fredag, juni 22, 2007

Smil - Det er sommerferie

Dagens smil! Jeg har lige afleveret eksamensopgave og har nu sommerferie.
Det er gået over alt forventning med at skrive og jeg har skrevet om et rasende spændende emne: At tolke Gud i dag. Den teologiske linje fra Bultmann til Grosbøll (Kan I huske præsten, der ikke tror på Gud?) Jeg linker opgaven her, når jeg får den oploaded. Jeg har længe fedtet rundt i gråzonen om Bibelen skal tolkes bogstaveligt, historisk-kritisk eller symbolsk som et stykke litteraturhistorie. Men ikke mere, nej nu er det slut. Det er sommer.

søndag, juni 17, 2007

Wille skratter.

Dagens smil! Han er bare for lækker. Husk lyd!



lørdag, juni 16, 2007

Alle trænger til et smil


Min blogger-veninde på Sismofytten http://www.dansesmoelf.blogspot.com/ har indført Dagens Smil, hvilket jeg synes er en fantastisk ide, jf titlen på min Blog: Smil - Gud elsker dig. Så jeg vil kopiere ideen og forhåbentligt være med til at sprede lidt glæde.

Blessed are they who can laugh at themselves, for they shall never cease to be amused.

torsdag, juni 07, 2007

strømpesokdreven vaskemaskine

Der er den forvaskede blå størrelse 19 med Peter Plys print på. Så er der den fornuftige børnemodel i uld, der engang har ligget i en pakke fra farmor. Og så er der Frejas med Bratz og den med den venlige pony. Der er den lilla med hjerter, der lige havde fået sin vaskemaskinedebut. Jeg taler naturligvis om sidste måneds fangst af ensomme sokker. Makkerløse strømper, der efter at vasketøjet er lagt sammen, ligger forladte tilbage i bunden af kurven. Hvor blir de strømper af? Jeg er sikker på, at mine børn hver dag kommer hjem fra daginstitutionen med begge strømper på. Ofte har de faktisk mere med hjem, end da de tog af sted. Et stykke afgnavet agurk på dage, hvor jeg ikke har lagt agurk i madpakken. Et sørøverkort. En bunke sten i jakkelommen. Visne blade. Diverse plastic dimser. Og beskidte strømper. Derfor må den mystiske forsvinden foregå her i huset. Det er en hån mod mig som husmor, når strømpesokkerne uge efter uge stadig ligger der på bunden af vasketøjskurven uden deres mage. Det må være vaskemaskinen, der spiser strømpesokker...

tirsdag, juni 05, 2007

The Klister Sisters

Mine børn går op i det høje C og F#, når deres mor forsøger at tørre, smøre, vaske, rede, pille, glatte, kratte, desinficere deres fjæs og lapper. Det forstår jeg også godt, og det er et slemt indgreb på deres personlige frihed og grundlovssikrede rettigheder, når jeg kommer med en klud. Men det er ufatteligt, så klistrede, fedtede, snottede, våde, beskidte og indsmurte, de kan nå at blive på ingen tid. Jeg fejrede grundlovsdag alene med mine piger i zoologiske have. Rasmus har forladt skuden og er taget på en fantastisk Microsoft-konference i Orlando, Florida. (Læs: Disneyland, Kennedy spacecenter med shuttle launch, Universal studios, Seaworld og hotel med suite og pool) Ideen om at køre i zoo på en national fridag må have været et udslag af momentarisk sindssyge: Vi stod i 20 m lange køer overalt. Også for at købe 2 pindeis og 2 stykker lyserødt slik, som de små kanaljer havde fundet på slikhylderne. Slikket, det såkaldte groovy compact candy, var i pulverform, opdagede vi, da vi fik flået det ud af plasticembalagen. Både Freja og Julie lagde ud med at hælde det udover Olivia og klapvognen, for derefter at slikke dåsens rester i sig (læs: smøre sig ind i det) Jeg respekterede mine børns intimsfære denne dag, for vi var kommet af sted uden vådservietter.

mandag, juni 04, 2007

Min datter, det store udendørsmenneske


Efterhånden er det ved at være en lille smule pinligt at have Julie med hen i børnehaven, når Freja skal hentes. Hun sætter omgående kurs mod legepladsen, hiver og flår i lågen og ignorerer alle opfordringer til at komme med hjem, når Freja er klar til at gå. Det ender temmelig forudsigeligt i et raserianfald, når jeg med magt må slæbe hende væk derfra, (mens jeg balancerer med lillesøster, rygsække og diverse løsdele og prøver at kommunikere med Freja om at følge frivilligt med) efter en rum tid med slesk lokken om de lyksaligheder, der findes derhjemme, for Julie kæmper imod med alt hun har lært. Situationen bider ikke på hende. Det er udelukkende legepladsen, der kan gøre hende tilfreds. Det er ikke fordi, hun ikke kommer ud. Det gør hun hver eneste dag med mindre vejret er usædvanligt ondartet. Julie har bare ikke tålmodighed til at vente på, at alle går ud. Hvor den trang til the great outdoor kommer fra er en gåde?