torsdag, december 04, 2008

Fighter vilje og tro på tingene









Vi hænger selvfølgelig foran skærmen derhjemme og følger med i EM kvindehåndbold - i skiftevis jubel og græmmelse og altid med ondt i maven af spænding.


Gitte har fået så mange flotte anmeldelser, men den bedste kommentar var godt nok en billedtekst, jeg så den anden dag med ordene: Gitte Aaen har fighter-vilje og en Tro på tingene


Wow - det er ikke bare sandt, men hold op hvor er det en stærk karakteristik

tirsdag, december 02, 2008

Kalorier er ganske små dyr som bor i klædeskabet og om natten syr dit tøj om i mindre udgaver

Jeg har fået dagens smil tilsendt af Marianne. Tak for den!

Kalorieregler for den søde juletid:

1. Hvis du spiser et eller andet og ingen ser det, så har det ingen kalorier.

2. Hvis du drikker et light-produkt og dertil spiser chokolade, så bliver kalorierne altid ødelagt af din light-drik

3. spise som indtages i forbindelse med medicinske formål fx. rødvin, varm chokolade eller portvin tæller aldrig.

4. spise som bliver indtaget i forbindelse med underholdning fx popkorn eller chokolade når du ser video eller hører musik, indeholder ignen kalorier, da det ikke spises og opfattes som næring, men som en del af underholdningen.

5. Bagværk indeholder ingen kalorier hvis man brækker små stykker af og spiser det stykvis, fordi fedtet fordamper, når kagen brækkes.

6. Mad der har samme farve indeholder samme mængde kalorier fx tomater og jordbærmarmelade, champignoner og hvid chokolade.

7. spise, der er frosset indeholder ingen kalorier, fordi kalorier er en varmeenhed.

fredag, november 14, 2008

Nyt begreb

Du kender sikkert til begrebet overspringshandlinger?

Det kan være en pludselig indskydelse til at ommøblere sit kontor, for ellers er det bare umuligt at arbejde dér længere. Det kan være en nyfunden glæde ved at vaske tøj, svinge støvsugeren eller skure lokummer og vaske trapper. Eller mere oplagt; tidsrøvere på nettet som blogger og facebook.

I dag har jeg opfundet et nyt begreb: oversprings-empanadas. Det blev i et øjeblik tvingende nødvendigt for mig at gå i køkkenet og lave empanadas - fantastiske gode til madpakken, hvis du har mulighed for at lune dem, - sammen med en håndfuld gulerodsstænger, løse majs og et æble.





Empanadas
24 stk
Tid: 20 min (+ 45 min hævetid & 15 min. i ovnen)

Ælt en dej til den er blød og slipper skålen ud af: 50 g gær, 50 g smør, 4 dl mælk, 1 ss salt, 750 g mel. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i 45 min. Imens laves fyldet ud af: 500 g hk oksekød, 1 løg, 2 fed hvidløg, lidt olie, salt & peber, 1 ds tomatpure, lidt vand, lidt sød chilisovs, ½ dl hakkede oliven (hakket til ukendelighed, hvis du vil ha børn til at spise det) ½ dl rosiner. Lav 24 boller ud af dejen. Rul dem flade. Fordel fyldet ovenpå. Dejen foldes sammen om fyldet. Samlingen mases godt sammen med en gaffel. Pensles og bages 15. min i ovnen.

torsdag, november 13, 2008

Charlie! Bite my finger!

Nyd dagens griner, som Rasmus har sendt mig.



Jeg prøver at grine af den, dog noget anstrengt for jeg har også en 1-årig herhjemme, der synes det er det herligste at sætte tænderne i andres lår og som bøffer de andre børn i dagplejen. Og al den opmærksomhed, der følger med, når man smager på andres kinder, det er bare den sjoveste leg. En nem og effektiv måde at gøre opmærksom på sig selv, når man er for lille til at have et verbalt sprog.

Men Suk! Det hæslige tandsæt i armen giver for det meste anledning til, at de voksne går i selvsving i panik og selvransagelse, ulykke og bestyrtelse; "hvorfor bider problembarnet dog?" Det er ikke til at bære, når voksne bliver så følelsesmæssigt involveret i den lille voldsmands handlinger. Børn kan bide og slå - det er et meget centralt udtryksmiddel, men der er da heldigvis en vej til at komme af med de dårlige vaner igen og det er de voksnes ansvar:

"NEJ NEJ Du må ikke bide, så'n gør man: A AAAA, Se her, nøøøj en traktor. Den er fin"

Charlie igen og igen - Grin eller Græd!

torsdag, november 06, 2008

"Sik en dejlig dag - jeg lever nu"

Jeg hører lovsang for fuld tryk sammen med mine børn, når vi kører bil.

Det er fed musik, blandede stilarter med en masse rap og pop, gode melodier og ørehængere.

Nogle af teksterne er lidt for meget og lidt for mærkelige til min smag og skyder over målet,
når det gælder forkyndelse til børn og andre gange så rammer de lige i skabet og midt i hjertet.


"Go morgen sol. Go morgen sol. Vinteren er forbi. Varme og liv - vil du gi"

"Jeg blir vild og skriger af min fulde hals. Gir et spjæt og danser glædesvals"

"Vi elsker livet fordi vi ved at det er gave fra Gud og han er fuld af kærlighed"

"åh åh. sikke en Gud. Åh Åh sikke en Far. når jeg ser din himmelblå og alt hvad du har sat derpå. Åh åh en herlig Far jeg har"

"Alt hvad du har skabt - det er bare så smukt. Jord og hav og himmel - det så flot. Og en herlig joggetur i din herlige natur. Det gir mig energi. Jeg vokser indeni."

"Jeg har 2 hænder, som kan føle alt hvad Gud har skabt. Solens varme stråler, bløde dyr og den kolde sne. Jeg har 2 øjne, som kan kigge på hvad Gud har skabt. Gule mælkebøtter, hvide mus og grønne frøer. Jeg har 2 ører, som kan hører alt hvad Gud har skabt. Glade børn der larmer, vand der plasker og go musik. Jeg har 1 næse, som kan lugte alt hvad Gud har skabt. Blomsterne i haven og go parfume på min mor. Jeg har 1 tunge, som kan smage alt hvad Gud har skabt. Sure grønne æbler, frikadeller og stærk lakrdis. Jeg har 1 hjerte, som kan elske alt hvad Gud har skabt. Alle mine venner, min familie og mange fler'"

mandag, november 03, 2008

Just another manic monday

Morgenmaden mangler. Meget meget morsomt...hø hø..
Motorsvigt i metalgul golf. Udsigt til køretur med slæbetov.
Vokseværk i venstre ben. Ulykkelig ude af stand til at cykle.
Mor må mestre massive mængder af tøj og tasker på egne ben.
Mandag morgen mugger mange meget.
Måske må man mangle meget mandag.

tirsdag, oktober 21, 2008

With wonder, Lord, we see your works.

