Nogle morgener foregår som at gå på glas. Èn forkert bevægelse eller misforståelse, så er den gal og jeg får skæld-ud eller børnene får skæld-ud. Pålægschokoladen knækker på maden og kan ikke spises. tøjet er helt forkert og strammer alle vegne. Skoleting og tøj er væk fordi de ikke er umiddelbart synlige og man er nødt til at lede efter sin ting selv, der hvor man har lagt dem. Min krop lukker simpelthen ned om morgenen når min dag starter sådan. Kan heller ikke finde overskuddet til at kunne grine af det. Men hvordan vender jeg det, så alle bliver sendt afsted på en ordentlig måde uden at nogen er uvenner? Står op kl 4 og mediterer al min positive energi tilbage i kroppen så jeg kan være klar til at servicere smilende? Not gonna happen!
Men her er 10 gode bud på en god morgen og en opmuntrende musikvideo til hverdagen med små børn:
1. En morgenbøn, før du stå op kunne lyde: "Kære Gud - Gid alle de små ting jeg gør i dag må være noget, der bringer et smil frem hos dig!
2. opfind et morgenritual. - børn kan li ro og rutiner. Det samme hver morgen. Giv god tid til at komme ud af dynerne.
3. Læg en slagplan. Regn ud hvor lang tid ting tager og læg lidt ekstra tid til. Børn protesterer kraftigt, når de kan mærke at tiden er presset. På den anden side er det heller ikke en fordel at have al for god tid om morgen, det forlænger blot pine og plage.
4. Gør dig selv klar, inden børnene vågner, så du kan fokusere 100 % på at hjælpe dine børn. Det sjove er når alle er pakket og klædt på parat til at gå og du selv står tilbage i undertøj. Forbered det meste om aftenen - smør madpakker. dæk bord. pak tasker.
5. Giv god besked om hvad du forventer af dine børn. fx om 10 minutter skal du ha sko og jakke på og stå klar ved døren til at gå. Ingen mennesker, hverken store eller små kan nøjes med forbud... "Du må ikke...!" Vi har også brug for bud, der fortæller os "gør sådan i stedet for"
6. Vær konsekvent, følg dine instinkter og tilbyd ikke valgmuligheder. Er der en konflikt om tøj, så tag den om aftenen
7. Vær også empatisk. Når børn er trætte skal de have en hjælpende hånd. Når børn er kede af det, skal de trøstes.
8. Det kan være en fordel at have flere børn. Er der en der er på tværs, kan man ignorere det og hjælpe en af de andre, til den sure blir klar til at samarbejde igen. Det er en fantastisk tid med børn, der har en fase hvor følelser og fornuft ikke rigtig følges ad!!!
9. Gå for dig selv og tæl til 10 eller 2010, det hjælper faktisk! Ørepropper eller musik på Mp3'eren virker også
10. Glæd dig til i morgen! For det betyder noget, at starte dagen godt og igennem dine handlinger fortælle om Guds kærlighed




1 kommentarer:
Der er nogen ting, der bliver bedre med tiden - morgner er en af dem:-)
Guds fred og alt godt over dig og alle dine. Hver morgen!
Send en kommentar