torsdag, februar 28, 2008

Projekt Hans og Grete

Freja viste stolt heksens pandekagehus frem for mig i dag. Det var et fantastisk flot 2 m højhus af pap med vinduer og døre i den helt rigtige lyserøde farve med over 50 pap-pandekager, sutter, slikpinde limet fast på vægge og tag.

Hvert efterår observerer gokkerne ungerne i børnehaven for at finde frem til hvor de pædagogisk skal lægge vægten i løbet af året. [ja, aha] De siger, at det altid er en spændende proces, hvor de bliver klogere på ungerne, deres interesser, styrker og svagheder i grupperne. [javel ja] Denne gang er de blevet bekræftet i, at det er dejlige, glade og og livsbekræftende børn, som vi forældre sender i børnehave hver dag med nogle stærke kompetencer på mange områder. [ja hø hø smiger smiger] De har også observeret, at der i hver aldersgruppe er nogle børn, der har lidt svært ved at forholde sig til egne og andre børns følelser, [nå, nå, nå]og de vil så gerne styrke hele børnegruppen på dette område, da det er vigtigt at kende sig selv. [ja ja. Go' ide] Ud fra dette tema har de fundet på at arbejde med børnenes egne følelser og indlevelseevne i andres følelser. [a ha] Hvordan føles det, når jeg er vred, glad, bange og hvordan ser jeg så ud? Hvad stiller jeg op med de oplysninger, jeg læser i andres ansigtsudtryk, mimik og kropssprog?[okay]

De besluttede at tage udgangspunkt i et eventyr, da mange af ungerne elsker historier og gerne lidt spændende, da det jo også får følelserne aktiveret og der desuden er mange aktivitetsmuligheder at arbejde med. Fortælling, dukketeater, krea, drama. Valget faldt på Hans og Grete, da der er rigtig mange forskellige typer følelser i det eventyr fx:
  • det onde og det gode (at være bange & tryg)
  • sammenhold og svigt (venskab & ensomhed)
  • at finde vej tilbage og at fare vild (selvværd og selverkendelse & uro ved ikke at være rodfæstet)
  • at løse konflikter og uløste konflikter (følelsesmæssige konsekvenser ved at være uenige)

onsdag, februar 27, 2008

Under en strålende sol


Weekendens aften og nattetimer brugte jeg på denne hele-vejen-igennem-skrækkelige bog om kvindeskæbner i Afganistan fra 1959 til 2003.

Tårer og snot er dryppet ned på hver eneste side af min svigermors bog, [ja undskyld Annelise, men du er selv ude om det - Det var dig, der lånte mig den!] mens jeg læste fortællingens indhold af knuste håb og drømme og krakelerede verdensbilleder og fremtidsudsigter. Smadret af omsorgssvigt, løgn, fejhed, nederdrægtighed, psykisk og fysisk vold, hykleri, vanvid, egoisme, frihedsberøvelse, undertrykkelse, krænkelse, respektløshed, barnløshed, krig, nød, savn, sorg, tab, afpresning, misforståelser, ulykkelig kærlighed og meget andet. Kan der være mere, spørger du måske, ja det kan der faktisk godt! Urimeligt meget mere.

Hosseini fortæller i et nøgternt sprog om det gode og det onde i mennesker, mens fortællingen om Mariam og Laila, som jeg kom til at holde utroligt meget af, serveres for læseren. Det er en barsk, men også varm bog om venskab mellem de to kvinder, hvis veje overraskende mødes, idet de bliver 1. og 2. kone i et forfærdeligt ægteskab med en mand, der er henholdsvis 20 og 40 år ældre end dem. De forenes og forsøger i fællesskab at modstå og bekæmpe de ydmygelser, som ægtemanden og livet har udsat dem for. En beretning meget lig den rørende, gribende og fængslende Drageløberen, som jeg så for nylig i biografen og som stadig sidder dybt i mig.


Under læsningen kom jeg igennem følelsesregistrets tangenter: sorg, vrede, foragt, afmagt, men også en lille smule varme, glæde, fryd og begejstring. Mariam opnår en ægte afslutning på et liv fyldt med uægte begyndelser – og solens stråler når også Laila. Grunden til, at fortællingen rammer så hårdt er jo, at virkelighedens realiteter i Afganistan skinner igennem hver eneste af bogens fiktive sider og handlingen udspilles over historiske begivenheder, omend noget amerikaniseret. Udsæt dig selv for denne fantastiske fortælling og bed for menneskene i Afganistan.

tirsdag, februar 26, 2008

Nøgne brandmænd 2008


Dagens smil til tøser, der er bange for ild. Og til gutter, der kan styre en trækvogn…... Tak for den Louise JJ!

torsdag, februar 07, 2008

Ny Testamente på græsk

jeg er så glad, så glad, så glad, jeg ku hoppe, jeg ku chappe, nej jeg er lige glad med hvad jeg ku... jeg danser lige en jubeldans, fordi jeg har netop opdaget at lektionskataloget over religionsfagene blev opdateret i forrige uge og jeg kan komme til at læse Ny testamente på græsk, hvilket lige passer ind i min plan. Godt nok er jeg jo så gået glip af 2 undervisningsgange allerede, men nu kan jeg gå i gang og anskaffe materiale. Ha-le-ha-le-hale-luja. Det bob-bob-bob-bob-bobler inde i mig!

onsdag, februar 06, 2008

Facebook - the place to be!

Jeg er sådan en type, der hopper med på moden, når den egentlig ikke er moderne mere, så i dag har jeg meldt mig ind i Facebook, nu hvor Facebook er på vej ned og noget andet er på vej op. Jeg har brugt en eftermiddag på at lede efter gamle og nye venner og bekendte og tegne et social map, så jeg kan blive connected med folk omkring mig, hvis jeg nu ikke var det i forvejen, et rigtig fornøjeligt tidsfordriv med 27 venner på 1 dag