Jeg er stødt på methodist.org.uk - metodistkirken i England, når jeg har surfet rundt og "netkirket" den. Det er et fantastisk website med et daily Bible study, der hedder; A word in time. Der er først et bibelsted, dernæst en grundig kommentar og mulighed for, at du selv kan poste en kommentar og dele dine tanker med andre. Samtidig linkes der til Methodist Prayer Handbook. Til sidst er der 3 spørgsmål til eftertanke, der slår pusten ud af mig hver gang:

Do you remember to look for God in new places and give thanks for God's grace in bringing you there?

Where have these new places been for you? What did you find there?

What kind of reminders do you need to reassure yourself that God is always with you?


Når jeg ind imellem klapper bibelen hårdt sammen og lægger den væk i vrede [forældet mytologisk verdensbillede] eller når jeg i lang tid har undersøgt bibelen videnskabeligt og glemt og ignoreret, at Gud kan tale til mig gennem det, der står, så oplever jeg ofte meget stærkt, at Gud taler til mig på andre måder. Fx på køreturen hjem fra København gennem det fantastiske scenariske landskab op igennem Gribskov [bare rolig, jeg har begge hænder på rattet] eller gennem musik eller uforudset gennem et andet menneske, der kommer mig til hjælp.

At se Gud gennem det, der sker, giver mig et kæmpe forandringsperspektiv: fornyelse og mod. At se Gud gennem andre mennesker, gør verden til et bedre sted at være for mig. Alle mennesker rummer noget værdifuldt og det er fantastisk, når du får øje på det.

Verden kan også være fuld af idioter, men møder jeg mere end 2 på en dag, så er det en reminder til mig selv, om at se indad og finde ud af: "hvad er det i dig, der gør, at det her føles så tungt? " Er jeg ved at flyve op under loftet i raseri over mine børns opførsel [og loftet går nu helt op til kip], så husker jeg mig selv på, at når jeg peger fingre ad dem; "Den er da helt gal med dig du", så peger der altid 3 fingre ind mod mig selv. Jeg har et hovedansvar for den gode stemning.

Det er uyre vigtigt for mig at have en daglig ramme omkring mit trosliv. For jeg vil ikke miste det igen. Den åndelige forbindelse skal holdes ved lige. En af mine præster har introduceret mig for tidebønner, og selvom den faste form ikke tiltaler mig, så kan jeg godt lige princippet. Jeg starter og slutter hver dag med at modtage dagen fra Gud og give den tilbage med tak. Jeg har et ønske om at stå op kl. 6, tænde lys og bruge tid på meditation uden ord sammen med Gud. Det virker fantastisk, når det lykkes, men oftest er jeg ikke rigtig vågen, før Rasmus sparker mig ud af sengen kl. 6.30 eller ungerne hopper på mig kl. 7, når de vil se morgenhår i fjernsynet. Om formiddagen, når jeg har afleveret børn i børnehaven, har jeg et fast gymnastikprogram og et øjeblik foran computeren med A word in time. Ellers forsøger jeg at få tid til bøn, hver gang jeg spiser et måltid. Og løbe indtil, jeg kan høre, at fuglene synger. Det daglige brød og det sunde liv skal forstås både fysisk og åndeligt.

fredag, oktober 17, 2008

I en kælder sort som kul

Nede i fru Aaens kælder, går min fantastiske far og maler vinduer. Det lysner. Yeah! Han er uden sammenligning den mest hensynsfulde håndværker, jeg nogensinde har haft gående. Han dækker tingene af, før han sliber og tørrer op efter sig og rydder op. Det har været kanon hyggeligt at have ham listende rundt omkring mig, mens jeg sidder og arbejder og så fornøjeligt at lave frokost til ham og få en god sludder, mens vi spiser.



Vi har boet i kælderen siden sommerferien, hvor vi gav os til at rive loftet ned i dagligstuen for at få loft til kip.

Her er et billede af min udflytterreol, hvor alt som, jeg har skullet bruge de sidste 2 måneder, ligger. Fantastisk at blive mindet om, at jeg faktisk ikke har manglet alt det junk, der i øjeblikket er opmagasineret i mit kontor oven på.


Vi spiser middag sammen med vaskemaskinen og tørretøjet. Her nyder vi Luskfars chili con carne:


Freja og Julie er nemlig på efterårsferie i denne uge, så alt vi har spist har til en afveksling været spicy og sammenkogt. Børn bryder sig taditionelt ikke om mad, der er blandet sammen til ukendelighed - heller ikke vores [og heller ikke mig]. Olivia er dog stadig altædende og spiser meget med stort velbehag.

Rasmus' chili con carne
(family size + noget til fryseren på dage, hvor fru Aaen ikke er hjemme) Tid: 2 timer + 1 nat (arb: 30 min)

Svits 1500 g hakket oksekød. Tilsæt 4 hakkede løg og 4 fed hakkede hvidløg og 6 peberfrugter i tern og 2 ss chilipulver, 2 ss spidskommen, 4 laurbærblade, 1 ss oregano og 1 ss paprika. 4 oksebouillonterninger smuldres i. 3 ds hakkede tomater, ½ l mørkt øl, 1,5 dl mørk balsamicoeddike hældes i. Lad det simre i 30 min. Tilsæt 1 kg udblødte røde kidneybønner. Lad det simre videre i 30 min. Tilsæt 6 friske hakkede røde chilier. Lad det simre videre i 30 min. Smag til med salt, peber og bræk 50 g go mørk chokolade ned i gryden. Lad det koge 10 min tilsidst ved lav varme. Serveres i dybe tallerkener med en klat cremefraiche og friskbagt majsbrød. Velbekomme

onsdag, oktober 15, 2008

Hvad er din holdning til abortgrænsen?

P1 kører i baggrunden, mens jeg forgæves forsøger at koncentrere mig om mine latinske gloser. Povl Friis sender direkte debat om de juridiske abortregler og bringer endnu engang sindene i kog.

Hvis rettigheder skal vægtes højest; kvindens ret over egen krop eller det ufødte barns ret til livet? Og hvad har faderen at skulle have sagt? Hvem skal have ret til at bedømme, hvornår en graviditet skal afbrydes; samfundet og lægevidenskaben eller familien? Hvor meget kan samfundet tillade sig at bestemme over en kvindes livsførsel sådan, at hun ikke skader sit ufødte barn?

