fredag, december 30, 2011

Halleluja, bogreolen er på plads!


Published with Blogger-droid v2.0.2

fredag, december 09, 2011

Gud bor i et lys

Den største hindring for at komme rigtig i julestemning og rigtig at leve sig ind i julens budskab er tit, at vi har hørt det så mange gange før.

Hørt ved årets børnehavegudstjeneste: "Den historie kender jeg godt!"

Indimellem kan præster være rigtig hård jord for at blive nået med evangeliet, men midt i al juleglimmeret, så rørte denne børnesang noget i mig, måske siger den også dig noget?

Gud bor i et lys, som ingen kan nå
Ham kan ingen se og ingen forstå
Men Gud kommer til osog alt godt han vil os
Så blir han et barn, et af jordens små

Ære være dig, O Gud som er så stor
Tak fordi du kom og blev vores bror
Ja du kommer til os
og alt godt du vil os
Så blir du et barn og Maria mor.

juleafslutning for dagplejebørn, børnehaver og skoleeleverne




Det er stort at få lov til at fortælle den største og bedste historie videre. Historien om Gud, der blev menneske og tog bolig i blandt os.

torsdag, december 01, 2011

its beginning to look alot like Christmas









Huset er indflytningsklart til jul, stilladset er taget ned, det begynder at ligne noget.
Ungerne spreder hygge med nisser og engle, gran og lys, vi tæller ned til jul

Published with Blogger-droid v1.6.8

fredag, november 25, 2011

I want to make Much of You

Menighedsrådsmøder kender jeg som nogle meget lange aftner, hvor rådsmedlemmerne bruger tid på at dele drømme, mål og visioner for eget kristenliv og for menighedens liv, blandet med praktisk organiseret husholdning og afsluttet med den lækre lune æblekage eller den fede rejemad.

Min gode, men skrappe kollega, sendte os i går aftes ud på en øvelse, der gik ud på at frasortere krav og pres fra omverden og os selv og få skilt ud hvad det mon kan være at Gud vil at vi skal bekæftige os med. Hun stillede svære spørgsmål, min gode men skrappe kollega:

Hvad er mine ønsker for mig selv og min menighed: "josåmæn' Må Kristus blive forkyndt gennem mit liv og gennem fællesskabet i kirken"

Jeg kom [meget upassende midt i sådan en alvorlig øvelse] i tanke om en Chris McDonald Tvudsendelse, hvor han tager til Kilemanjaro med et slanke-hold. "Afrikas højeste bjerg på næsten 6000 meter, Kan du komme derop på toppen, kan du også det andet. Og vejen til målet er i øvrigt den samme: Tag ét skridt af gangen" lyder mantraet til superskrumpekonceptet.

Jeg kan huske at jeg jeg blev dybt rørt over at se slankecoachens hold presse sig selv til det yderste gennem regnskyld, udmattelse, angst og højdesyge på Kilemanjaro.  Kæmpe drama midt i Afrikas sindssyge skønhed og mange forskellige klima på vandringen. Jeg kan huske at jeg tænkte: "Det vil jeg også!" og det irriterer mig, at jeg ikke ved hvorfor.

Det er ikke pga de 5 ekstra graviditetskilo, der er ved at snige sig op på 10 kg for meget. Jeg tror ikke, at jeg jeg får et kick ud af pine mig selv... næ nej... det handler heller ikke om magtsyge eller kontrol... "nu har jeg nået toppen mor, uuh hvor er her skide koldt" Men selvfølgelig handler det lidt om at blive sat på de store prøver og ved foden af en stejl klippevæg hjælpes til at finde styrken i mig selv.

Og så handler det om fra bjergtoppe at forkynde Kristus

Steve Curtis Chapman: I want yo make Much of You

http://www.youtube.com/watch?v=unlF2jrLzhQ


torsdag, november 24, 2011

Rusten

Jeg planlægger gudstjeneste til sportsweekenden på Lægården og prøver at være hip med de unge.

Hjæææææææææææææææælp, evangeliet er altid relevant, men hvad vil de unge have nu-til-dags, når det gælder musik? Ved de det overhovedet selv?



