mandag, november 30, 2009

B for Blæst

Efteråret viser sig fra sin BARSKE side i disse dage med regn og rusk. Det sner med BLADE, der rasler ned fra træerne. Der går ikke længe, så står der kun de nøgne grene tilbage. Vi kravler indenfor i tørvejr og tryghed, og jeg tror, at jeg fremover kommer til at huske denne tid som en rummelig hyggelig hule, BÆNKET i sofaen med stearinlys og amning.

Hvad får man egentlig tiden til at gå med på BARSEL? Jeg får lyst til at sige ingenting. Måske er det eneste jeg skal i løbet af en hel dag at nå ned og købe en liter mælk, men så kan det ikke lade sig gøre alligevel, fordi mit BARN er vågen på et tidspunkt, hvor jeg troede, at hun ville sove. Men pyt, alle nybagte mødre har ret til for en tid at være demonteret i BADEKÅBE og ikke komme ud af døren. Jeg tilbringer meget tid i BØN. Lytter til meditative lovsange. [sipping fragrant tea]. Nyder stilheden og den ordløse kommunikation med min BABY, mens de andre unger er ude af huset. Det lyder meget helligt, [det er det også] men det føles som BALSAM på sjælen. Efter en hektisk tid som højgravid og specialskrivende og fuldt hus har jeg brug for BACKSLASH og temposkifte. Jeg fører en indre samtale med Gud om mine længsler og mine drømme. Jeg øver mig i at lytte, at fornemme Gud, at finde mig selv og at kunne se verden.

Vinden bruges ofte som et BILLEDE på Guds ånd. Vinden BLÆSER hvorhen den vil, spørgsmålet er hvor den skal hen? Om jeg tør lade mig føre med og tro på at jeg ikke bliver blæst omkuld?












Blæsten kan man ikke få at se.
Det' der ikke noget at gøre ve'.
Men når store visne blade
hvivler over vej og gade,
så' det let at gætte, at det blæser.

Når det er blæsende eller overskyet, be'r jeg om at kunne mærke varme ud af kulde. Urkraft, du der er større end mig - hold mig varm hele dagen. Blæs din ånd i min retning og tag mig med. Når du vender dit ansigt mod mig, føler jeg mig på forunderlig vis i live. Amen

se flere B-poster på ABC-leg

søndag, november 29, 2009

A for Amning

Jeg er et omvandrende spisekammer med konstant tempereret mad i hygiejnisk indpakning.


Det er jo vældig smart indrettet fra naturens hånd, at en mor udstyres med to mælkesnitter og et moderinstinkt for at lægge sit barn til, når det kommer til verden - og den lille igle udstyres med en sutteimpuls stærkere end suget fra en støvsugerslange og desuden en kravle/kryberefleks, så den selv kan finde brystet. Skulle du glæde dig til at få din krop for dig selv, når graviditeten er overstået, så kan du godt tro om igen. En Mor hænger uløseligt sammen med sit barn - hun er selve livet, garantien for overlevelse, så det gælder bare om at sætte sig godt til rette og knappe op, når der er lyd fra den lille. Måske kan det times med noget godt i tv, et glas vand og en slikskål, zapperen, telefonen og selvfølgelig den bærbare indenfor rækkevidde. Og Far-til-4 er håndlanger og står i køkkenet og tilbereder måltider til sin bedre halvdel, der æder for to.

Jeg AMMER efterhånden 5 gange i løbet af dagen og 1eller 2 gange i løbet af natten [difficult to say exactly 'cause I'm ASLEEP] I starten var det jo konstant og i hvert fald en time af gangen - devisen er, at den lille skal lægges til hvorsomhelst og nårsomhelst, så produktion og efterspørgsel kan tilpasse sig hinanden. Det er hårdt ARBEJDE, en tålmodighedsprøve uden lige, at sidde bænket med en ongoing to do liste i hovedet, en toårig klatrende overalt på dig i forsøget på at tilbagekapre sin mor. Det er utroligt som du kan sidde ganske musestille ogalligevel producere vasketøj. En stofble.... to stofbleer... En bøvs og alt tøjet skal skiftes. Der springer et læk og alt tøjet skal skiftes.