Spørgsmålene kommer med jævne mellemrum op at vende, når dele af sundhessektoreren argumenterer for at udvide gravides rettighed til abort helt til uge 18 ligesom i Sverige. Begrundelsen er nakkefoldsskanningen, der ligger i uge 13, og som er en risikovurdering for at få et barn med downs syndrom. Argumentet er, at forældrepar ikke skal have en abortgrænse hængende over hovedet, når de skal træffe den vigtige beslutning om de vil beholde barnet eller ej, men træffe en afgørelse uden pres. Modargumenterne er, at en abort i 18. uge er alt for hård for kvindens krop fysisk og psykisk, da fostret skal fødes vaginalt, og at systemet i praksis foregår uproblematisk i den forstand, at familier, der venter et handikappet barn får disepnsation for abortgrænsen og får bevilliget aborten, hvis de ønsker det.

For tiden raser debatten også i min babyklub, hvor diskussionen altid bliver særligt følelsesladet og skinger, fordi den foregår i et forum, hvor alle har fokus på graviditet og ønskebørn og ofte har lidt under ufrivillig banrløshed og spontane aborter.

Jeg synes ikke, at det er et svært spørgsmål. For min skyld kunne de hardcore rykke abortgrænsen til 0 uger. Den enkelte kvindes ret og ansvar til at vælge for sig selv begynder allerede inden barnet undfanges og når man først er gravid, så er der det voksende livs rettigheder at tænke på også. Om man er parat til at blive far og mor er en risikovurdering og et valg, man har ansvar til at tage stilling til, før man hopper i kanen. Om det er et rask eller sygt barn, man venter er et livsvilkår, mennesker ikke kan kontrollere. Jeg er ikke imod abort. Jeg synes det er vigtigt, at der bliver taget hånd om unge piger, som er kommet i vanskelligheder, blevet voldtaget eller ikke er istand til socialt og psykisk at tage sig af et lille barn. Men retten til den fri abort må gerne aflyses i min optik, samtidig med, at muligheden for at få bevilliget en abort bevares. Det er for mig at se at samråd af eksperter, der skal afgøre sådanne sager og tungen på vægtskålen skal være barnets levedygtighed og moderens sikkerhed og sundhed fysisk, psykisk, socialt. sådan fungerer systemet rent faktisk også i dag, hvor man kan få bevilliget abort på genetiske, sociale og etiske indikationer. Forældre kan jo anke, hvis de får afslag på abort, og det kan de jo blive ved med at gøre, for til sidst at bortadoptere barnet. På den måde varetages det voksende livs rettigheder og fædre og mødre fritages for at bestemme over liv og død.

Herudover synes jeg, at det er ulækkert at abortere fostre på baggrund af en risikovurdering for downs syndrom. Hvis gravide ligger i risikogruppen skal der foretages udvidede undersøgelser for i det mindste at være sikre på ikke at afbryde en sund og rask graviditet. Ja mongolbørn koster mere for samfundet, men deres liv er ikke mindre værd. Alle børn har ret til livet og en værdig tilværelse.

Og et sidste opråb, som ikke er en indskudt bemærkning: hvorfor har fædre så ringe rettigheder i forhold til deres børn? I ligestillingens navn; Det er bare for meget!

En graviditet er [udover at være et fantastisk mirakel] også et fremmedlegeme i kvindens krop, som i egentlig teknisk forstand kun kan eksistere dér fordi der er en immunbarriere mellem moderen og barnet. Derfor er abortspørgsmål seriøst komplicerede etiske dilemmaer. Det er ikke kun et spørgsmål om kvinderrettigheder, men netop 2 individer, der skal beskyttes. Det er en retfædiggørende årsag til, efter min mening, at samfundet skal indover og bestemme og oplyse og rådgive den enkelte kvinde og familie, når de kommer i glædelige omstændigheder eller måske havner i en svær situation, som lægevidenskaben sætter dem i, om de skal afbryde eller bevare graviditeten.

Hvad synes du? Skal abortgrænsen være 0, 12 eller 18 uger?

tirsdag, oktober 14, 2008

Det bedste råd om Finanskrisen

Her er dagens smil og det bedste citat om finanskrisen:

"Never invest in any idea you cant illustrate with a crayon"
[Peter Lynch]

mandag, september 29, 2008

Hjemrejsedag

I dag er jeg kommet hjem til fodbad, kærester og en god nats søvn, før hverdagen begynder igen. Ude godt, men hjemme bedst. Uhh hvor er det godt.

Formiddagen skulle jeg egentlig have brugt på Capitolmuseet, for bl.a. at se
en stor fod og et stort hoved fra kejser Konstantins kultstatue, men du kan jo se det på billedet Luskemor.






Jeg fandt en god kop kaffe på Termini og luskede ned og fik styr på de sidste indkøb til dem derhjemme. Jeg overvejede, at købe en Snekugle med paven til min mand, men endte med nogle lækkerier i form af oliven, pølse, lidt vin og biscotti til en hyggeaften uden børn.





Vi landede i Kastrup sidst på eftermiddagen med 1 times forsinkelse. Luskefar var der med Luskefiserne for at hente mig. Det var et glædeligt gensyn.

søndag, september 28, 2008

Gelato Orso

Vatikan museerne
ara pacis & augustus mausolæum
Via appia anticia
Catacomberne
Santa Maria

Den sidste aften var jeg på ristorante med et flok festlige piger, husets vino rosso, bruscetta porcini e pomodoro og spaghetti med tomat og basilikumsovs, afsluttet sammen med resten af holdet på pub med gelato og listige drinks i flotte farver. Udtrykket gelato Orso, som er blevet turens brand, ringer stadig for mine ører. Det er for dumt, men sjovt, til at forklare.


Det har været en rigtig god tur med en fantastisk flok historikere og andre humanistiske fortidslevn. Der har været en perfekt blance mellem skovtur og studier - hyggesnak og fagsnak. Alle har været topmotiverede og gode til at komme afsted og ud over stepperne.

lørdag, september 27, 2008

These vagabond shoes are longing to stray

I dag har jeg vaeret paa bustur i albanerbjergene og vindistriktet Velletri - lige syd for Rom.

En helt igennem fornoejelig tur med guide om romersk landbrug og rundvisning paa et olivenolie presseri og vinfremstilling, og rigelig proevesmagning af omraadets produkter. (griner... fordi det er min foraeldres generation, der hoerer opera og tager paa vinferie til Sydeuropa.)

Maaske ser jeg ikke helt saa fornoejet ud - men det er misvisende - jeg var ikke helt klar over at billedet blev taget.