Søg og du skal finde: Jeg har så opdaget, at der er noget, der hedder spotify og via www.glow.dk håber jeg, at jeg kan være lidt med på beatet og få skruet noget godt sammen.

Smid lige et link til noget aktuelt kristen musik, som du lytter til lige nu og hjælp en gammel præst



fredag, november 18, 2011

Prima Donna

Din lille datter går i baglås, kaster sig bagover i raseri, tårene sprøjter ud af øjenene og hun skriger "NEEEEEEEEJ mor! IKKE vanter, NEEEEEEEEJ." Det er kun 4. gang her til morgen, at hun får et fit - for et øjeblik siden var det flyverdragten [at stoppe 2 trommestikker og en krop så stiv som et vaskebræt ned i en vatteret spændetrøje...that's a bitch] og før det sloges vi om hagesmækken og sutten. Og selvfølgelig skriger hun hele vejen bag på cyklen gennem det fredelige villakvarter hen til dagplejen, det er da klart?

Din knap så lille datter skal behandles med fløjlshandsker om morgenen? Brokke, pive, hakke på de andre..det er hverdagskost? Tøjet er det forkerte og det strammer alle vegne. Pålægschokoladen knækker på maden og kan ikke længere spises. Din datter har sine egne idéer om, hvilke retter han kan spise – og hele familien kender til punkt og prikke hendes menukort? Maden på tallerken skal være adskilt og må ikke røre hinanden: "ej.. det går i kødsovsen, så er det helt ødelagt.. ej, hvem har taget en bid af æblet/ brødet/ agurken, så er det giftigt.... ej skal vi absolut spise det der uappetitlige noget, som de voksne har brugt en time på at tilberede?"

Din store datter raser og smækker med døren? Hun synes, at alle er irriterende og hun regner med at hele huset står på pinde for at få hende god igen?

Livet er en vigtig opgave. Man skal give sine børn en ordentlig kontakt og i småbørnsfamilien testes graden af næstekærligheden, når Mor-til-4 er ved at springe i luften for 7. gang og spørger sig selv: Hvad ville Jesus have gjort? Vi har identitetskrise i det lille hjem. Igen og i flere former. Den skal ikke forbigås i stilhed, der er ikke noget vanedannende over det, selvom vi har prøvet det før. Identitetskrisen skal på forsiden af bloggen og ikke henvises til en notits på side 18.
Vi har problemer med affektreguleringen? Ja! På en måde er det jo et positivt tegn, at de reagerer bedre ude end hjemme, for så har de jo trods alt lært noget hjemmefra, som de kan praktisere ude. Men fordi der er så stærke følelser på spil overfor familien, er det dér, de lærer det sidst, at styre det forbistrede temperament.

Kan man sige, at vi selv er ude om det? Ja! Den der skriger højst, får mest opmærksomhed, det er klart, hvad kan man gøre for at stoppe den afsindige larm hurtigst muligt? Børnene finder hurtigt ud af, at taktikken med at bruge deres energi og styrke i reaktionen giver pote. Og derfor bliver de ved og kommer til at styre familien, mere end godt er. Hurtigt orker familien ikke at blive konfronteret med den voldsomme reaktion, så de forsøger for alt i verden at undgå at fremprovokere den. Forældre, og også søskende, bliver bange for at gøre primadonna-barnet sur eller ked af det. Det er også den risiko, at de andre børn går ind og lærer primadonnaens reaktionsmønster, så de også bliver dominerende, og så står man pludselig med flere primadonna-børn. Hurra for det!

Kan man sige, at serviceniveauet er for højt og forældrene fristet til at bøje af for børnenes krav, fordi man ved hvor meget et nej vil medføre af ballade. Nej! Ikke i vores tilfælde. Vi har den fordel, at hvis der er et barn, der giver sig til at stå og hyle og smække med dørene, så er der heldigvis noget andet man kan lave, indtil de er færdige med det. Mu-hahahaha! Det giver nogle utroligt selvhjulpne børn. Men man skal hjælpe børnene med at lære de fælles spilleregler i familien og man skal kunne rumme deres følelser og reaktioner og være parat til at møde dem med empati og forståelse, når de er klar til kontakt igen.