Amningens første regel er at droppe alle faste tider. Det er ganske umuligt at overholde en AFTALE og være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Bliver den lille ked af det på vejen, så stopper verden med at dreje. Frem med madpakken og få jorden til at rotere rundt om solen igen. En bedstemor, en søster, en moster må vente, man skal jo spise.

Ind imellem ophøjes amning, som man kunne tro var en af de mest naturlige ting i verden, til en vanskellig kunstart. Lige fra allerførste jordemoderkonsultation bliver du bombarderet med saglig information og problemløsning efter tidens forskrifter, nok til at opnå en svær grad af præstationsangst. Vil du amme? Hvor længe vil du amme? Er du selv blevet ammet? Vil din mand gerne have at du skal amme? AMMESTILLINGER og AMMETEKNIK, det er ikke nemt: 1 bryst eller 2 bryster pr. måltid? Malkeud eller ej? Skemalagt eller ej? Hvor længe må de spise ad gangen? Kan de få for meget eller ej? Det bliver hurtigt tydeliggjort af bulletiner fra dommedagsprofeter, at det er pinedød nødvendigt at få etableret og opretholdt den amning af hensyn til barnets sundhed og trivsel. Samtidig bedyrer andre sundhedsapostle, at amning kan være farligt. De kan sluge luft. De kan få ondt i maven. De kan få for meget. De kan blive for fede.

Amningens 2. regel er selvfølgelig at stole på sig selv og gøre det der føles mest rigtigt. Bryst eller flaske kan være ligegyldigt, så længe den lille er tilfreds. En amning, der ikke fungerer, kan give dig sådan et knæk i moderfølelsen. Jeg har en gang for meget prøvet at kæmpe for at opretholde en amning med elendige endeløse ture op og ned af gulvet med min unge, der skreg som en besat. Hun sov i den periode med en mine, som en der havde opgivet alt håb og vågnede med nye skrig, mens vi skiftedes til at vakle ind til nye pinsler for at få hende til at spise. Til sidst gav vi op og stak en flaske i halsen af hende, hver gang hun var ved at skrue sig op. Hun fik lov til at spise til hun var ved at kløjes i det. Fred sænkede sig hurtigt over huset. Hun spiste. sov. Spiste. Sov. Spiste. Og sagde ikke en lyd. Mad. Mere mad. Meget mad. Det er en fornærmelse mod naturen at tro, at man kan give dem for meget. Det der ikke kan være derinde kommer ud igen - i den ene eller den anden ende.


Jeg er igang med mit 4. AMMEFORLØB og der er ikke meget, der kan overraske mig. Hver gang har det varet 4 måneder og er sluttet nærmest fra den ene dag til den anden, for at blive afløst af mælkeblandinger, grød og mos. Jeg ved at moderskabet ikke sidder i brysterne, men mærker dog alligevel et lille stik, når jeg tænker på at det snart er slut med den her helt tætte kontakt. Amning er også roen og idyllen og forelskelsen og benovelsen over det lille vidunder, der er dumpet ned i vores ARME og i vores ANSVAR.

sut synk sut synk. Den lille næse, der helt bliver begravet i Marilyn Monroes most proudest. De store kinder, der arbejder for sagen. Den lille arm, der svæver i luften som om den styrer takten og den lille hånd med de buttede fingre der åbnes og lukkes. Det er så hyggeligt, at man falder i søvn midt i maden. Så er du nødt til at ae den lille kind og trykke hende blidt i hånden for at vække hende igen. Jeg har kronisk kyssesyge. Trykker kys overalt på det lille ansigt, så hun vågner og måltidet kan fortsætte lidt endnu til hun er stopmæt.


se flere A-poster på ABC-leg

fredag, november 27, 2009

J for Julie


Jente. Junior. Juvel. Joie de vivre. Jagged. Jaloux. Jublende. Jamrende. Jolly. Jet-setter. Jovial. Jumbo.Joy. Jukebox: jabbing, joking, jingling, jiving, jumping, juggling.
Læs flere J-poster på ABC-leg

torsdag, november 26, 2009

Fuldkorn og fri fantasi

Jeg havde min 4-årige feberramte og hostende datter hjemme fra børnehaven i går. Det var nu ikke så slemt med hende og hun var ellevild over det privilegie, der var blevet tildelt hende i form af en sygedag.

