den vestlige civilisation. Eksempler er Niels Egedes kritiske stillingtagen til eskimoerne eller amerikanernes urbaniseringer overfor prærie-indianerne. I Avatar prøver forskere at lære det primitive folkeslag at kende for derved at opnå vide om, hvor metallet ”unobtainium” ligger gemt.  I filmen fremgår det ret klart, hvem man skal holde med og ondskabens metafor bliver tyk, når dræbersoldaterne kommer i deres hell-trucks og store mængder af eksplosive våben for at meje det hellige træ ned og nedkæmpe det hellige folk.

9. Jesusmyten i Avatar

Træk af fortællingen om guddommen klædt i menneskedragt, som ofrer sig selv på korset og derved tager menneskenes synder på sig gennemspilles i Avatar. Helten fra en anden verden og forsøger at frelse det hellige folk og den natureligiøse verden ved at ofre sig selv (på et alterlignende bord). Hvordan det sker, og om sammenligningen er for langt ude vil jeg lade være op til dig at vurdere.

10. Religionssynet generelt i Avatar

Mange har gjort gældende, at der ikke er tale om en helt igennem kristen metaforik i filmen, ej heller en helt igennem naturreligiøs metaforik. Snarere kunne man tale om en spirituel religiøsitet, som ikke er bundet op på en guddom, som står udenfor verden, men derimod en guddom, som er allestedsnærværende.  Det syn på det guddommelige har Cameron flirtet med før, nemlig ved ”the Force” i Star Wars Derfor minder teologien også meget om New-Age-teologiens syn på, hvordan det guddommelige kan findes internt i ens eget jeg.

Jeg synes filmen er herlig og livsbekræftende. Den minder mig om gode og stærke fortællinger og træk ved min egen tros-og livsopfattelse

tirsdag, marts 20, 2012

Hvad skal jeg sige? Budding!

Sidste undervisningsdag med årets konfirmander! Næste gang er der generalprøve inden den store dag.

I Metodistkirken kræver vi ikke af vores konfirmander, at de skal aflægge bekendelse og bekræfte deres dåb. Det er for meget forlangt! Nogle 13 årige er klar til at stå ved at de tror på Gud, men ikke alle og det behøver de heller ikke. Det kommer, når det kommer, hvis det kommer!

Til gengæld forlanger vi af vores konfirmander, at de skal  demonstrere, hvad de har lært i løbet af den tid, de har gået til præst. De skal kunne Fadervor og trosbekendelsen udenad og de skal svare på nogle spørgsmål udarbejdet i samarbejde med deres præst. Konfirmantionen er altså en slags eksamen [skrig!] - vi kalder det overhøring. [Måske kan du huske, at Katholt i Emil fra Lønneberg får besøg af præsten som skal undersøge hvor godt katholterne kan deres Bibel]

Mit konfirmandhold er skønne unge mennesker! De har været sjove og seriøse i en skøn blanding. Vi har arbejdet med spørgsmål som Hvem er jeg? hvem er Gud? og hvordan hænger de to ting sammen? Hvad står kirken for og hvad skal jeg bruge den til? [ask not what your country can do for you but what you can do for your country]

Hvis jeg har kunnet videregive et gudsbillede og en flig af en kristen praksis er jeg glad. Jeg har desværre måtte opgive at lære dem at drikke kaffe [konfirmationen er vel overgangen til de voksnes rækker] de vil hellere have rød saft og de tager den straight.



Budding! Det er svaret på mange spørgsmål, som jeg har afkrævet konfirmanderne et svar på. Hvad skal man sige til det? Hvem er du? Det spørgsmål må du nok først stille dig selv. Og når du har gjort det og er nået frem til svaret 'kun skyggen af mig selv', så spørg dig selv dette: Er der ikke noget der mangler i mit liv? Jo, der er: Budding!
Budding! Bare ordet fremkalder (hos de fleste danskere) billeder fra en svunden tid hos bedstemor, billeder af dirrende doughnut-formede delikatesser. Vanillebudding med varm kirsebærsovs, chokoladebuddingen med klatten af flødeskum eller den gode mandelvariant. Lidt blævrende og vammel og alligevel helt sin egen -  Det er vel ikke et billed på kirken [det håber jeg ikke] men et billed af at finde vej og danne sig en mening om Livets Herre på på sin helt egen ustabile facon.

Det kristne liv bliver ikke serveret på en tallerken, så man kan guffe i sig. Du skal ud og samle dig en appetit og prøvesmage forskelligt. Men i kirken kan vi da godt slå et slag for den gode gamle budding, samt skabe et forum hvor buddingelskere kan mødes.




torsdag, marts 01, 2012

Halleluja - mine potteplanter får plads i vindueskarmene igen


Published with Blogger-droid v2.0.4

Dagens smil: Mine orkideer har været i pleje hos svigermor, mens huset var væltet og nu kommer de hjem en efter en - i blomst!

Måske er det efterhånden på sin plads at vise lidt billeder af hvad den gamle præstebolig har været igennem?



børnemagnet


huset isoleres udefra med rockwool bats


unden tag, det regnede temlig meget i agust/september også i vores soveværelser
soldater støtter etageadskillelsen pga 40 tons beton og jernarmering. det skal gøres ORDENTLIGT
nye spær hæver loftshøjden indvendigt med1 meter
alle indvendige vægge rives ned, Goddag til en stor dejlig dagligstue