Mor-til-4s identitetskrise består i at være indadvendt i en udadvendt verden. Det er en udfordring for mig at være på i den ydre verden, jeg henter energi i min indre verden. Så når jeg har været på arbejde, hvor jeg er meget på og i kontakt med mennesker, og kommer hjem er det ikke lige uro, fjollesnak og støj, jeg har længtes efter. Jeg er flad og har en tendens til at lukke mig inde i mig selv og tulre med fx vasketøjet og hvordan kan man det, når man skal tage stilling til hvor dimsen til dutten kan være henne og lige skal se tårnet, der bliver bygget i badekaret og samtidig skal gøre rede for hvordan man staver til l-a-s-t-b-i-l, det er ikke lige her man kan reagere med eftertanke og tavshed, vel? Så bliver det som regel far-til-4, der får møgfaldet, når han kommer hjem. Er det mig, der har prima-donner-nykker?
























-

torsdag, november 17, 2011

P.S I love you

Jeg hader den film, den er absolut rædselsfuld. Alligevel satte jeg den på i aftes og fortrød det bitterligt, da jeg 20 sekunder inde i filmen lå med hovedet under dynen våd af tårer og snot.

Den er forfærdelig. Se den ikke! Den handler om dit værste mareridt, der bliver til virkelighed. Det er bestemt ikke en feel-good-film. Se den ikke! Læs i øvrigt ikke denne post, hvis du har tænkt dig at trodse mig og ikke vil kende handlingen, før du ser filmen.

Holly, en meget ung enke, opdager, at hendes elskede Gerry, som er død af en hjernesvulst, har efterladt 10 breve med det formål at hjælpe hende igennem sorgen og starte et nyt liv. Alle brevene ender med P.S I love you og viser sig at have dybe meningsfulde budskaber. Hollys mor mener, at brevene holder datteren fanget i fortiden, men i virkeligheden skubber de hende langsomt ind i fremtiden. Gerry får brevene bragt på opfindsomme måder efter sin død og alt imens Holly bevæger sig igennem det første år alene, fylder hvert brev hende med opmuntring og sender hende på en genopdagelse af sin tabte kærlighed til ham, til livet og til glæden og meningen med tilværelsen.

Gerry inviterer postmortem Holly og hendes veninder på en rejse til hjemlandet Irland. Mens de er der, møder de William, en sanger, som minder stærkt om Gerry og som tilfældigvis er hans barndomsven. Veninderne afslører store nyheder om graviditet og forlovelse på turen, som får Holly til at synke deprimeret ind i sig selv. Hun finder en soulmate i Daniel, som er sarkastisk skuffet over livet og står i et vadested ligesom hun og de hjælper hinanden til at se virkeligheden og deres tomme lejligheder og ensomhed i øjnene.

Filmens vendepunkt er, da Holly opdager, at hun har flair for at designe sko og bliver opsluget af sketches og kreakurser. Det bringer en ny form for selvtillid og hun er endelig i stand til at møde verden og vennerne og finde en glæde over det der foregår i deres liv. Hun får et breaktthrue i en samtale med sin mor, hvor hun finder ud af, at det der moderen, som Gerry har bedt om at bringe brevene og sammen gør de op med bitterheden og angsten for at være alene, som har præget moderen og deres fælles liv, siden barndommen, hvor moderen blev forladt af faderen. I filmens slutning, rejser de tilbage til det vejrbidte men charmerende og grønne Irland og publikum forlades med en åben slutning, der leder til... resten af livet og hvad det må bringe.
Filmen rører mig dybt på det melodramatiske plan, hvorfor udsætter man sig selv for det? Jeg skulle da  også lige bruge en ekstra dag på at ryste den af mig, før jeg var nogenlunde ovenpå igen og havde lyst til at fortsætte tilværelsen. Filmen er skuespilmæssigt og på billedsiden fremragende, er der alligevel så meget tristesse, at den ikke er til at holde ud. Hovedpersonerne spiller formidabelt, Hilary Swank som Holly Kennedy og Gerard Butler som Gerry Kennedy, for ikke at snakke om Lisa Kudrow som Denise Hennessey, Gina Gershon som Sharon McCarthy, Kathy Bates som Patricia Reilly, Harry Connick Jr. som Daniel Connelly og Jeffrey Dean Morgan som William Gallagher. De er allesammen smukke, scenerne har humor og lune, kulissen har en lækker kreativ ramme. Filmen er underligt morbid med sin nøgne emotionalisme. Det er ikke den slags film, der vinder priser, men det irske tema og lydsiden med Gerry på sin guitar er så skøn, at det efterlader indtryk af at verden er blevet et fattigere sted fordi han skulle dø. Det er sådan en film, der gør at man kan mærke at man er i live.