Her faar vi en prima bestaaende af vin, oliven, bruscetta med oliven og hvidloeg, vindruer og biscotti. Senere fik vi kaempe landfrokost med 3 retter mad og mere vin. Paa vejen hjem var der faellessang i bussen - et udvalg af historisk institut fra vort hjemland saa yndige sange - og knap saa yndige....

Dejligt vejr i landsbyerne Guilianello, Cori, Rocca og Massima, så der blev høstet vin.


Dette billede opfylder naesten mine droemme. Jeg var helt pjattet efter, at vi skulle goere et stop ved Nemi - en vulkansk bjerg soe som denne. Ved Nemi - som ogsaa kaldes Dianas spejl, ligger der nemmerlig en helligdom for gudinden Diana Nemorensis paa et klippefremspring. Jeg skrev Bachelorprojekt i sin tid om hvordan Diana er blevet tilbedt her som gammel foedsel og maanegudinde og som jagtgudinde - og om det bemaekelsesvaerdige og berygtede praesteskab, der hoerte til kulten og som Sir James George Frazer har behandlet i sit skelsaettende religionshistoriske vaerk The Golden Bough. Desvaerre kunne det ikke lade sig goere at koere omkring Nemi, selvom vi var i omraadet, fordi det var en bestilt tur. Guiden sagde; der er ganske vist et punkt hvor man kan se baade Nemisoen og den lidt stoerre Albanersoe.... men der kommer vi heller ikke forbi... aaaarh, den maatte jeg aede og tage til takke med Gandolfosoen, hvor paven har sit sommerresidens.

Tilbage i storbyen tog vi til aften endnu et noerde-rade hen omkring Ara Pacis og Kejser Augustus Mausolaeum. (Right through the very heart of the city that doesent sleep.)

Ara pacis - fredsalteret blev opsat paa Marsmarken aar 9 for at aere Augustus paa hans triumftog hjem til Rom efter sejr over Spanien og Gallien og mere symbolsk for at fejre den fred, der fulgte med Augustus sejre, der endte mange aars blodige krige. Det er et fremragende stykke propagandakunst, der oensker at fremstille fred og fordragelighed personificeret af den romerske Gudinde Tellus i al hendes overflod og godhed og en visuel reminder om den militaere overmagt, der har tilvejebragt freden - det juliske-claudiske dynasti.


Laeg maerke til hvor herligt det er, at ogsaa boern er med i processeionen. Traekker far i togaen, holder mor i haaenden, haenger fast i benene. Ellers et sjaeldent syn. Det var ikke tilladt for kvinder og boern at deltage i den offentlige kult i det antikke Rom. De var henvist til at ofre til familieoverhovedets genius derhjemme ved arneilden i huset. Men naar man i kejserkulten ofrer til kejserens genius, saa menes der hans avlekraft, hans natur og hans vaesen og der er hele familien inkluderet og tilbedes faelles som et dynasti til samfundets gode.


Og nu sidder jeg saa her paa netcafe med New york New york paa hjernen - og skal ud og opleve lidt mere af storbyen loerdagaften.

These little town blues, are melting away
Im gonna make a brand new start of it - in old (Roma)
And if I can make it here, Im gonna make it anywhere

I find Im a number one
top of the list,
king of the hill

It's up to you....

fredag, september 26, 2008

Planning Pompeii is one thing. Doing it is something else



I dag gik turen til Pompeii med bus sydpaa ned gennem Lazioregionen til Campagnien.

Pompeii er det allervigtigste arkaeologiske hotspot, der fortaeller os om, hvordan dagligdagen saa ud for romerne i antikken. Pompeii var en romersk koloni, da den i 79 e.Kr. blev oedelagt og begravet af vulkanisk materiale, da Vesuvs top sprængte i luften i verdens mest berømte vulkanudbrud og naturkatastrofe, der dræbte 2000 af byens 20.000 indbyggere, flest slaver, som var efterladt for at passe paa husene. Stedet blev glemt og foerst fundet i 1500-tallet da en arkitekt tilfaeldigvis var igang med at grave en kanal og snublede over ruinerne. I 1700-tallet begyndte udforskningen af stedet og det fortsatte systematisk indtil vor tid. Der er 5 regioner i byen, der endnu ikke er udgravet.

Jeg har aldrig vaeret i Pompeii foer og mine forventninger til stedet var skruet op af 12 aars opsamlet viden om stedet. Jeg vil beskrive turen som et japansk inspireret haiku rade igennem ruinerne: En bunke sten. En afspaering. En gade. Endnu en gade. En bunke sten. En afspaering. I rivende fart. Vi fik overstaaet det hele paa reeelt 2 timer. Ikke det fedest.



me - wiping sweat away

Oplevelsen blev reddet for mig ved vetiiernes hus og mystikernes hus, hvor der endelig var lidt udsigt til dekoration paa vaeggene og mosikker paa gulvene og jeg for alvor kunne faa en fornemmelse af hvordan det romerske hus saa ud i antikken. I oevrigt en fantastisk fornemmelse at gaa rundt i de gamle gader. De er crowded af turister - saadan som de ogsaa maa have vaeret i antikken - en god rumoplevelse af en by - saadan som den var engang.




Fodgaengerovergang. Stenbelagte gader med hjulspor.




Grafitti på vaeggene - beskyttet af en tyk plexiplade. Stilladser, der holder de gamle murbrokker paa plads.

Vetiiernes hus.

Et typisk atriumhus for en romersk familie med vestibulum, atrium, impluvium, peristylum, tablinium, triclinium, cubicula og taberna. Et atriumhus er som ordet beskriver centreret om et atrium, en gaard med aabent tag og et basin til regnvand. Bagerst er der en gaardhave med en skyggefuld soejlegang. Huset har et herrevaerelse, hvor familieoverhovedet kunne modtage gaester. Herudover er der sovevaerelser og spisestuer. Ud til gaden laa der typisk små tabernaer, hvor der blev solgt alverdens ting. Disse huse er indrettet saadan at forretning og protokol kom først og fylder mest og derefter nydelse og afslapning bagerst i huset. Husene blev dekoreret med malerier paa vaeggene, mosaikker paa gulvene og nogle gange med statuer.

Et larium. Et husalter for de romerske guddomme larerne, der beskyttede marker, veje og vejfarende. Også skytsguder for den grund hvor en familia havde sin ejendom.


Scener fra indvielse til Bacchuskult.


Et depot med opbevaring af sager. Mumierne blev lavet, da Pompeiis genopdagere fandt ud af, at de lavaformede kroppe var hule indvendigt, sådan at det var muligt at lave en afstøbning af ofrene.














torsdag, september 25, 2008

O sole mio

I dag var der mere af Det gamle Rom paa programmet.