Mens jeg stod i køkkenet og forvandlede en omgang havregrød fra morgenmaden til en bolledej, [fyldt af vitaminer, mineraler og fibre til gavn for min patient] udspillede der sig den vilde fantasileg inde i stuen. Jeg spidsede ører og gnækkede i skægget over ordene, der blev udvekslet mellem en bamseløveunge, en blyant og 3 dukker, hvor af en af dukkerne jo var hende selv, de andre var veninderne i børnehaven og pædagokken. At være med på en lytter er en fantastisk invitation ind i hendes verden, når hun genoplever scener fra hendes actionprægede hverdagsliv.

Der blev pakket madpakker af avispapir, puslespilsbrikker og legemad. Så begav de sig ud på en lang tur og det blev nat. Som sagt, så gjort, og hun slukkede lyset og de skulle sove. Så fik den ene dukke efter den anden lov at bestemme hvad der skulle synges. De ville alle bare gerne synge Lille Peter Edderkop, men det gad pædagokken ikke. Så ville en af veninderne bestemme og en anden kun pjatte og så var der ingen der ville lege. Men så skulle de ud at flyve!!? øhm nå... hvor går rejsen da hen? til....Afrika... det er da det vi skal... Og der var aber i træerne, der drillede den store krokodille, og alle børnene blev ædt en efter en til sidst.

Så var grovbollerne klar [vi forsager hveden og dens kulhydratvæsen i takt med at rundstykkerne er på vej ud af alle kostråd på knæ og albuer] og vi sad en stund ved spisebordet, så vi lige kunne tegne lidt tegninger og lave kuverter og breve.

På vejen rundt for at hente søstrene fra skole og dagpleje købte vi klistermærker og frimærker. Det er en hemmelighed, hvem vi sendte brevene til.

onsdag, november 25, 2009

Barbecued husband


Far-til-4 stod for menuen til barnedåben i søndags. Han er grill-entusiast. Det nyeste stolte skud på Webergenerationens stamme.Rasmus er seriøs og griller med låg, inddirekte varme og drypbakke på en ægte Weber med gastænding [the missing link mellem lejrbålet og finere gastronomi] Derfor havde han naturligvis fundet en opskrift på det danske grill-landsholds hjemmeside: Pulled Pork.

1 familie
1 kg nakkefilet uden svær og fedt

tørmarinade:
1 ss paprika
½ ss chiliflager
½ ss løgpulver
½ ss hvidløgspulver
1 ss peber
2 ss barbeque-krydderi
½ ss salt
3 ss brun farin
½ ss cayennepeber
½ ss salvie
½ ss spidskommen

Gnid kødet med marinade. Put kødet i en plasticpose i køleskabet i 24 timer. grill kødet i 12-20 timer ved 100 grader. Lav en dobbelt række grillbriketter hele vejen rundt i grillen. Læg røgtræ ovenpå. tænd 10 briketter og hæld dem ud i den ene side af grillen, så resten af kullene tændes langsomt. Reguler temperaturen med luftspjældet. Sæt en bakke med vand i midten. Læg kødet på og luk grillen. træk kødet i trevler. Drys med lidt af tørmarinaden. Dryp med lidt æblejuice. Server med coleslaw og barbecuesovs i en burgerbolle.

