torsdag, december 28, 2006

Det er Jesus, der har fødselsdag!

Dette års jul blev igen en dejlig og hyggelig tid. Det blev til mange adventsfester og julefrokoster sammen med familie og venner. Juleaften fejrede jeg sammen med min mand og mine børn, og Mormor og Oldemor og Oldefar var med som gæster. Juleferien bliver lige nu holdt hos Farmor og farfar – der er skruet helt op for julehyggen, god mad efter traditionerne, præcis som jeg ønsker mig det hvert år til jul. Børnene er i centrum, og vi nyder dem - deres savl og støj og sjov - i fulde drag.

Midt i julehyggen er der god grund til at skænke omverden en tanke. Julen er den bedste tid på året - for mig - fordi jeg hører til de privilegerede, der er født et sted i verden, hvor de fleste har rigeligt og ikke behøver at kæmpe for at overleve. Men der følger et ansvar med vores rigdom! Andre steder på kloden er der kolossal forskel på fattig og rig. Vi har et fælles globalt ansvar for at alle mennesker kan få en bedre tilværelse.

Så i år bestemte Rasmus og jeg os for at revolutionere det årlige julegaveræs. Selve ideen med at udveksle gaver til jul er jo dejlig: At glæde og overraske sine kære. Men trylleriet og spændingen er forsvundet lidt for os: Vi ønsker os jo ikke noget! Når vi har brug for noget, så køber vi det. Plus, vi har svært ved rigtigt at engagere os i de gaver, vi køber fra en ønskeseddel... en ny mikrobølgeovn, en kniv og en gaffel til samlingen er hverken særlig personligt eller kreativt. Det bliver nemt et udmattende ræs - og dyrt.

Så i år bestemte vi os for at sætte verdens fattigste øverst på vores gaveliste. Det beløb, vi brugte på jul, gaver og godter, alt inklusiv, puttede vi også i en kuvert og gav væk til et godt formål. Ideen opstod, da jeg i sommer på kirkens årskonference hørte om en menighed i USA (the crasy americans), der er engageret i et hjælpeprojekt i Sudan. Mennesker i den kirke har 3 år i træk givet det samme beløb væk som de brugte på deres familie til jul. Det er ikke størrelsen af beløbet, der betyder noget, men princippet.. at det er Jesus, der har fødselsdag og ikke dig selv. Det betød rigtig meget for mig at høre, at det projekt gjorde en forskel for nogle mennesker i Sudan fordi de fik nødhjælp, men også for de mennesker, der gav. Deres liv blev også forvandlet af at gøre noget for andre. De kom tættere på Gud ved at gøre noget, som Jesus ville have gjort. Deres engagement i kirken blev større ved at få pengene op af lommen og være med til et projekt, der virkelig gjorde en forskel. At være kirke skal være noget, der gør en forskel i mit liv og i andres liv. Ellers kan det være lige meget. Så kan jeg ligeså godt gå i biffen, eller til fodbold eller noget andet sjovt. Hvor fantastisk ville det ikke være, hvis jeg kunne være med til at gøre en forskel... mere retfærdighed, mere barmhjertighed, mere ydmyghed i verden.

Vores julegave gik til et bespisningsprogram for fejl- og underernærede børn i Mulungwishi i DR Congo, der ledes af lokale sygeplejersker og jordemødre. Til programmet kommer der kvinder med deres fejl- og underernærede børn fra landsbyer i en radius op til 35 km. De får et måltid mad og mad med hjem til barnet de næste par dage. Børnene måles og vejes. Kvinderne undervises i kost og ernæring og henvises evt. til lokale klinikker for lægebehandling. Et fejl- og underernæret barn risikerer, hvis det ikke får hjælp i tide, at blive skadet for livstid på de indre organer, vækst og hjerne. Pigerne vokser op og bliver dårligt i stand til at gennemføre en normal graviditet. Dette medfører at de får dårlige eller dødfødte børn.

Vi omdelte ingen ønskesedler i år, men bad vores familie give pengene væk til bedre formål, hvis de ikke kunne finde på noget til to originaler som os. Jeg blev så glad for alle mine julegaver, men særlig rørt blev jeg over at få en gris, der nu går rundt i Malawi. Ude på landet i Afrika kan en fattig familie, der lever med truslen om sult, hjælpes et vigtigt skridt videre, hvis de får en håndsrækning i form af et lille husdyr. En so kan være starten til en hel lille forretning, hvor smågrisene fra soen opfedes og sælges. Selv en meget lille indtægt kan gøre en kæmpe forskel. Pengene kan gøre forskellen på om børnene kommer i skole eller ej, og pengene fra smågrisene kan udgøre forskellen mellem hungersnød og et normalt liv. Herudover fik vi også som en gave del i et af børnefondens udviklingsprojekter, hvor der skal etableres en børnehave i Benin.