Vi lagde ud med Peterskirken, simpelthen den stoerste, rigeste og mest spetaculaere kirke i hele Italien. Et monument udfoert af aarhundredes mest geniale arkitekter og kunstnere. Denne gang glemte jeg ikke at klaede mig yderst aerbart, saa jeg kunne komme i betragtning til at blive lukket ind - og det var jo en helt fantastisk oplevelse; som at vaere paa museum i hele kirkehistorien.




Basilica Sct. Pietro
Alle hjoerne, flader og spraekker er pompoest udsmykket, og bygningen er altsaa 200 m lang og daekker 1500 m2. Den indeholder det ene spektakulaere mestervaerk efter et andet af Bramante, Raphael, Antonio da Sangello, Giacomo della Porta, Carlo Maderno og min egen yndlings; Michelangelo. Den foerste Peters kirke blev bygget i 300-tallet af kejser Konstantin paa Neros stadium Ager Vaticanus, hvor St. Peter siges at vaere blevet henrettet. I 1500-tallet paabegyndtes den nuvaerende basilica med form som et graesk kors, hvor alle siderne er lige lange og med den gigantiske kuppel i midten - placeret ovenpaa den gamle kirke -inkluderende den unoedvendige oedelaeggelse af mange skoenne byzantiske mosaikker og freskoer. Luthers hadeobjekt: afladsbrevene brugtes til at financere projektet, der tog over 150 aar at faerdiggoere. Senere blev kirken folaenget til et latinsk korsform og den massive ellipseformede plads foran Peterskirken blev lagt til.



Jeg havde glaedet mig til at se Michelangelos Pieta med mine egne oejne. Jeg havde forventet at blive slaaet af benene af et storslaaet syn, men maatte traekke paa smilebaandet. Pieta er ikke meget stoerre end den lille havfrue og staar skroebeligt paa sin plads bag skudsikkert glas. Men fantastisk, det er den!






Dette alterbillede var til gengaeld lige sagen. Jeg har altid elsket billedet af helligaanden, som en due paa vingerne med lyset stroemmende lige imod mig. Jeg vidste ikke, at det hoerte til paa hovedalteret i Peterskirken.




En lille basunengel og en varm tanke til den lille Olola derhjemme med de gode bloede kinder.

Eftermiddagen blev brugt paa Forum Romanum og Palatinerhoejen.













Jeg kender ikke nogen af dem, som jeg er paa studietur med, saa naar programmet er slut er jeg gerne paa egen haand, naar vi defilerer ud i sidegaderne i mindre grupper. Jeg fik en lang travetur alene i middagspausen. Til frokost fik jeg Spaghetti Americiana og en coca cola og en cappocino og en dejlig hyggestund i solen. Til aften trissede jeg en tur paa Piazza Navona og fik min gode gelato paa en baenk ved fontaenen, da moerket faldt paa og alle hyggelysene blev taendt. Det er godt for mig at vaere lidt ensom. Nyde og vove, maerke mig selv, laenges og savne. Og sikke mange umotiverede sjove samtaler, der opstaar af sig selv, naar man rejser alene. Da jeg sad med min is, var der fx en suspekt fyr, der trillede en metalkasse hen ved siden af mig. Han aabnede den og begyndte at tilslutte diverse ledninger. Jeg spurgte ham, om det var en vejsidebombe? Han grinede, og vi fik en lang snak, mens han riggede sit musikinstrument til og begyndte at lire de soedeste og fineste toner ud af en mandolin. O sole mio - var en sang til mig..... special for you.

onsdag, september 24, 2008

Bourna Sera

I morges steg jeg ret op af sengen, pakkede de sidste sager, kyssede Luskefar farvel og steg paa et tog til lufthavnen, foer der blev alt for meget liv i huset.


Til middag ankom jeg til Rom sammen med en stoerre uorganiseret maengde mennesker (omkring 35), som jeg skal vaere sammen med de naeste 5 dage - paa studie- og noerdetur. Vi er blevet degraderet eller opgraderet (vaelg selv) til arkaeologistuderende, fordi det saa er muligt at komme gratis ind paa mange sites. Vi laeser alle paa et institut, hvor man kan laese arkaologi og historie og det er taet nok paa sandheden for en italiener. Her er toert og solrigt vejr - 25 grader og jeg har bare taer i sandalerne.


Nu er moerket faldet paa - det sker meget brat omkring kl 19 - jeg sidder foran computeren og proever at samle dagens indtryk.

Det er et meget glaedeligt gensyn. Roms monumentalitet tager pusten fra mig. Mit hoved snurrer om kamp med mine traette foedder af at have trasket gaderne tynde i den historiske bydel i dag. Byen har bombarderet mig med billeder paa nethinden, og jeg har knipset loes som en gal turist for at indfange dem alle. De gamle arkitektoniske arvestykker og antikke ruiner - den ene mere mageloes end den anden - omringet af summende biler og Vespaer . Valentino, Bulgari, Dolce & Gabanna, smaekre unge skoenheder, gamle damer med efteraarsfarvet haar og bitte smaa kvinder indpakket i nonnedragt med kaempe kors om halsen - gaaende i klynger hen ad gaden. Trafikpropper under romerske akvaedukter. Skinnende cafeer og charmerende ristorantes. Hoeje moerkegroenne pinjer ved siden af gyldne rustfarvede bygninger og en dybblaa himmel med stjerner paa over mig.

Vi har besoegt Colloseeum og vandret henover Roms 7 hoeje, rundet Piazza Colonna og Pantheon, Trevi fotaenen og Den Spanske trappe og besoegt det gelateria, der kan bryste sig af at være pavelig hofleverandør.



Ruinen af Collosseum eller Amfiteatrum Flavium, som den egentlig hedder er jo imponerende. Raa og naadesloes magtfuld. Opfoert og faerdiggjort omkring 80 e.Kr. ovenpaa resterne af kejser Neros Gyldne hus og forgyldt og udsmykket med skatte fra andre bygningsvaerker omkring i imperiet - bl.a. fra Jerusalems oedelaeggelse og joedernes hellige tempel. (Stjaalet eller retmaessigt taget - hvad man ikke selv kan holde fast paa er vel ikke ens eget?) 50 m hoojt monument, der kunne rumme 70.000 tilskuere. Kejser Titus paabegyndte de makabre shows for folket med gladiatorkampe og doedsdoemte krigsfanger, der kaempede mod vilde dyr. Der blev opfoert soeslag og henrettelser af forbrydere for det blodtoerstige publikum. Amfiteatret blev brugt indtil 523, hvorefter jordskaelv har vaeret haarde ved bygningen. Den forfaldt i middelalderen, har vaeret brugt som faestningsanlaeg, spinderi og tilsidst som stenbrud. i 1700-tallet blev collosseaum fredet som mindesmaerke for de kristne martyrer, der doede derinde i detimponerende raedseslkabinet.


