mandag, november 22, 2010

Just another manic monday

Klik på billedet og få et indblik i min hjerne.



Hver af disse små blå kugler er en tanke omkring et eller andet, der skal gøres, en beslutning der skal tages eller et problem som skal løses.

lørdag, november 20, 2010

Så er der julestemning

Så har jeg også prøvet at være til Julebazar. Jeg fik lov til at åbne ballet her i eftermiddags sammen med børnekoret, det er jeg godt klar over er en stor ære. Man kommer ud for lidt af hvert her i Strandby - bl.a et imponerende arrangement som i dag, hvor hver en krone går til kirkens spejderarbjede og alt det andet børne- og ungdomsarbejde.


Der er mennesker der har arbejdet i dagevis og ugevis for at hjælpe julestemningen på vej, så det bliver muligt at tage sig tid til at hygge lidt om sig selv såvel som om sin familie. Jeg har sprunget adskillelige skridt over og fik mig en adventskrans og en posefuld med engler og nisser. Min unger tog hul på julesmåkagerne. Jeg ønsker mig en stille og rolig jul med plads til tid og eftertanke frem for alt i verden at skulle styrte rundt efter de 1000 ting man kan bilde sig selv ind at man synes man skal i december. Det er vigtigt at give sig selv lov til at nyde og bare være til - det er der rum til på julebazaren. Juleforberedelserne er vigtige for at oparbejde forventningens glæde og trænge ind til kernen af det julen faktisk handler om - nemlig Guds komme til verden.

onsdag, november 17, 2010

øl krummer ikke i sengen

... det drypper ned fra loftet i soveværelset!

Min mand er ølentusiast og hjemmebrygger. Han har ikke dyrket sin hobby i et halvt år, mens vi har boet i papkasser og flytterod, men i aften skulle den have hele armen. Med stort smil og driftig gangart har han i flere dage installeret sig i køkkenet med sit special-grej og sin gær-starter. Han har shanghajet en makker [a young apprentice] og sat ham ind i øllets periodiske system - den ædle kunst over stilarter, farve, bitterhed, alkoholprocent, hvordan øllet ser ud, hvordan det skummer og hvordan det smager.



Retfærdighedsvis bør jeg nævne, at jeg er dette mindste mikrobryggeris værste kritiker. Rent anatomisk har øl en interessant evne til at tække en mands mundvige opad og en kvindes mundvige nedad. Jeg kan simpelthen ikke forstå glæden og nydelsen ved at drikke varme sjatter af vandglas. [Det smager af opvaskevand.] Men der er så meget kvinder ikke forstår og jeg ved, at man under ingen omstændigheder bør blande øl og ægtesakb sammen. Mangen en øl-entusiast er blevet tvunget til at vælge mellem øllet og æfteskabet og har brugt dage og uger på at krænge sin vielsesring ned over halsen på en ølflaske.
Jeg er klog og kysser min mand godnat hver aften, også selvom han lugter af øl.

Her til aften har vi så fået øl-skade. Da slutproduktet skulle tappes af tanken, endte hele herligheden ud over køkkengulvet og ind under paneler og sokler og ned gennem loftet til underetagen. Hvem sagde, at huset har fugtproblemer?  Efter 6 timers arbejde må de uheldige helte kigge tørstigt på deres nybryggede steambeer og overveje om den kan drikkes efter at have været en tur igennem en vandstøvsuger. Jeg kan som kvinde og kone tilbyde min dybeste medfølelse blandet med en antydning af hån og byde på en kop kaffe uden skum.

søndag, november 07, 2010

Konference kuller

Jeg er på kursus denne weekend - på konference om kirke for børn.




Her er dukker overalt, ghettoblastere, der spiller børnemusik og der flyver kreaideer gennem luften.

Det er fantastisk at være sammen med en større cirkel af mennesker med den samme sygdom som jeg, mennesker, der brænder efter at give budskabet om Guds kærlighed videre til børn.


Jeg kommer hjem med masser af inspiration. Watch out.