torsdag, september 24, 2009

Milles fødselsdag

Torsdag eftermiddag blev det Milles fødselsdag 10 dage over termin - tænk engang, at det blev i dag, at der kom et menneskebarn og en lillesøster til familien.




Vi har det rigtig godt og nyder livet.






Pysser og krammer

fredag, september 18, 2009

Pink Ant

Life is not the way it's supposed to be. It's the way it is.
The way you cope with it is what makes the difference.'




Ind imellem er de der kædemails, som man kan blive ramt af i sin mailbox, meget gode.

Denne her, som gjorde mig glad, har jeg fået af Stine:

"Hello pretty Lady. You have been hit! You are considered one of the 10 prettiest ladies with a kind, warm and loving heart."
Så - nu er du også blevet ramt!

tirsdag, september 15, 2009

Hvad har du gjort for dit ufødte barn?

Jeg nåede endelig at komme lidt i redebyggerhumør her på falderebet

Jeg har indkøbt en pakke bleer i al hast, så vi ikke står helt uforbedredte og med bar r.., når den lille melder sin ankomst.

Pusletasken med babys første sæt tøj til hospitalet er blevet pakket. Det var rigtig hyggeligt!

Autostol og sovepose med bærestropper står klar.

Barnefaderen har konstrueret en babyhoppevugge og jeg har syet efter hans anvisninger.



Ellers har jeg sørget for at vænne den lille til en masse moslen og larm fra dens storesøskende. Det gik helt af sig selv

Jeg har drukket og spist og spist og spist [glubende sult] normalt. Dvs. sund og varieret kost, en masse vand og et glas vin, når jeg har haft lyst.

Jeg har ædt vitaminpiller efter tidens aktuelle anbefalinger.

Jeg har passet mine jordmoderkonsultationer og check-ups hos lægen

I øvrigt, så har jeg læst, at børn af mødre med et dagligt indtag af chokolade har mindre risiko for kolik - og ofte er roligere og mere tilfredse babyer, så det har jeg naturligvis også praktiseret - og jeg har i øvrigt altid fået rolige og chokoladeglade babyer uden kolik

Der er et navn parat med indbygget kærlighed og forventningens glæde
- Det bliver en Bjørn eller en Mille -

mandag, september 14, 2009

Opstandelsens perle

















Åben mit hjerte for dig Gud.
Jeg ønsker at være i din nærhed.
Kald mig til live.
Vælt stenene af vejen
Kast lys og livsmod ind i mit liv i dag

Tilgiv mig, at havregryn, skiftetøj og madpakker, fodnoter og fine formuleringer opstod i mine tanker, før jeg kom i tanke om dig.

Sandheden er, at jeg har brug for dig, før der er nogen, der har brug for mig.


Hos dig vil jeg være.
Her vil jeg blive
I dit ansigts lys har jeg fred.

Amen

søndag, september 13, 2009

En lille protestant

Så flyttede der en lille nej-siger ind her på matriklen. "Jeg er en lille mokke" siger hun med armene i siden og er sin dagplejemors udtrykte billede.



Det er så sjovt, når man kan høre de voksnes udtryk i børnene. Jeg skal ikke gengive, hvad den lille har fra mig, kun udlevere min dagplejemor - der kommer mange gode derfra - dog er Luskefar trods alt glad for, at vores datter er holdt op med at kalde ham for "en gammel gris"

"Jeg er en lille mokke" siger hun og vræler, så tårerne sprøjter. Hun tåler ikke, at man siger, at nu skal hun i seng eller rydde op eller ned af gyngen, eller holde op med at slå - eller andet i den dur.

Som oftest er tøsen glad, talende, syngende, hoppende og underskøn. Men vi oplever vel en nedsmeltning dagligt. For fuld udblæsning: Kan selv - vil selv - ikke den der - ikke op/ned/ind/ud - neeejjj, nej, nej!!!! - kun mor, kun far - ikke sut, gerne sut.

I min Babyklub var der én mor, der kalder det for "Den anden hue-alderen". Fordi man kan være stensikker på, at det aldrig er den rigtige hue, man vil give ungen på. Intet kan blive rigtigt. Ikke bodyen af! Ikke bodyen på! Ikke den røde/gule/grønne...

Ja Ja - jeg ku også beskrive tilstanden herhjemme med en masse fagtermer. Jeg ved hvad det drejer sig om: min 3-årige [snart 4-årige] har været i trodsalderen siden hun var 1½. Men suk, behøver vores lille blide lam nu også så rigelige mængder af den der selvstændighed?

torsdag, september 03, 2009

De sidste tider

Så er mit liv i specialesumpen ved at lakke mod enden og jeg kan skimte lyset for enden af tunnelen.