Glædelig Jul

søndag, december 24, 2006

Velsignet juletid

Siddende ved brændeovnen med et væld af stearinlys stukket i mos og gran omkring mig på juleaften, svæver mine tanker omkring denne årstid. Med mine kære samlet omkring mig, med julekager og konfekt inden for rækkevidde og stille julesange i ørerne. Her er hvad der gemmer sig i mit hjerte, som jeg kan mærke, er sandt:

At fejre jul er en af de bedste tider på året for mig. Der ligger meget mere i det end øjeblikkets spænding og overraskelse, julemænd, godter og legetøj.

Over land og by går julens glade bud: At Jesus Kristus er født, vor frelser og vor Gud.
Du stjerne over Betlehem oplys hvert et hus og hjem med håb og fred. Send en stråle af Guds kærlighed.
Juleevangeliet er en historie om den største kærlighed, der findes. En kærlighed, der sletter alt, der gik galt, og som gør ting gode igen.

Lena Bergstrøm skriver noget meget vigtigt i sin bog ”At give plads til en anden”. Hun siger, at Gud møder os på 1000 forskellige måder. Han viser sig for os som barn og som voksen, og vi kan møde Gud med det barnlige i os og med det voksne. Vi er fuldstændige afhængige af ham og alligevel ansvarlige for vores liv. Oftest hører vi om Gud som faderen, som en forælder. Dermed bliver det for nogen af os, svært at elske Gud. Vores billede af hvad en forælder er, kan være billedet af nogen, som ikke magtede at elske os. Det kan tage lang tid at erfare og forstå, at Gud er den far, der overgår alle andre forældre. Den far, som vi altid har længtes efter. For nogen kan det være en hjælp i stedet at tage imod og elske Gud som en baby, der bliver lagt i vores arme. Et barn, som får hjertet til at flyde over og ansvaret til at vågne i os. Derfor blev Gud et barn, som sov i Marias arme og kravlede op på Josefs skød. Vi kan tage imod Gud på den måde, i vores arme, i vores skød.

Et lille barn er født! Det er et mirakel! Det ligner ikke noget andet barn i verden. Se det lille Jesusbarn, som han ligger der - blødt på strå i en krybbe. Se alle hans små tykke fingre. Der er fem på hver hånd. Neglene er mikroskopiske. Se de små sorte dun og krøller på hans lille hoved. Hør de små øffe-lyde, der kommer fra krybben. Se på hans forældre. Aldrig kommer de tættere på hinanden, end de er nu. En helt særlig intim stund mellem far, mor og barn. Varm hudkontakt og intense blikke, der mødes for første gang. Øjeblikke man aldrig glemmer, så længe man lever. Den lille ny verdensborger kaster allerede fra begyndelsen stråleglans af håb, forsoning og fortrøstning. Man kan skimte de store linjer i livet, tværs gennem hverdagene. Det er en gave, der vil blive givet i endnu mange år til hver eneste omkring barnet, der har øjne at se med. Hvert barn fødes med en tryllestav i hånden og fremkalder straks en mirakuløs virkning på sine omgivelser. En fantastisk følelse af munter højtid breder sig på hver eneste fødestue, når en fødsel er overstået. Portører og sygeplejersker ønsker tillykke. Far åbner en flaske champagne. Den bryske jordmoder bliver mild og ømt smilende. Farfar kvitter cigaretterne - noget som selv de mest standhaftige og stædige i familien ikke formåede at få ham til. Mormor lægger stilen om til en frisk ny start med fornyet livslyst. Ethvert nyt lille menneske, hilses som det det er: et vidunder. Et levende liv.

Du lille barn, som vi har ventet på. Jeg beskytter dig i nat. Jeg vil ikke høre dig græde. Jeg vil bringe dig lidt håb. Hvem har tændt den stjerne, som spejles i dit øje? Hvem kan reparere en verden, der er gået i stykker? Hvem kan vaske tårer bort? Er du selve himlen som jeg har i min favn?