"hvor sentimentalt! jeg har ikke haft så stor en klump i halsen, siden et stykke MOUSSAKA nær kvalte mig i går" [citat Hades i Disneys Herkules]




onsdag, november 09, 2011

julestemning


Published with Blogger-droid v1.6.8


For første gang nogensinde tager jeg med glæde hul på julen i november.

En bemærkelsesværdig gavmild og kærlig og fantastisk kreativ kvinde, har foræret mig et smukt sjal i en tidlig julegave. Tak er kun et fattigt ord Bente!

Det er ildfarvet, rødt med strejf af gul, orange og grøn, det er ubeskriveligt blødt og lækkert at gemme sig i. 

Guirlandebinding, Julebazar, advent, julekalender, godter, julemusical, ædegilder, sne, gran, hygge... bring it on

mandag, oktober 17, 2011

Friluftsliv

Er der nogen der spilder, who cares?

Spisesituationen og operation: udflytterkøkken
ræd for høje lyde, når det blæser og teltduen blafrer og pælene knirker? vi finder en løsning

August
September

Oktober


November

lørdag, oktober 15, 2011

stille lørdag

"Alene" hjemme med pigerne i denne weekend. Der er ro i huset.

Min 7-årige nyder lidt alenetid bag lukket dør

Jeg har vundet over vasketøjet og nu kan man se bunden af kurven


Gåtur på stranden med mindste-manden. De andre ville hellere lege


Published with Blogger-droid v2.0.3

onsdag, september 28, 2011

Præstemøde


Det er efterår, danske metodistpræster har sat hinanden stævne til gode dage, hvor vi deler glæder og udfordringer. Der er en god del fagnørderi involveret.... Smølfehits: "vi er små, vi er blå, vi er ikke til at slå." Billedet er taget på pilgrimsvandring, tilbragt i Guds smukke natur, hvor vi blev indbudt til at tænke over og genopdage hvem det er vi er på vandring med? Det er naturligvis Jesus Kristus, men godt at vide at vi er fælles om kald og tjeneste med gode kolleger.
Published with Blogger-droid v1.6.8

fredag, september 23, 2011

Rejsegilde

Idag kom venner og bekendte i byen forbi til en øl og en rød pølse. De fik en spadseretur på stilladset og lejlighed til at inspicere byggeriet og vores midlertidige boligforhold som nomader i haven. Meget belejligt medførte begivenheden stående middagsinvitationer i den nærmeste fremtid.

Vi bliver drillet med at vi holder bibelcamping i haven, kollega Jørgen kalder det løvhyttefesten og kollega Charlotte beskriver meget rammende vores matrikel som lille Christiania. Barfoede børn løber rundt og hænger i stilladset, telte, cykler, trailer, faldefærdige skure, trampolin, knæhøjt græs, jeg er tilbøjelig til at give hende ret



tirsdag, september 20, 2011

Ubi caritas et amor Deus ibi est

Hvor der er omsorg og kærlighed, der er også Gud. Vi er samlet fra forskellige europæiske lande og synger sange fra Taizé, som er et økumenisk kloster i Frankring. Sjovt at det er netop er latin, der samler os i gudstjenesten her på præsteseminar i Tyskland. Jeg begynder at fornemme rødderne.