Det har virkelig været virkelig et virkeligt sejt projekt at skulle arbejde sig igennem. Jeg har været uendelig humørsyg på grund af graviditeten og så træt af min opgave, at jeg kunne brække mig. Selvom jeg selv har valgt emne, litteratur, arbejdsgang og metode, har det været svært at holde motivationen oppe. Jeg har ikke haft lyst til at se nogen mennesker [ud over dem på samme matrikel selvfølgelig] og jeg har tit ligget søvnløs om natten [men det er vist mest pga graviditetshormoner]. Hele august har føltes som en lang liminal fase - en overgang fra noget gammelt til noget nyt. Jeg er ved at være færdig med min uddannelse og skal ud i virkeligheden.

Jeg skriver om Jehovas Vidner og deres eskatologiske mytologi.

Eskatologi er den lære om de sidste ting og begivenheder i endetiden, som en religion kan forestille sig - både for verden som helhed og for det enkelte menneske. Hvad sker der når vi dør? Gør sjælen sig fri af sit jordiske hylster? Venter himmel? Helvede? Elysium? Hades? Hel? Sheol? Valhal? Hvad sker der med verden? Går den sin sikre undergang i møde eller hvordan vil fremtiden forme sig?

Forestillinger om kollektiv død eller udslettelse er almindelig i religionerne. Syndflodstanken, gudernes straf eller opgør med synden og det onde som har ødelagt mennesket. Tanken om den bestående verdens undergang og afløsning af en ny og lykkelig tidsalder findes hos mange folkeslag. I adskillelige tilfælde knyttes til denne tanke forestillingen om dom og gengældelse. En moralsk udrensning, der vil hindre de onde og ugudelige i at få del i den nye verden. Forud for verdens ødelæggelse, som religionerne kan forstille sig som oversvømmelse eller jordskælv eller verdensbrand eller som en sammenstyrtning af himlen med solen, månen og stjernerne, mener religionerne i reglen at visse eksraordinære fænomener vil indtræffe som forvarsler. I bibelsk mytologi kan man genfinde flere af leddene i det religionshistoriske mønster, som de eskatologiske forestillinger samlet danner.

Og sådan gik det altså til, at ideen om den bibelske eskatologi og hvad alt det går ud på bragte mig til Jehovas Vidner og en undersøgelse af de herlige blade Vagttårnet og Vågn op for at finde ud af hvordan Jehovas vidner forestiller sig tingene ud fra Bibelen og hvad de forestillinger betyder for deres trosliv og gøren og laden. Eller rettere Jehovas Vidner kom til mig og bankede på min dør. Vi har nemlig rigtig mange Jehovas Vidner i Græsted og de har været så søde til at hjælpe mig og til at forsyne mig med stakke af blade gennem de 5 år, jeg har boet her i byen.

Min absolut yndlingsillustration fra Vagttårnsselskabets publikationer er dette billede.


Dér står Jesus Kristus, Jehovas regent i himlen, i al sin majestæt med krone og scepter og stråleglans og betragter glad det jordiske paradis. Og på jorden i Gudsriget sidder der en lykkelig familie og drikker kaffe.

Jesus Kristus vendte i følge Jehovas Vidner usynligt tilbage til verden i 1914 og indtog sin plads som konge i det Gudsrige, som i en meget nær fremtid skal forvandle jorden til et paradis. Selvom der følger onde tider med naturkatastrofer, død og ulykke i kølvandet på de sidste tider, som vi lever i nu, og tilsidst en gigantisk verdenskrig ved slaget ved Harmagedon, hvor de onde nationer og institutioner skal rejse sig mod Menneskesønnen og en himmelsk hærskare og udslettes, så er det er glædesbudskab og et håbsperspektiv, som Jehovas Vidner forkynder. Det skal være slemt, før det bliver rigtig godt.

Appropos de sidste tider, så har mit projekt været noget katastroferamt. Det lyder som en kliche og den ondeste dårlige undskyldning, men jeg tror det var en fredag kl. 3 om natten, hvor jeg skulle sende min netop færdiggjorte analyse til min vejleder på mail for at få kommentarer, gode råd og vink med en en vognstang, da jeg brændte mit USB-stik af i computeren og mistede ALLE data. Lad være med at spørge hvorfor jeg ikke tog back-up. Det USB-stik var min back-up, troede jeg. Så snakker vi ikke mere om det. Det er 14 dage siden og det er lykkedes at genskabe det meste ud fra gamle udskrifter, som kunne scannes ind igen og blive til rigtig tekst med noter og alt muligt. Ved hjælp af et trylletrick og et computerprogram, som min geniale husbond kendte, og et data-recovery-firma, har han reddet det meste af mit arbjede. Og så fik jeg samtidig lov af hverdagens helt, min mand, at tage i eksil hos svigermor og svigerfar og give den en skalle med at komme op i sidetal igen. Det ser ud til at lykkes til sidst....

- enhver undergang er i virkeligheden en overgang til noget nyt