Pantheon er en anden af Roms store ikoner. Et storslaaet 2000-aar gammelt tempel dedikeret til de antikke guder - dem alle sammen. Bygningen har en fantastisk kuppel - den er lige saa hoej som dens diameter paa 45 m og i toppen er der et hul, der slipper lyset ind. I 600-tallet blev Pantheon til en kirke, hvilket nok er grunden til, at bygningen er saa godt bevaret for os i eftertiden.


De andre spoerger mig paa skift om det ikke er svaert for mig at tage vaek fra mine smaa piger. Det er det overhoevedet ikke. Selvfoellig kan jeg maerke fravaeret naesten fysisk og mine tanker kredser omkring dem derhjemme hele tiden - men det er fantastsik rart at traede ud af mor-rollen og bare vaere mig selv. Til gengaeld savner min mand helt afsindigt. Byen her er fuld af kaerestepar og romantik - og han mangler bare her hos mig. Vi kunne udemaerket Luske rundt her sammen i det evige Rom, der fortaeller historier om svundne emperier.

tirsdag, september 16, 2008

Kongebarnet


Min skønne Julie er blevet 3 år i dag. Her er hun med krone og kappe, det lille kongebarn.

"...så glæd dig ved livet, glæd dig ved dine børn.... Vi er dronninger i vores eget liv, og vi kan rumme det hele, såvel solen, månen, lyset, skyggen, dagen og natten! " [citat fra Inges dejlige kommentar til et tidligere indlæg"

mandag, september 15, 2008

Fra skovhuset til skovhusvej


Denne weekend har jeg prøvet noget revolutionerende. Jeg har været på retræte! Yikes - det'nemlig rigtigt, det er sådan noget med at trække sig tilbage, ud i en skov og meditere. Vildt!

Vi var 6 kvinder samlet og gik fredag aften ind i stilheden sammen. Jeg har aldrig prøvet det før, men jeg vidste med det samme, at jeg befandt mig rigtig godt med det. Kun at åbne munden for at be' en bøn eller lovprise Gud. For alvor smage på maden, lytte til musik eller vinden i træerne eller husets lyde. For alvor mærke efter og se noget større. Sanserne bliver forstærket en milliard gange, når hovedet ikke bliver bombarderet med stimuli og indtryk og larm. Sikke en mulighed, at miste fornemmelsen for klokkeslet og bare følge dagens rytme med dagslys, måltider og samlinger med bøn og meditation. Søge dybere ned og ind i sig selv med stilheden som værktøj. Finde nye måder at kommunikere på end talen. Grine, hvis noget synes komisk. Græde, hvis noget synes trist. Sove, hvis kroppen har brug for det.

Temaet vi var fælles om var: "Herren, min styrke, mit skjold, på ham stoler mit hjerte” og vi mediterede over bibeltekster, der på alle mulige måder handler om vores hjerte.


"Når Bibelen taler om ”hjertet” mener den vort indre liv. Hjertet er det skjulte bedekammer i vort inderste dyb. - Menneskehjertet er skabt til bøn – til kærlighedens møde med den anden – og forbliver rastløst inden i os indtil vi lukker op for Ham, der banker på dets dør.” Peter Halldorf

Kærligheden er livets store gave. En dobbeltbevægelse - modtage og give - ind og ud - ligesom vores vejrtrækning. Det møde hvor man ser og lader sig se, hvor intet længere er skjult for den anden, hvor der ikke længere er noget at skjule.

Det var en virkelig stærk oplevelse at unde mig selv tid sammen med Gud. At falde på knæ og overgive mig til kærligheden. Trække vejret dybt, mærke kærlighedens nærvær. Lade mig omslutte af varme og mærke kærlighedens lægende kraft. Tænde lys og sende taknemmelige tanker afsted for alt det, jeg får lov at være en del af.

Matt. 6.21
For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

Ordspr. 4.23
Frem for alt: vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.

Salme 131
Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt
mine øjne er ikke stolte
Jeg omgås ikke med store planer,
der er for underfulde for mig.
Nej, jeg bringer min sjæl til hvile og ro;
som barnet hos sin mor
som barnet er min sjæl i mig.

Fil. 1. 20
Giv mit hjerte ro i Kristus

torsdag, september 11, 2008

Another day! Another gray hair for mom!

Dagens smil. Tak for den Rasmus!


"Eww! Whats This? Something scrapped off the bottom of boots. Im not eating it!"

"Calvin! I made this last week and you said it was your favorite meal of all timeand you wished we could have it every day for the rest of your life!"

"Well now I hate it"

"Another day! Another gray hair for mom!"

onsdag, september 10, 2008

Jeg gemmer mig fra mit garderobeskab

Jeg har brug for en overspringshandling for at komme væk fra min egentlige overspringshandling: at rydde op i skabet.


Hele formiddagen har jeg [fortrængt latinske gloser] sorteret tøj og lavet sirlige stakke: "i brug", smid ud" og "måske en dag". I et øjebliks sindssyg fandt jeg det også nødvendigt at give mig til at flytte rundt på hylderne. Hvad end motivet var, så er det et skrækkeligt rod, som jeg kan rette op på resten af aftenen, hvis jeg skal gøre mig noget håb om at komme i seng. Hele sengen er nemlig fyldt med spejdertøj, malertøj, børnetøj og gymnastiktøj.

Hvad kan jeg forresten putte i skabet for at blive fri for den hengemte lugt? Jeg bryder mig ikke om noget rigtig stærkt og syntestisk [som fx vaskepulver], men der er brug for et eller andet i retningen af "summer in a bowl" jf Joey Tribbiani.

torsdag, august 28, 2008

Farvel Wondermum! Goddag Luskemor

Det er tid til at skifte alias igen. Jeg låner udtrykket Luskemor fra min babyklub på Netdoktor.dk for en tid fordi det bedre afspejler hvem jeg er og hvor jeg er.

Er der et ledigt øjeblik, så foretrækker jeg at slå benene op og nyde en kop kaffe og en stund med avisen, frem for at fare rundt og forberede mig på næste ryk og rushhour. Opvasken kan sagtens vente; den er jo ny hver en morgen. Gæster i mit hjem ved, hvor de skal sætte deres fødder, så de ikke falder og brækker benene i et stykke legetøj. Det er godt nok! Det er da skønnest at springe over gærdet, hvor det er lavest. Uheldigvis har denne indstilling til hverdagen også en slagside, der hedder lappeløsninger og damagecontrole.

