fredag, november 14, 2008

Nyt begreb

Du kender sikkert til begrebet overspringshandlinger?

Det kan være en pludselig indskydelse til at ommøblere sit kontor, for ellers er det bare umuligt at arbejde dér længere. Det kan være en nyfunden glæde ved at vaske tøj, svinge støvsugeren eller skure lokummer og vaske trapper. Eller mere oplagt; tidsrøvere på nettet som blogger og facebook.

I dag har jeg opfundet et nyt begreb: oversprings-empanadas. Det blev i et øjeblik tvingende nødvendigt for mig at gå i køkkenet og lave empanadas - fantastiske gode til madpakken, hvis du har mulighed for at lune dem, - sammen med en håndfuld gulerodsstænger, løse majs og et æble.





Empanadas
24 stk
Tid: 20 min (+ 45 min hævetid & 15 min. i ovnen)

Ælt en dej til den er blød og slipper skålen ud af: 50 g gær, 50 g smør, 4 dl mælk, 1 ss salt, 750 g mel. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i 45 min. Imens laves fyldet ud af: 500 g hk oksekød, 1 løg, 2 fed hvidløg, lidt olie, salt & peber, 1 ds tomatpure, lidt vand, lidt sød chilisovs, ½ dl hakkede oliven (hakket til ukendelighed, hvis du vil ha børn til at spise det) ½ dl rosiner. Lav 24 boller ud af dejen. Rul dem flade. Fordel fyldet ovenpå. Dejen foldes sammen om fyldet. Samlingen mases godt sammen med en gaffel. Pensles og bages 15. min i ovnen.

torsdag, november 13, 2008

Charlie! Bite my finger!

Nyd dagens griner, som Rasmus har sendt mig.



Jeg prøver at grine af den, dog noget anstrengt for jeg har også en 1-årig herhjemme, der synes det er det herligste at sætte tænderne i andres lår og som bøffer de andre børn i dagplejen. Og al den opmærksomhed, der følger med, når man smager på andres kinder, det er bare den sjoveste leg. En nem og effektiv måde at gøre opmærksom på sig selv, når man er for lille til at have et verbalt sprog.

Men Suk! Det hæslige tandsæt i armen giver for det meste anledning til, at de voksne går i selvsving i panik og selvransagelse, ulykke og bestyrtelse; "hvorfor bider problembarnet dog?" Det er ikke til at bære, når voksne bliver så følelsesmæssigt involveret i den lille voldsmands handlinger. Børn kan bide og slå - det er et meget centralt udtryksmiddel, men der er da heldigvis en vej til at komme af med de dårlige vaner igen og det er de voksnes ansvar:

"NEJ NEJ Du må ikke bide, så'n gør man: A AAAA, Se her, nøøøj en traktor. Den er fin"

Charlie igen og igen - Grin eller Græd!

torsdag, november 06, 2008

"Sik en dejlig dag - jeg lever nu"

Jeg hører lovsang for fuld tryk sammen med mine børn, når vi kører bil.

Det er fed musik, blandede stilarter med en masse rap og pop, gode melodier og ørehængere.

Nogle af teksterne er lidt for meget og lidt for mærkelige til min smag og skyder over målet,
når det gælder forkyndelse til børn og andre gange så rammer de lige i skabet og midt i hjertet.


"Go morgen sol. Go morgen sol. Vinteren er forbi. Varme og liv - vil du gi"

"Jeg blir vild og skriger af min fulde hals. Gir et spjæt og danser glædesvals"

"Vi elsker livet fordi vi ved at det er gave fra Gud og han er fuld af kærlighed"

"åh åh. sikke en Gud. Åh Åh sikke en Far. når jeg ser din himmelblå og alt hvad du har sat derpå. Åh åh en herlig Far jeg har"

"Alt hvad du har skabt - det er bare så smukt. Jord og hav og himmel - det så flot. Og en herlig joggetur i din herlige natur. Det gir mig energi. Jeg vokser indeni."

"Jeg har 2 hænder, som kan føle alt hvad Gud har skabt. Solens varme stråler, bløde dyr og den kolde sne. Jeg har 2 øjne, som kan kigge på hvad Gud har skabt. Gule mælkebøtter, hvide mus og grønne frøer. Jeg har 2 ører, som kan hører alt hvad Gud har skabt. Glade børn der larmer, vand der plasker og go musik. Jeg har 1 næse, som kan lugte alt hvad Gud har skabt. Blomsterne i haven og go parfume på min mor. Jeg har 1 tunge, som kan smage alt hvad Gud har skabt. Sure grønne æbler, frikadeller og stærk lakrdis. Jeg har 1 hjerte, som kan elske alt hvad Gud har skabt. Alle mine venner, min familie og mange fler'"

mandag, november 03, 2008

Just another manic monday

Morgenmaden mangler. Meget meget morsomt...hø hø..
Motorsvigt i metalgul golf. Udsigt til køretur med slæbetov.
Vokseværk i venstre ben. Ulykkelig ude af stand til at cykle.
Mor må mestre massive mængder af tøj og tasker på egne ben.
Mandag morgen mugger mange meget.
Måske må man mangle meget mandag.