tirsdag, maj 12, 2009

Ta mig - jeg er din

Jeg sidder og nyder stilheden og mit eget selskab. Med et glas vin, stearinlys og stakke af blade og notater omkring mig. [der er en fantastisk solnedgang udenfor mit vindue] De små er lagt og der lyder høje hvin og fnis dernede fra.

Jeg er alene hjemme med børnene i denne uge. Luskefar er på konference hos de store big-shots hos Microsoft i USA. Jeg føler mig som en stor olm edderkop, der sidder i mit spind og hygger mig over ro til at væve. [der er nogle edderkoppe-arter, hvor hunnen æder sin mage efter parring - for er han egentlig ikke bare i vejen?] Det er skønt med noget pige-rå-hygge og at kunne ligge på tværs i sengen om natten.

Men alting ramler, når Manden i huset ikke er hjemme. Bilen siger underlige lyde. Vaskemaskinen lugter mærkeligt. Der er knas med netforbindelsen. Kaffemaskinen vil ikke brygge kaffe og forskellige elektroniske devices løber tør for batterier. [hvor er det nu vi har batterier henne?]

Når han ikke er her, kan det for alvor mærkes, hvor meget han gør herhjemme, og at det ikke kun er Luskemor, der trækker læsset. Vi er et godt team. Vi hører sammen. Arbejder sammen, elsker hinanden og er venner, selvom det er svært at få plads-tid-lyst til kram, kys og nærhed i hverdagen. Man bliver så nemt suget ind i børneuniverset, med snotnæser og duploklodser under dynen og kan hurtigt puste sig op til en streng besidderisk mor-type og glemme at man også er kvinde, der har brug for at blive set, hørt og elsket af sin mand. [Kan jeg ikke bare få lov til at sove?]

Det er godt, at Luskefar rejser over Atlanten en gang imellem, så jeg kan få en chance for at mærke, at jeg savner ham og at der faktisk mangler noget. Der skal være plads til andet i 2 menneskers liv end at være familie, blive enige om børneodragelse og hverdagens gøremål. Man skal bevare respekten og opmærksomheden på hinanden - og score hinanden hver dag.

mandag, maj 11, 2009

Witness to my own resurrection

Jeg kan godt li at læse [det er de færreste jeg kan huske melodien til] en sang fra salmebogen til min morgenbøn.

I morges var jeg nået til nr. 147:

Du kommer, Jesus, til mig ind
og så er solen tændt
så flygter skyggen fra min kind
og hvert et savn er endt.

Du kommer som hin første nat
da jeg gav dig min tro
og alle storme tier brat
og tvivlen går til ro.

Du kommer og så svinder alt,
som ellers gør mig ræd
så jeg kan stå, hvor før jeg faldt
og smile, hvor jeg græd

Du kommer med din egen fred
i Ånden, som du gav
så hviler jeg, hvor før jeg stred
og takker, hvor jeg tav

Du kommer, så er alting glemt
og godt, hvad end, der sker
og trængslerne, som mig har skræmt
er ikke trængsler mer

Du kommer, Jesus - om ej før -
så når jeg går herfra
og kysser øjet, når jeg dør
i dig halleluja
[Niels Peter Madsen]

Ain't it crazy? Vi har fået 2 ører og kun 1 mund - alligevel er det nemmere at sludre løs, end det er at lytte. Det er gået op for mig, at jeg har været meget bange for at høre hvad Gud har at sige til mig, og på et tidspunkt undervejs er jeg holdt op med at lytte. Uha det kræver mod.

Men alle skal vide, at jeg befinder mig i en skør bekymringsløs tilstand. Uden mørke og frygt. Guds lys finder vej til mit indre. Løft mig, tag mig med til vandet og smid mig i og lad mig svømme.

søndag, maj 10, 2009

Forundring & Forandring

Der sker noget med mig. En forundring, der forandrer mig. En forandring, der fylder mig med forundring.


Netop hjemvendt fra 4 dages årskonference i kirken. Nogle rørende og rystende dage. Min identitet som kristen og metodist er blevet fornyet. Min kærlighed til Gud er blevet styrket.

Jeg burde være træt, men det er jeg ikke. Min nysgerrighed er vakt, mine sanser er skærpet, mit hoved er fyldt med tanker og mit hjerte fyldt med varme.

De sidste 2 morgener vågnede jeg før vækkeuret ringede og var frisk. Jeg har begge gange brugt et kvarter på bøn og er bagefter kravlet under dynen igen og har nydt tiden for mig selv, indtil vækkeuret ringede. Jeg oplevede et samvær med Kristus. Han spurgte mig; Hvad vil du mig? Jeg svarede; Jeg vil tjene dig!

Spooky - Hvad mon der sker i morgen tidlig?