Ind imellem føler jeg, at jeg sjusker så meget, at jeg ikke begriber, hvordan det kunne gå så galt. Selvbebrejdelse er en forfærdelig byrde, jeg dømmer ofte mig selv uden nåde og har svært ved at slippe mine fiaskoer. Jeg ved godt rationelt, at det ikke er den fede ting at gøre, men det er ikke nemt at ændre oldgamle tankemønstre til sundere praktisk adfærd. Men jeg øver mig. I dit liv er gode og dårlige ting jo viklet ind i hinanden. Spørgsmålet er bare, hvis de gode og dårlige ting ikke kan vikles ud, hvordan kan du så leve med det på en tilfredsstillende måde? Og hvad kan du gøre for at fokusere på at gøre godt og stole på Gud? Det er en kæmpe trøst for mig at opleve en levende kærlig Gud, der viser selv en dommer som mig sin nåde og tilgivelse.

Når jeg er helt på toppen, så er jeg - helt ærligt – en fantastisk mor. Jeg elsker bare at sidde stille og nyde samværet med mine unger. Jeg er hamrende go til at læse deres signaler, prøve at forstå hvad der foregår inde i dem og give dem en sund kontakt. Jeg er sjov og fantasifuld. Når min 2-årige kan høres synge af sine lungers fulde kraft "jeg er så smuk og dejlig. mine øjne skinner stærkere end nogen sol", så ved jeg, at et eller andet har jeg da gjort rigtigt. Jeg ved også, at jeg ikke behøver at tage vare på den gode stemning hele tiden samtidig med, at jeg også har gang i styringen og planlægningen og udførelsen af madlavning, indkøb af vintergarderobe, akut assistance og service til børnene og hvad der nu ellers byder sig. Men der er også perioder, hvor jeg i forsøget på at være den perfekte mor, slår knuder på mig selv og kører på konstant overdrive i højeste alarmberedsskab. Jeg har dårlige stunder, hvor jeg ikke magter børnene. Hvor kommunikationen halter og jeg hurtigt står med 3 små skrigeballoner. Så tager Luskefar over, og jeg tager lige en pause for at få klaret hovedet. Hvis han ikke er hjemme, så klarer vi den, indtil han kommer hjem.

Jeg er ved at komme mig ovenpå en grim stressreaktion, jeg havde i foråret. Jeg er begyndt at rydde op i de ting, der stresser mig, så de gode stunder kan få overtaget over de dårlige. Jeg har fået styr på min barndom og har det efterhånden helt godt med at være mor og med at være mig. Ved at være opmærksom på sin bagage fra barndommen kan man nemlig blive den mor, man gerne vil være for sine børn og den kone, man gerne vil være for sin mand. Det er muligt at vælge hvilke værdier, der er vigtige for jer og hvordan I vil indrette jer, så jeres børn får den livsnødvendige nærhed og kærlighed og kontakt fra deres forældre som de har behov for.

”Vil du have fred i dit sind, skal du lukke drømmen ind”, med dagens Disney-morale fra Peter Pan, som kører for 7. gang i denne uge, så vil jeg sige: Farvel Wondermum. Goddag Luskemor.

mandag, august 18, 2008

Færdigbehandlet


I løbet af foråret og henover sommeren har jeg deltaget i et gruppeforløb for voksne børn af alkoholikere med formålet at blive bedre til at håndtere kriser og konflikter. Du ve'; få bearbejdet min fortid for at få det bedste ud af min nutid.

Undersøgelser viser, at mange børn af alkoholikere ikke finder livet meningsfuldt, forståeligt og håndterligt. Tak skal du ha! Alkoholproblemer påvirker ikke kun den, der drikker, men berører i allerhøjeste grad også de personer, der er følelsesmæssigt knyttet til den pårørende.


Det sluttede i mandags og nu er jeg færdigbehandlet. Det føles mærkeligt trist, næsten helt forkert at få sat den etiket på sig. Jeg synes måske snarere, at jeg lige har fået begyndt. Jeg har rakt ud, jeg har fået hjælp, men der er på sin vis ikke meget, der har ændret sig endnu.

Jeg er jo sådan en type, der gerne vil ha styr på hele verdenssituationen - det hele på en gang. Det har pint mig i den grad, at jeg i en lang periode ikke har haft styr på en skid. Mit indre har været fyldt med tvivl på mig selv, med vrede, skyld, afmagt, frustration, frygt og alle mulige andre negative tanker, hvor intet i verden virker rigtigt.

Nu må jeg finde mig i og forsøge på at acceptere, at det er et levende liv, der her er tale om. Mit liv. Jeg må tage imod det i små bidder - det er ikke muligt at gabe over hele kagen. Jeg ved og jeg kan mærke, at inden i mig findes uhyre mængder kærlighed og styrke. Nu gælder det om for mig at tage de nødvendige skridt til også at huske på det og blive ved med at tænke ud fra det, så min selvtillid kan bygges op på ny.


Used to be sad, used to be shy
Funniest thing, the saddest part is I never knew why...
Kickin' myself for nothin' was my favorite sport
I had to get out and start enjoyin' 'cause life's too short

(lyrics by Bergman & Shire)


fredag, august 08, 2008

Skrig, Barn! og led mig, Lyn!

Hvordan foretrækker du at tilbringe din ferie?

Hvis du spørger mig, så vil jeg sige at en dejlig afslappende dase- og badeferie, hvor fridagene nydes i familiens skød med sandslotte på stranden og en god bog i skyggen kan da være meget sjovt - i 5 minutter. Næ, når hverdagene kan beskrives som at køre 65 km i timen på racercykel ud af landevejen [husk hjelm], så foretrækker jeg en ferie væk fra vinden som bjergrytter, selvfølgelig i front med den plettede bjergtrøje på. Op ad bakke, med mælkesyre i benene og sveden sprøjtende fra panden på de højeste stigninger. Se det er ferie. Gerne lidt adventure med eksotiske feriedestinationer, græshoppeplage, lynnedslag og vulkanudbrud af børneskrig.

Således har jeg drømt om kanoture og skiferier, spejderlejre og jordomrejser med 3 små børn. Ambitioner er der nok af. Kufferterne bugner, jeg bliver ved med at finde ting frem, Rasmus pakker bilen til bristepunktet [det ville være nemmere at sætte hjul under huset] og alle glæder sig til dagene i telt eller sommerhus. Nu skal der hygges, leges, snakkes, fiskes, vandres og spises til den store guldmedalje og den gule førertrøje. 7 dage uden stressede morgener, skrig og skrål i ulvetimen og regninger, der vælter ind ad brevsprækken. Ud over at lægge mobil, computer og fagbøger på hylden skal tiden bruges uden kontrol og planlægning på at komme hinanden ved. Måske er det længe siden, vi voksne rigtig har talt sammen. Om hverdagen og om drømme. Og børnene finder snilt på nye lege ud af det blå og opdager verden på ny. Ha!