Vi har  brugt 5 timer på at blive introduceret til e-learning og det computersystem, som vi skal bruge på kurset. Det er drønkedeligt og spild af tid. Det går langsomt og den første time var der ingen internetforbindelse, men ideen bag uddannelsen er god. Studenterne og underviserne kommer forskellige steder fra og bringer alle deres erfaringer, synspunkter og perspektiver til et fælles forum. Det er et akademisk program kombineret med praksisorienteret arbjede. Vi skal bruge det vi lærer direkte i vores arbejde som præster og omvendt påføre vores arbejde som præster på vores metodiststudier. Jeg væbner mig med tålmodighed og internetforbindelse i sneglefart og glæder mig over dagens metodistiske plusord som må være connectional and relational learning and sharing.

mandag, september 19, 2011

Studieophold i Reutlingen

Det var noget natteroderi, men jeg kom afsted med fly til Stuttgart meget tidligt i morges. Jeg mellemlandede i Amsterdam, hvor jeg aldrig har været før [det virker på lufthavnsterminalen som om de kan noget med tulipaner og træsko i Holland] Herefter var jeg med bus gennem små tyske landsbyer og er nu ankommet til dette gæstehus mellem skovklædte bjerge [magnificent
mountains.. says she from the country flat as a pancake]

Jeg er på præsteseminar med 20 andre præster fra Rusland, Østrig, Schwiz,
Finland, Letland, Tyskland, Bulgarien, Italien, England, Ungarn, Tjekkiet i
4 dage. Spændende at høre om metodistkirken i Europa i andre kontekster end
dem jeg kender hjemmefra...spændende at snakke om hvad der er vores distinkte metodistiske tilgang til teologien og hvordan vi kan gøre vores metodistiske arv til vores egen og lade den lede os ind i en fremtid, som vi ikke kender....spændende at snakke om hvad det var, der gjorde, at vi blev metodister og hvorfor vi stadig har vores åndelige hjem i Metodistkirken.

Ja nu fik jeg skrevet noget med metodist 5 gange i sidste sætning, for det er altså metodiststudier jeg skal påbegynde, som forberedelse til min ordination, og dagens plusord er rationel tænkning! økumenisk åben
tankegang! personal holiness and social preaching of the gospel! piety and social justice go together! Grace - gotta love that word! autentisk trosliv! En kærlighed til Gud og åbenhed overfor Gud, som påvirker hvordan livet leves! look and think about life in the light of Jesus Christ, my savior, my helper, my guide! Jeg håber, at du kan kende din Metodistkirke i disse ord, fordi vi har faktisk noget at give videre

fredag, september 16, 2011

Stemning og status

"Så har vi været til stemning" [citat: min 4-årige] for at være med til at vælge, hvem der skal bestemme i vores land. Der er jo ikke noget, der er sort eller hvidt, rødt eller blåt, men livet leves i mellemtonerne, så jeg håber, at de nye magthavere også forstår at føre politikken, der hvor livet leves - vi vil have en LILLA regering

1. skoledag

Her til morgen gør jeg status over mit liv, som jeg ikke har det store overblik over for tiden. Min lille pige, fylder 6 år i dag, skønt jeg sagde, at hun ikke måtte.... Hvis de alle bare kunne blive ved med at være 5 år resten af livet... men nej... Julie blev født på 4 timer og kom til verden med den ene arm over hovedet, som super[wo]man og hun har travlt med at blive stor og myndig og dygtig som sin storesøster. I sommer blev den første rokketand løs og hun gøs af fryd ved tanken om sit nye liv med skolestart og dermed adgang til spejder og dans, som er for store drenge og piger i kirken og nyvunden [restricted] udgangstilladelse fra hjemmets matrikel på cykel. Hun har selvtillid og charme, er fræk som en slagterhund, jeg er betænkelig ved at slippe hende løs, men glad for at fejre hende i dag. Jeg håber, at hun får så god en fødselsdag, som hun drømmer om [og har bestilt... med kagemand, skattejagt, lege, gaver og balloner]



