mandag, marts 29, 2010

The world within reach

... som der står på undersiden af vores flyttekasser og som får det til at gippe i min krop af spænding, mens jeg pakker mit hus og mit liv sammen i bogkasser og møbelindpakning og specialkasser med bøjlestænger og diverse til billedrammer og køkkengrej og legetøj.

De smarte kasser har vi fået af vores gode venner, som har været udstationeret i USA og som fik bragt deres sager over seas begge veje i en container [inkl en jeep, en 2 m høj selvlysende julemand og en gummibåd]

Min familie og jeg skal også rejse over havet. Farfar-til-4 kommer og henter os i en lastbil og fragter os til Nordjylland, Toppen af Danmark, Strandby City. Far-til-4 er oprindeligt en Strandbydreng og stolt over at vende tilbage til sin barndomsby med 5 københavnerpiger i kølvandet.

Indtil nu har jeg pakket 20 kasser med bøger og 16 kasser med legetøj. Ungerne er begejstrede for at være med og kan tømme kasserne hurtigere end vi kan fylde ting i dem.

Mine drømme om natten indeholder lange checklister med vigtige ting der skal huskes og ordnes. I nat blev lidt af et mareridt, da jeg drømte, at det med rædsel gik op for mig, at jeg havde glemt at fortælle mine børn, at de ikke ville kunne forstå det sprog, der blev talt på det nye sted, hvor vi skal bo. [OBS]

Ellers har vi husket at kæmme lokkerne for lus [lidt for ærgeligt at være den nye pige i klassen der snakker underligt og har lus]

Vi har fået overstået den grumme farvelrunde - Vores Pia, børnehaven, skolen og fritten, bedstevennerne Emma og Anna, mødregrupperne, naboerne, pizzamanden, familien, vennerne i Gilleleje, spejderne og kirken. Det var en fuldstændig uvirkelig fornemmelse at sige farvel til de små nære fællesskaber, som vi er blevet en del af og som vi nu træder ud af igen. Vi klarede det med smil på læben og en opløftet stemning - selvom vi mest af alt glæder os til at flytte, så føles det også som et offer at give slip på det, vi har haft og det vi har oplevet i Græsted i de 6 år, vi har boet der.

Men det er stort for mig at lære at mine rødder og mine børns rødder ikke er fæstnet til stedet, hvor vi bor, men i virkeligheden er et rodnet, der binder os til hinanden lige meget hvor vi befinder os i verden.

Så selvom det er trist at rejse, er vi klar til at vende os ud mod verden og begive os afsted til en by, hvor jeg tror at Gud kalder på os. En by, hvor der er noget at gøre og store oplevelser i vente og meget mere at lære. Here we come!

søndag, marts 21, 2010

Kærlighedens magt

I min kirke, Jerusalemskirken i København, har vi som optakt til påsken fejret gudstjenester over temaet vinduer til Guds hjerte.

Kirkehistorien og teologien har mange forklaringsmodeller til hvordan vi skal forstå det som Gud har gjort i Kristus og beskrevet Guds handlinger med Jesus som rollemodel: sejrherre, helt, læge, vismand og i dag som tjener.

Vort udsyn som mennesker er begrænset og Guds mysterium kan ikke udfoldes helt. Bibelen tilbyder os nogle facit, som vi kan tage imod og undre os over. Jesus Kristus levede, led, døde og opstod, men hvad betyder det? Hvad betyder det ind i dit liv? Vi kan se, opleve, mærke og selv være en del af Guds fortælling. Jesus viser os Guds hjerte og afspejler Guds sind. Dødens magt er brudt og kærligheden overvinder alt.

Det er fastetid. Forberedelsestiden til påske. En tid, som du kan bruge til at gøre dig fri fra diverse stimulanser og støj, der forhindrer dig i at erkende hvem Gud er. Brug næste uge på at forberede dig på at sætte vinduet til dit eget hjerte på klem, så du bliver klar til at vinduet skal stå på vid gab gennem påskens kærlighedsdrama, hvor det onde bliver besejret og vi kan tro på mirakler fordi vi står overfor et!

Men søndag er altid en festdag og aldrig en fastedag. Jeg havde en fantastisk fest i dag sammen med gospelkoret saint and sinners til en dejlig gudstjeneste for åbne... nå ja døre.

Jeg ber om at du må opleve Guds kærlighed og opstandelseskraft og mirakel ind i dit liv.

onsdag, marts 10, 2010

En dejlig dag i Kalundborg

Jeg har fået foræret hvad der ligner adskillelige hyldemeter bøger. Min gamle gode præst Freddy Johansen døde pludseligt i efteråret og hans familie besluttede at dele hans bøger ud til nye præstespirer og andre værdigt interesserede læsere.

I dag har jeg så været en tur i Kalundborg på besøg hos Else og hente mine nye gamle bøger. Et skatkammer af spændende titler - hvor er det skønt og sjovt og samtidig sørgeligt at genkende manden i de titler og de emner, han har interesseret sig for gennem livet. Du er hvad du læser! "Kristendom og socialisme", "Humor i Bibelen" "Ud med sproget" "respekten for..", "religionssociologien", "Håbets kirke," "På sporet af den store virkelighed"

Jeg fik en rundvisning i Elses fantastiske hus med en dejlig gårdhave, hvor der er plads til cafe eller marked om sommeren og galleri og værksteder i sidebygningerne og så selvfølgelig så jeg og hørte historier om Akwetu, ulandsbutikken, som Else er en af drivkræfterne og ildsjælene bag - og alt det arbejde og al den nød og alle de velsignelser, det indebærer.