Det der med at slappe af, er ikke altid lige nemt. For det kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker. Fx er det meget almindeligt, at mænd og kvinder har forskellige forventninger til ferien. Der er både forventningerne til, hvordan man som voksne gerne vil nyde fridagene, og som mor og far tænker I helt sikkert også på, hvad der er sjovest for børnene. Men hvis utifredsheden og panikken begynder at overtage følelsesregistret på ferien, kan man jo altid spørge manden, om han hygger sig! Det er en god ting finde nysgerigheden frem og prøve at være lidt åbne over for hinanden. "Rasmus, synes du ikke at det var spændende dengang du var på cykeltur på Bornholm med en gravid kone og 2 børn under 3 år bagpå i en cykeltrailer?"

Næ, hemmeligheden ved en god ferie er at det føles som ferie. Midt i ambitionerne om at ville det bedste for familien, skal man huske at mærke efter, hvad man har allermest lyst til og ikke glemme at en afslappende ferie med 3 små børn er en utopi. Herhjemme plejer vi at sige; "py ha, nu er ferien overstået, så skal vi slappe af..." Alligevel giver ferietiden en stor bonus til familielivet. Når man kommer hjem og det er overstået, har vi fået en større samhørighed og en ny viden om hinanden. Det er meget udviklende. Man behøver ikke tro, det skal gå perfekt, konflikterne på ferien er med til at give os erfaringer om, hvem vi er i vores familier. Det er en værdifuld oplevelse. Dog kunne jeg godt tænke mig at give min mand [mit geni af en tekniker og lækker håndværker] en opgave: I tegnefilmen Monsters Inc er der et kraftværk, hvor man udvinder energi af børneskrig - energi som omdannes til elektricitet. Kunne du ikke udtænke sådan en installation Rasmus. Give mig noget mere energi, så vi kan holde til ferien næste år....

torsdag, august 07, 2008

Wondermums guide til farverige ferieoplevelser med børn

Uden planlægning og en god portion forudseenhed kan I få en herlig mislykket tur og en maximal oplevelse af stress. Hør bare her:

Vælg fx camping på Lolland som feriemål. Der er masser af aktivitet for børn i Danmarks sydlige egne. Lalandia, Knuthenborg Dyrepark, strandene og naturskønne områder for ikke at glemme Oldemor og Oldefar og et væld af botaniske haver. Og så kan man sige generelt om Lolland at det efterhånden er fuldstændig menneskeforladt, så man skal ikke kæmpe med andre om fx retten til en parkeringsplads.

Campinglivet er skønt. Der er jo de store beboelsesvogne med mikrobølgeovne, fjernsyn og flagstænger - omhyggeligt indhegnet, så man undgår kontakt med andre feriegæster. Og der er rige muligheder for børnene at få tiden til at gå. Fx legepladser med hoppepuder og svævebaner, hvis man ser bort fra, at disse steder som oftest er domineret af store terroriserende drenge, der driller eller stjæler din bold - eller at der er så mange myg på pladsen, at det er det rene blodbad at bevæge sig uden for teltet.

Husk endelig inden du tager afted at lade være med at anskaffe dig et såkaldt campingpas. Det er nemlig en forudsætning, som giver dig adgang til at slå dit telt op rundt omkring i kongeriget. Og glem for din egen helses skyld, at du bliver plukket, når du tager på camping. Overnatning samt billetter til div. forlystelsesparker koster ca. det samme som en afbudsrejse til de varme lande.

Pak pusletasken med babys flasker, sutter, bleer, klude, solbriller, creme, hatte og bamser. Husk endelig at pakke det hele i samme taske, helst en taske, der lige er nummeret mindre end hvad du har behov for at pakke. Så opnår du effekten af at hele håndbaggagen skal gennemrodes hver gang, du mangler noget og at du kan finde absolut intet.

Gode råd til en katastroferig biltur:
gør hvad du kan for at undgå at barnet falder i søvn. Du ved jo, at så kan hun ikke sove om natten. Det vil forebygge en del utilpashed... senere.
Henled opmærksomheden på landskabet. Du kan godt regne med at dit barn vil sætte pris på de fine synsoplevelser ved de talrige roemarkerne og landeveje.
Lad ungerne selv sørge for god udluftning og frisk luft i bilen, når de ruller vinduerne op og ned ustandseligt. En strid blæst og propper i ørerne giver en fantastisk afveksling på turen.
Undgå helt underholdning og mellemmåltider på køreturen. Uden kiks og vand slipper du helt for krummer i bilen. Undgå også tisfordriv som at tegne eller læse bøger. Og hvem gider at lade de små underholde sig med fx Teletubbies, mens I tilbagelægger motorvejene. Flere steder kan man erhverve sig dvd-afspillere, der kan sluttes til bilens cigarettænder. Sådan noget pjank.

Måltiderne på ferien nydes i fulde drag. Den indtages på græsplænen, tilberedt på trangia og ungerne kaster sig ud i nye smagsoplevelser med hvepse sværmende omkring sig. Glem en babystol. Bemærk at hvis baby ikke har sit eget sæde, som man kan spænde hende fast i under måltidet, så vil hun trampe rundt oven i alle andres mad. En 1-årig sidder sjældent særlig længe på sin numse - Det giver måltidet et ekstra krydderi.

Sørg for at have dage i ferieprogrammet, hvor I ingenting skal. Det giver plads til kedsomhed og nye påfund.

Generelt for støj gælder det, at det kan påvirke en person negativt. Det kan f.eks. være stressende at opholde sig i omgivelser med en lydstyrke på 140 dB, man kan få hovedpine og føle sig mere træt. En høj lyd eller støj kan medføre smerte i øret. Man taler om, at der er en smertegrænse for lyd, særligt hvis det er en højfrekvent lyd. Normalt vil du opnå det på en ferie med familien Aaen, når en eller flere af frøknerne Aaen ikke får deres vilje eller ikke lige gider fællesskabet.

God ferie!

søndag, juli 20, 2008

Tak for en god lejr

Lejren blev afsluttet i sommerland Sjælland med en delmængde skrig og skrål og grillpølser.


En dag på lejren startede med flaghejsning og morgensamling, hvor der var skønsang og en god historie. Vi tog bibelhistorien fra begyndelsen, hvor Gud skabte vores vidunderlige verden og sluttede med historien om Jesus: Kender du ham, som ku' gå på vandet og gøre vandet til vin?