Tiden går stærkt... jeg får ikke skrevet på bloggen, nær så meget som jeg gerne vil og det bliver mest til noget om kirke [beklager, hvis det er for narrowminded] Jeg er tovholder i mange ting, hovedfokus er flyttet til karriere med hvad der dertil hører af kontroltab på hjemmefronten... hvem skiftede tandbørsterne ud? hvilken farve hører nu til hvilket barn? hvem har legeaftaler med hvem? hvem skal have gymnastiktøj med i dag? hvilket legetøj hører til på hvilket værelse? Samtidig har vi sat en større ombygning i gang i vores hjem. Vi bor på et frimærke i kælderen af vores hus, hvor håndværkere roder og regerer over hovederne på os. "Søde forvirrede lille præst" kalder de mig i kirken. Mine børn siger "talk to the hand, cause' the face isn't listening" Min mand siger: "Nu må du bestemme dig for om vinduerne skal være så eller så brede og åbne den eller den vej" Det er jo til at blive radikal af!

Jeg er glad for mit arbejde og føler i det store hele, at det giver mening, men identitetsprocessen er krævende og hold op hvor går man glip af meget, når man har tankerne fyldt af arbjede. Heldigvis handler mit arbejde om mennekser og skal udføres, der hvor livet leves, så jeg tager en dag af gangen og vokser og lærer hver dag noget nyt.  Måske lærer jeg en dag begrænsningens kunst?

torsdag, september 01, 2011

rethink church

På 2. skoledag har vi hørt strategier, grafer og modeller om hvad kirken er og hvad den gør. Faktisk vil kirkens identitet altid hænge sammen med det, som den beskæftiger sig med. Kirken er hvad den gør, spørgsmålet er bare om den gør det godt nok, om den svigter sine idealer og må gentænkes for at nå flere mennesker med budskabet om Jesus Kristus.


Der er kun få skriftsteder, der handler om hvad Jesus har sagt om menigheden. Det som Ny testamente handler om er Jesu tale om Gudsriget. Kristne sendes ud for at leve som repræsentant for dette nye liv, som Jesus viste os. Det liv som han selv levede og som han kalder os til at efterligne.

Jeg har hørt Craig Miller, Joanne Cox og Truls Åkerlund om at genopdage en kirke formet af mission. Det har været en lærerig dag

"mission is to church what flames are to fire. If church isn't aware of what church is and does, it isn't church!... its probably some kind os museum"

Hvad nu hvis kirken ikke havde bygning, præst, budget eller programblad, ville der så ikke være kirke mere? Kun under forudsætning af at et netværk af mennesker, berørt af Jesus, lever som ambassadører for Guds rige.

onsdag, august 31, 2011

How is your soul today sister?

I de næste 5 dage vil jeg skrive stil fra Gøteborg, hvor jeg er på menighedsskole sammen med kolleger og venner, præster og menighedsledere fra metodistkirken i hele norden. 

Det er nødvendigt at tage et frisk kig på din ledelse og din menighed og samfundet, siger vores biskop, derfor er vi sendt af sted på school of congregational development.

På 1. skoledag har jeg hørt Christian Alsted tale om vision og kald, Joanne Cox om fresh expressions, og Magnus Malm om åndelig vejledning.

Jeg har lært, at den største gave, du kan give til kirken er at følge din egen Gudslængsel.

Jesus er min frelser og min vejleder
Ledere er lærunger, kristne er disciple: Se på Jesus! hør på ham! Fortæl andre, hvad du har hørt og set! Gør vi det, så lever kirken. As simple as that! Så meget for kompetencehetz og dygtighedskult, en sund levende og voksende kirke kommer ud af erfaring og formidling af Guds kærlighed og nåde. Tro er ikke præstation.












søndag, august 28, 2011

Sæsonstart i kirken

Denne søndag varmer vi op om en ny [vinter]sæson i kirken med et kom-nu-ud-af-haverne-arrangement.

Gudstjenesten handler om Jesu ord til os om at være lys i verden og om at være i tjeneste i kirken.