Hvis "trukket gris" lyder som dyreplageri, så læg mærke til stegetiden i opskriften: 20 timer ved 100 grader i en kuglegrill. Så skulle det dyr da vist være helt dødt. Det skulle eftersigende være en fin kunst at få en grill til at brænde så længe ved en så lav konstant temperatur. Helt umuligt på en no-name kuglegrill, som er utæt, og man kan ikke regulere luftspjældene ordentligt. Far-til-4 er nu ikke helt klar til landsholdsligaen endnu, for grillen gik ud for ham [midt om natten]. Det var åbenbart ikke de rette briketter, han havde fået anskaffet sig. Kl 4 om morgenen var han ude og se til mesterværket. Stødte skinnebenet i mørket. Trådte på et grillkul. Jeg hørte kliklydene fra parasolen, da han rullede den ud for at skærme for regnen. Kl 9 om morgenen mødte Far-til-4 op i Jem & Fix, da de slog dørene op med panik i blikket og som en gal hev han de rigtige grillkul, et autoriseret stegetermometer og grillstarter ned af hylderne. Kødet fik et ekstra puuh og nåede at blive klart til gæsterne - mørt og lækkert, rich'n'sassy. Tak for mad Rasmus.


tirsdag, november 24, 2009

Count your blessings


I søndags fik vi Mille barnedøbt. Det var en dejlig dag - så stort, at jeg bliver helt overrumplet, at kunne bære sit barn hen i kirken for at sige tak til Gud for hende.

Storesøstrene har i lang tid spurgt hver gang det blev søndag; "Er det i dag, at Mille skal støbes?" Med en noget bekymret mine [glohed metal hældt over mit lille barns bare hud] har jeg nok forklaret dem, at det hedder "døbes" og ikke "støbes". Hrm Hrm, Man har vel lovet engang ved deres egen barnedåb, at oplære dem i hvad dåben betyder. Hrm Hrm, Here it goes:

Jeg tænker, at "støbes" måske ikke er så dum en forklaring. Når vi som forældre vælger at få vores børn døbt er det i hvert fald for at vise dem, at kirken er et sted, hvor de hører til. Jeg ønsker at give dem en kristen opdragelse. Forme dem efter hvad jeg selv tror på og hvem jeg er. Sådan at de bliver en støbning af mig selv. På den måde er enhver opdragelse jo en indoktrinering. Det er mit forsøg på at give dem det bedste med på vejen. Jeg mener, at jeg ved at introducere dem for et trosliv gør dem i stand til at vælge for sig selv, når de er klar til det. Man kan ikke tage stilling til noget, som man ikke ved, hvad er. Ved at fortælle mine børn om, hvad jeg tror på, lærer jeg dem, at de aldrig kommer til at stå alene, at Guds kærlighed er rundt omkring dem. Det håber jeg, at de vil føle er sandt og at de vil leve med den vished. Min mand er ateist og deltager derfor ikke i det projekt, men han modsætter sig det ikke. Vi har grundlæggende de samme værdier og menneskesyn, selvom vi har forskellige verdensbilleder og vi er begge store tilhængere af religionsfrihed – frihed til at tro og mene på hvad som helst eller på intet som helst. I dåbsritualet bliver vi spurgt med menigheden som faddere, om vi vil lede vores barn ind i menighedens fællesskab? Vi svarede begge to ja - det er en mulighed for lukke op for en anden verden, dér hvor alt kan ske - og en mor føjer et "tak" til sit "ja" af overstrømmende glæde.

Det er ikke fordi, at jeg regner med at den forklaring er helt alderssvarende, men storesøstrene har under alle omstændigheder skiftet "støbes" ud med "dyppes", når snakken falder på Milles dåb. Og det er jo rigtigt, at Lillesøster fik vand i håret i kirken. Og vi kan synge så smukt om det:

"Og de dråber bærer løfter om en fremtid nær ved Gud, båret frem til tro og glæde indtil livets lys går ud."

"Tag imod hende. Du som rører dåbens vande. Tag hende i favn og hvisk du selv dit navn ind i hendes sind og hjerte og lad ej lyst ej smerte hende nogen tid forglemme, at hun hos dig har hjemme"

"Lad din ånd med Mille være. Skriv dit navn i hendes hjerte og hendes i din højre hånd, så hun med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd."


