Slut på en række underlige indlæg fra min studietur til Oxford.
Jeg håber, at jeg kan skrive noget mere sammenhængende om, hvad jeg har lært og oplevet om metodistkirken tidlige år og brødrene Wesley, indtil nu blev det nogle spredte notater og løsrevne tanker, som jeg delte her fra en skøn tur, som jeg er på vej hjem fra.
Her er en bøn fra christ Church Cathedral:
God be in my head
and in my thinking
God be in my eyes
and in my looking
God be in my mouth
and in my speaking
God be in my heart
and in my understanding
God be at my end
and at my departing
tirsdag, januar 31, 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Old news
-
Det har været en RIG dag på oplevelser og møder med nye og gamle bekendte i et netværk for fri- og folkekirkelige børne-og ungdomsorganisati...
-
I aften handlede det om stjernebilleder til spejder. Mens der var en lille smule ørenlyd og knap så mange lopper i bagdelene, hørte vi histo...
-
Så oprandt Frejas første skoledag efter måneders forberedelse og opbygget spænding. I går aftes var jeg fx til en times møde om hvad der sku...
-
Published with Blogger-droid v2.0.4 Dagens smil: Mine orkideer har været i pleje hos svigermor, mens huset var væltet og nu kommer de hj...
-
Så er mit liv i specialesumpen ved at lakke mod enden og jeg kan skimte lyset for enden af tunnelen. Det har virkelig været virkelig et vir...
-
Jeg har tilbragt min formiddag i kirkens legestue, hvor jeg er så heldig, at mit eget 1-årige datterbarn kommer sammen med sin dagplejemor o...
-
Hvordan vokser man mor? Jeg tror det er luften, der får os til at vokse, når den vil blæse os omkuld! Fedt spørgsmål Freja. Jeg elsker din ...
-
Mine døtre sidder på en lang række ved computerskærmen. Min 6-årige har kontrol over musen, min 8-årige og 4-årige kommer med gode forsla...
-
Jeg har fået dagens smil tilsendt af Marianne. Tak for den! Kalorieregler for den søde juletid: 1. Hvis du spiser et eller andet og ingen ...
-
Er der nogen der spilder, who cares? Spisesituationen og operation: udflytterkøkken ræd for høje lyde, når det blæser og teltdue...




1 kommentarer:
Tak for fortællingen - minder bringer den. Du har oplevet meget. Næste gang tager vi familie og menighed med!
Send en kommentar