Paulus taler i 2. Korintherbrev om ikke at blive modløse, når vi ikke kan mærke og se lyset i det, som vi gør. For Gud har sagt, at fra mørket skal lyset skinne frem. Vores skat har vi i lerkar, og som Leonard Cohen synger... forget your perfect offering, there is a crack, a crack in everything, that how the light gets in.





Det er i sprækkerne og i revnerne og ikke i de blankpolerede overflader, at Gud kommer os i møde og vi kan bringe det frem for ham, som vi ikke kan overkomme.

Kirkeklokkerne ringer søndag formiddag - et lettere malplaceret og upassende tidspunkt, for der sover mange danskere, eller er ved at vågne, eller i fuld gang med at få styr på rollingerne, så det er svært for mange at komme afsted.

Klokkerne bimler og larmer, men der er så mange konkurrerende lyde, så meget støj, at kirkeklokkerne går i et med mængden, man lukker af. Kirken bliver endnu en ting, man skal nå. Man selekterer for overhovedet at kunne overleve.


Paradoksalt nok siger klokkerne i virkeligheden: "Stress af, stress af" og mener de det, de siger, så er de nødt til at ringe på andre tidspunkter også.. i frokostpausen, på hverdagsaftner.. [you name it! we've got it!] Kirken er nødt til at være fleksibel sådan, at dens tilbud ikke bliver yderligere krav og pres, men et frirum, hvor ny kraft kan hentes og livskvalitet med familie og venner kan opleves.

Uden klokkerne er det svært at stresse af... Uden en identitet, der hviler og kan hænges op på Gud, der bærer sin del af ansvaret for tingenes tilstand og som kaster lys over, hvad vi som mennesker realistisk set kan og ikke kan, så er vi fortabte i forsøget på at skabe sund balance mellem arbejde og hvile

Her har kirken noget at byde på, den tilbyder tid og rum til du igen formår at være rigtigt tilstede og nærværende i det du gør.... so ring the bells that still can ring



Efter gudstjenesten tilbringer vi en hyggelig eftermiddag i Bunken klitplantage med dejlig tilberedt fiskeret over grill og GPS skattejagt i terrænet





onsdag, august 24, 2011

Generationskløft



Min 7-årige kom hjem og skældte ud over sine jeans, som havde fået en flænge på det ene knæ. Mor-til-4 beroligede barnet med, at det ser smart ud med huller på bukserne og fortalte om de gode gamle dage, hvor vi klippede huller i bukserne med vilje. Hun kiggede underligt mistorisk på mig og sagde "det ser sjusket ud Mor og så fryser jeg på benet" Var det ikke det vores egne mødre sagde i 90'erne?

Published with Blogger-droid v1.6.8

søndag, august 21, 2011

Råb til din Gud

"Råb til din Gud. Lad ham høre din sang. Al din opmærksomhed tilhører ham"


Et besøg i kirken. Dan dig et indtryk af, hvad den kan bruges til. En bøn, en sang, et ord fra Bibelen, en stille stund, hvor du kan samle tankerne om ugen, der gik og ugen, der kommer.

Et udtryk for hvordan livet kan anskues som en gave fra Gud, som noget, der er skabt med en hensigt om noget godt. Jesus, på engang menneske som os andre, og på samme tid et vindue til noget større. I hans sind og handlinger er der en varm forbindelse til verdensaltet, til kærligheden, til den Gud, der vil os det godt.

Hos ham kan du lægge dine længsler, drømme og forhåbninger, men du kan også få raset ud og stillet dine spørgsmål om hvordan og hvornår og hvorfor. Han kan rumme alt. Han kan give dig fred.

torsdag, august 04, 2011

i du glade



Søde Klara skal ha et hjørne af min blog i dag fordi du kom med skønne blomster i dag.


Kom til at glæde mig til MUST starter i kirken igen - kan Metodistkirken Unge i STrandby lokkes ud åf deres forældres haver?




Published with Blogger-droid v1.6.8

onsdag, august 03, 2011

Det er bar’ kirke!