Og efter dåben løfter præsten barnet højt op så menigheden kan se den lille Mille og alle klapper. Vi har prøvet det 4 gange. Sikke en rigdom.

mandag, november 23, 2009

Blomsterleverence

Dagens smil: Jeg har fået tilsendt en virtuel buket blomster og lidt livsvisdom af Lis. Jeg blev glad og sender den nu videre til mine læsere i håber om at du også bliver glad.
Jeg vil hellere have en blomst og et hyggeligt ord, mens jeg lever end et bjerg af blomster, når jeg dør.
Lykken gør dig sød. Udfordringer gør dig stærk. Sorger gør dig human. At mislykkes gør dig ydmyg. Fremgang gør at du stråler. Glæde ved livet får dig til at holde ud.

fredag, november 20, 2009

kickstart

Man skulle tro, at jeg ikke bestiller andet end at stirre forgabt og forelsket på min nyfødte datter - den lille Mille Bi, den lille Mille Vaps.

Det gør jeg egentlig heller ikke, men det er jo ikke fordi, at jeg ikke oplever noget eller tænker dybe tanker eller drømmer store drømme, så det er på tide at få kickstartet bloggen igen.

Hvad bedre end at springe på Petunias bogstavleg, som mange af mine blogger-venner har gjort: nyt bogstav, ny historie hver fredag. Bedre sent end aldrig, jeg vil også være med...

I for Insomnia

Jeg må med slet IRRITATION INDSE, at jeg ikke får skrevet noget INSPIRERENDE INDLÆG IDAG.

Min nyfødte datter har max sovet 10 minutter ad gangen den hele lange dag her til aften er hun ved at oparbejde et ægte raseri. Hun er nogenlunde tilfreds her på min arm og jeg må æde mit princip om ikke at gide vade op og ned ad gulvet med mine børn for at få dem til at sove. Hun er vred og varm og spænder hver en muskel i sin lille krop. Jeg accepterer tingene tilstand: I aften er jeg en omvandrende seng. Jeg stryger hende blidt over den bløde kind. Pakker hende ind i dynen og nynner en ellers ukendt melodi for mit overstimulerede overanstrengte vrøvlehoved. Hun bliver stille og stirrer stift ud i stuen, mens spisebordet, gyngestolen, sofaen, fjernsynet igen og igen sejler ind og ud af hendes synsvidde. Efterhånden lukkes et lille øje. Eller to. Og åbnes igen. Længe sker der INGENTING. Så begynder en lille hånd at kradse mod dynen med neglene. Derefter bliver der stille IGEN. Hovedet virrer fra den ene side og tilbage igen. Nu begynder et mimespil. Den lille mund trutter og gaber højt. Gabet ender i et grynt, der ganske forskrækker det lille menneske og hun bryder ud i endnu et vræl. Så sker der ikke noget en tid. Benene trækkes op som en lille frø for derefter at blive strakt ud. Øjnene glider i og hun INDLEDER endelig en drømmefyldt søvn, der kan hjælpe hende til at bearbejde INDTRYK fra den lange dag i den nye verden, hun er født ind i. Jeg hælder hende forsigtigt over i liften og håber på det bedste.

Jeg har hentet bøtten med IS i fryseren [It's been a two flavour kind of day] og sender min seng en kærlig tanke. Jeg ryster på hovedet og trækker på smilebåndet, ha ha, jeg kommer i tanke om natteroderiet kl. 4 i nat, da jeg vågnede med et smæld og var pludselig lysvågen fordi jeg havde glemt at hænge ungernes overtøj til tørre til næste dag. Vasketøjet vil ikke holde mig vågen i nat.

Herre Gud, hjælp mig at møde dagen
med alle de tanker, der har holdt mig vågen og som nu
når morgenen bryder frem virker knap så vigtige
Hjælp mig at sætte tingene i perspektiv og ikke hænge mig fast i
de små ting der kan vokse sig store som bjerge i mit hoved.
Giv mig tålmodighed og styrke til at begynde en ny dag sammen med dig
Amen

[Methodist prayer handbook]

Læs flere I-poster på ABC-leg