Mennesket er skabt i Guds billede. Det betyder, at vi alle bærer på noget, som ligner Gud. Noget stort, noget kærligt, noget godt. Det er noget, som bor i blikket, i evnen til kommunikation og samspil og tilknytning. Båndet mellem mennesker er på en gang både skrøbeligt og stærkt. Det er her vi er mest sårbare og mest stærke. Når du sidder med et lille barn i armene, møder du et blik, der virker både urgammelt og splinternyt, noget oprindeligt og helligt. Et barn er skabt med noget stort inden i sig. Gud vil, at vi skal ligne ham. Det gode, som vi har inden i os, får os til at gøre gode gerninger. Vi tager hånd om hinanden, vi kan føle medlidenhed og sætte os ind i andres situation, vi trøster og opmuntrer. Hvis det derimod ikke tages alvorligt, forvrænges og ødelægges det, skades til ukendelighed, og vi mister modet til at se hinanden i øjnene. Gud vil, at vi skal elske. Det største bud lyder: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Og du skal elske din næste som dig selv. Kærligheden forudsætter at kunne give sig selv til en anden, at kunne sætte den andens bedste foran sit eget bedste.

Men hvordan er en sådan kærlighed mulig – den kræver alt af os, følelserne, viljen og tanken. Måske er det nærmeste vi kommer på en sådan kærlighed, netop den kærlighed vi har til vores børn. Den lægger beslag på os, tvinger os til handling og varmer vore hjerter. Kærlighed til et barn forøger vores evne til at elske og give plads til andre, også Gud. Følelsen af at blive taget i besiddelse følger med ind i forholdet til Gud. Længslen efter at blive et helstøbt og helhjertet menneske i forhold til barnet og i forhold til andre mennesker kan også føre os til Gud. Der er en vekselvirkning og et samspil mellem forholdet til disse små og til ham som er altings ophav; ”Den der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.”

Det er jul. Der er født et barn. Han er noget særligt. Han vil vokse op og blive til noget stort. Lad os juble og fryde os. Lad os beundre ham og tilbede ham af hele hjertet.

Ind imellem kvæles glæden i travlhed, stress og jag, glimmer og gaveræs, men der findes en sand juleglæde. For Gud er i blandt os. Han sendte sit lys til jorden. Dette lys er Jesus. Han vandt over død og mørke i kærlighed til dig og mig

Jesus
En stjerne skinner på himmelen i nat og det betyder for mig, at verden aldrig var helt forladt.
Englene synger højt i kor, synger om fred på vor jord. På en aften som denne, ønsker jeg det bedste for mennesker i verden. Jeg vil gemme en bøn til dig. Jeg vil vise dig, at det du gjorde, stadig har betydning. Jeg vil vise dig, at det ikke var ligegyldigt, at du kom. Jeg gemmer dig i mit hjerte her i aften. Hver eneste stjerne skinner stadig for dig.

fredag, december 15, 2006

I Dianas hellige lund


I efteråret har jeg arbejdet med et spændende og ambitiøst projekt. Jeg har undersøgt romersk religion med særligt fokus på gudinden Diana og arbejdet med kilder, der har kunnet fortælle mig hvordan hun er blevet tilbedt i Romerriget som jagtgudinde og gammel måne- og fødselsgudinde og hvilken betydning og udbredelse hendes kult har haft. I religionsundervisningens forskningshistorie kommer man ikke uden om antropologen Sir James George Frazer og hans skelsættende religionshistoriske værk The golden Bough. Heri bliver efterfølgelsesritualet for Dianas præsteskab behandlet og antropologisk materiale fra alle verdenshjørner bliver draget ind for at komme med en forklaring på ritualets betydning og eksistens. I Dianas hellige lund ved Nemisøen og den antikke by Aricia nær Rom blev et særligt træ bevogtet af Dianas præst, der også kaldtes lundens konge. Han var bevæbnet med et sværd og altid på vagt overfor at forsvare sig mod alle, der ville udfordre ham til kamp. Lykkedes det en modstander at brække en gren af det hellige træ og slå præsten ihjel, modtog han titlen som Dianas præst, så længe han selv var i stand til at forsvare sin post. Frazer bruger kildemateriale om Dianakult som afsæt for at belyse religionernes oprindelse og menneskets primitive mentalitet og behov for religion. Han kommer omkring opfattelsen af det guddommelige i naturen. Døende og genopstående guddomme i vegetationen. Sakrale konger, der menes at være guder. Menneskeofringer og syndebukke.