Hvilket kirkebegreb har du? Er kirke noget med sure gamle damer, der synger salmer og præster, der taler folk i søvn eller er et trosfælleskab omkring budskabet om Jesus Kristus mere end det?

Hør en spændende forelæsning på 17 min om anderledes måder at fejre gudstjeneste på netop for at nå bredere ud med budskabet og inkludere flere - flere forskelligartede mennesker end de der kunne finde på at forvilde sig til en traditionel gudstjeneste søndag formiddag

Det er bar’ kirke!: "En kirke i en bar hvor man medringer sit eget shotglas? Dette sted findes faktisk. Marie Thomsen fra Afdeling for Systematisk Teologi på Aarhus Universitet fortæller om denne alternative kirke i Boston, USA."

tirsdag, august 02, 2011

Gå i kirke på søndag - hvorfor ikke hver søndag?

Sara har lagt sjove links på facebook. Tak for det!


Det må jo ske en skønne dag - gå ikke glip af øjeblikket....


Du er velkommen i min kirke når som helst - til hverdag og fest

tirsdag, juli 26, 2011

Små gryder har også ører

I skarp konkurrence med tiden og tv besluttede jeg mig for at fortælle mine børn om begivenhederne i Norge og vise dem nogle udvalgte billeder af Utøya, Breivik, redningsfolk og blomsterhav ["live fra Ramasjang" kom mig i forkøbet, da der var jordskælv i Japan, det vil jeg bare ikke risikere igen - tag styringen og fjernbetjeningen]

Nyhederne bragte en dyb rynke frem på panden af min 7-årige, som gik hen for sig selv og foldede hænderne, det fromme barn, de 2 mindre sagde det meget rammende: "Det var ondt ondt gjort"

En norsk familie har sommerhus på vores vej, vi satte et lys og købte en blomst, bare fordi vi kom til at tænke på pigen, der bor i huset og kommer for at lege, når de er i byen

søndag, juli 24, 2011

Nattens perle

Jeg er rystet over tabet af 93 menneskeliv i Norge og ber som Jesus bad, da alt var sort:

I dine hænder betror jeg nu min ånd. Du bærer mig Herre, du trofaste Gud.

Jeg ber for Norge.Vær hos alle i sorgen og chokket og hjælp os til at tro på et åbent og trygt samfund. Amen

torsdag, juni 30, 2011

Mini maxi børnelejr


Om jeg er lille eller stor så er det godt for mig på jord at høre Jesus til, at gøre hvad han vil, det er det, der gør mig lykkelig



Published with Blogger-droid v1.6.8

onsdag, juni 01, 2011

Vi lægger langtidsplaner

Min gode kollega er alene hjemme det næste stykke tid... jeg skal godt nok stå tidligt op eller gå sent i seng [anything goes] for at kunne følge med... Vi planlægger næste sæson i kirken... det blir så spændende

lørdag, maj 28, 2011

Se lidt af "Den pukkelryggede.."

Vi flyttede til den anden ende af landet... kom dermed tæt på en del af familien og laaaaangt væk fra andre dele af familien.

Min side af familien bor spredt ud over det ganske land... Nordjylland, Nordsjælland, København, Roskilde og Odense og Bedstefar og Bedstemor forsøger at samle os 2 gange om året til julefrokost i december [sjovt nok]og til en skovtur i det grønne, når bøgen springer ud.

I år var vi på sejltur op ad Mølleåen i Odense og spiste frokost ved skovsøen [her mødte jeg min gode kollega, som ikke var det mindte overrasket over at møde mig i Odense, som jo er Danmarks navle]

Vi tog et slag rundbold og dystede om den famøse vandrepokal i "Granddaddy cup" og havde en dejlig dag


 Det er en sjov og skør og sammenbragt familie....Her er 18 af os...hov! der mangler nogle... hvornår er familien fuldtallig? - det blir den aldrig, nogle er døde, nogle er ikke blevet født endnu, nogle skifter kæresten ud, nogle er syge eller forhindret i at komme. Jeg mener, at der mangler 12, vi ses igen til jul