Han drager paralleller mellem mytologi fra alle verdensdele og kommer også med antydninger om hvordan Kristusfiguren passer ind i billedet. Frazers pointe er på linje med den tid han lever i at vise hvordan menneskets mentalitet har udviklet sig fra primitive stadier, gennem religionernes tidsalder og ind i videnskabens tidsalder, hvor logikken råder.
Vældig interessante ideer og teorier, der desværre ikke kan underbygges i det materiale, han trækker frem. Legenden om Dianas præst som fungerer som Frazers bevismateriale har han selv sat sammen og hentet fra digte, legender og gamle folkesagn ikke bare fra Dianahelligdommen men mange steder fra. En komparativ metode med springende konklusioner, der ikke godkendes i dag som videnskab og logik.
Læs mere her:

fredag, december 01, 2006

Filippinerne – where the days begins and ends with the whispering of the waves and the sweet smell of the coconut trees.

Ja til livet. Himmel og Jord december 2006

En dykkeroplevelse. Af Louise Aaen

I en lille jolle ankom vi til én af Filippinernes 7000 øer. Kaskader af vand havde stået ind over os i de 3 kvarter vi havde sejlet, så selv ikke pengesedlerne i tegnedrengen var tørre. Øen var et beskyttet marineområde, så første stop på øen var toldboden, hvor vi betalte for vores ophold på øen til bevarelsen af koralrevene og fortsat forskning og for at snorkle og dykke. Min mand og jeg fik os installeret i en lille bungalow, stor nok til to, der godt kan li´ hinanden. Elektricitet og rindende vand var skiftet ud med stearinlys og spande. Vi fandt hurtigt en indre rolig rytme: Sov længe, tussede rundt på øen, læste, dykkede, fik seafood til aften og brugte tid på at være sammen.

Her er en doven atmosfære. Fiskere padler væk i solopgangen i deres outriggerbåde. Dykkere dukker op til overfladen nede fra det blå dyb. Trænger til en kop kaffe og planter sig i en liggestol i strandhaven og ser ud over havet på fiskerne, bølgerne, børnene eller solnedgangen. En gruppe lokale hunde slapper af i skyggen. Mørket falder på efter en fantastisk solnedgang. Vi er ved at vende os til at solen farver himlen orange, violet og rød 2 gange i døgnet.

I vandet fik vi et indblik i, hvordan koralrev kan udvikle sig og vokse i fred for dynamitfiskeri, storme og tyfoner. Det klare lys og himmelblå vand gjorde det hele perfekt. Jeg blev overvældet den ene gang efter den anden. Korallerne havde de flotteste farver og formationer. Der er hårde koraller og der er bløde koraller. Nogle minder om søgræs eller tang andre minder om svampe. Nogle ligner hjerner, andre bordplader, nøgle rør, andre tråde eller spindelsvæv. Vi så fisk i regnbuens farver, muræner og slanger og oplevede mødet med havets ældste og klogeste beboer: havskildpadden.

Vi dykkede ned under overfladen til et vrag fra tiden hvor stedet var en amerikansk flådebase. Vi fulgte rebet fra en bøje langsomt nedad mod dybet. Ingen problemer med trykudligningen. Det gik som en drøm. Hovedet op og benene nedad og ikke flasken og numsen først som plejer at være min stil. Vi fulgte vragets dæk hele vejen rundt og betragtede livet omkring os. Lige over skibet så vi en stime barracudaer og mellem trådkoraller og søanemoner fik vi øje på 2 kæmpe flagermus-fisk; Alt liv hernede på 30 m er dobbelt så stort i forhold til fiskene på revet på 3 meters dybde. Vi så tun på 1-2 meter, kæmpe barser og kæmpe sommerfuglefisk. Og dér! 10 meter fra os gled en manta rokke gennem vandet. En flagermusefisk fulgte os nysgerrigt rundt om vraget og det var ligesom at sige farvel til en god ven, da vi måtte afslutte dykket og søge mod overfladen igen.

Verden føles god, når man kommer op fra et dyk. Tænk at få del i sådan et univers. Skabt ved verdens begyndelse fra Guds fingerspids. At padle af sted i lyset fra oven, der oplyser havet i alle mulige blå nuancer. At vende sig om og se det hele lidt fra oven. At være vægtløs. Strømmen, der leger med ens krop. Det er som at blive ledt af en usynlig hånd. Det er som at stole på en kraft, jeg ikke selv er herre over.

Præcis sådan er det med min tro; Da tiden var inde sendte Gud sin søn til verden og skabte mulighed for, at han og jeg kunne blive ét. Nu forstår jeg, at Gud er i Kristus og Kristus er i mig og gennem troen bliver jeg i stand til at se det, der ikke kan ses. Jeg kan overgive mig og lade Gud være Herre i mit liv.